Spørg eksperterne

Hvor længe bevarer græsfrø spireevnen?

Spørgsmålet er såmænd ganske enkelt. Kan græsfrø blive for gamle til såning?

Med venlig hilsen
Finn Staal, oktober 2012

Svar

Og svaret er lige så enkelt – alle frø mister på et tidspunkt deres evne til at spire. Det sker normalt ikke på en gang, der bliver over år stadigt færre frø, som har nok spireenergi til at spire. Selvfølgelig forudsat gode opbevaringsforhold med et tørt og helst også køligt sted. Opbevares de under fugtige eller alt for varme forhold, kan de godt miste spireevnen fra år til år.

Græsfrø er forholdsvis billige, så man skal veje prisen op mod arbejdet med at så en hel plæne om, hvis de gamle frø ikke kommer godt nok. Ofte er der kun få chancer hvert år for at så på et optimalt tidspunkt med passende jordtemperatur og fugtighed i maj eller i september.

Jeg har erfaring for, at græsfrø spirer udmærket 1–2 år. Men hvis du skal bruge dem til andet en reparere små arealer med, så er det en god ide at lave en spireprøve. Kom lidt fugtig jord i en beholder, vand jorden let, lad det trække en time, drys lidt græsfrø ud, tryk frøene fast til jorden. Sæt beholderen i en plastpose i en lun vindueskarm og se, om frøene spirer i løbet af en uges tid. De skal gerne spire hurtigt og på nogenlunde samme tid. Spirer de over en lang periode, er spirekvaliteten i aftagende, og de vil måske ikke spire ude i haven, hvor forholdene ikke er så optimale.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

The Plant Explorer

Se Danmarks største frø udvalg

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Hvor længe bevarer græsfrø spireevnen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider