Kan man selv lave så- og priklejord?

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at forkultivere sine planter, da en sæk så- og priklemuld nemt kan koste 40 kr stykket. Desuden er det efter min mening heller ikke særlig miljørigtigt at investere i noget jord, som vi ellers har så meget af lige i nærheden.

Mit spørgsmål lyder på, om det mon er muligt selv at fremstille en slags så- og priklejord, der giver de bedste betingelser for forkultivering? Og om almindelig havejord kan være ligeså god at plante i som almindelig pottemuld og plantesække fra diverse planteskoler og supermarkeder?

Med venlig hilsen
Beate Skovlund Nielsen, januar 2010

Svar

Selvfølgelig kan man bruge egen jord til begge formål, og ganske vist er det ikke miljørigtigt at bruge den færdigt fremstillede, men der er nogle problemer forbundet med »egen jord«.

• For det første er jorden fuld af ukrudtsfrø, og de er meget spirevillige – som vi ved.
• For det andet er jord ikke bare jord. Den kan være meget forskellig i sammensætning og struktur.
• For det tredje kender man ikke uden videre noget til jordens indhold af gødningsstoffer.

Alle disse ting skal klares, hvis »egen jord« skal leve op til den indkøbte. Forsøgsvis vil jeg anbefale at lave en blanding, der består af lige store rumfang havejord (den på stedet), filtersand og harpet kompost.

Havejorden for at tilføre blandingen ler, som giver sammenhængskraft og vandholdende evne. Sandet skal med for at give stabil porøsitet, som skaffer spirerne ilt til deres rødder. (Hvis den stedlige jord allerede er løs og sandet, kan man udelade sandet og i stedet bruge lige dele havejord og kompost.) Og komposten skal med for at give et tilskud af gødning. Den skal være »harpet«, dvs. siet, så alle grove partikler er fjernet.

Når delene er godt blandet, så jorden har en god, svampet struktur, kommer turen til ukrudtsbekæmpelsen. Der er to muligheder: enten lægger man jorden ud i et ganske tyndt lag og overhælder den omhyggeligt med kogende vand. Det fjerner ukrudtskim og skadedyr effektivt, hvis man sørger for at
ramme hver eneste kvadratcemtimeter. Ulempen er, at alle nyttigeorganismer (f.eks. mykorrhizasvampe) også er dræbt, og at jorden bliver gennemblødt og må ligge nogle uger, før man igen kan blande i den og genskabe den gode porøsitet.

Derfor kan man bruge den anden mulighed, som går ud på at fordele jordblandingen i de bakker eller potter, den skal bruges i. Derefter stiller man dem 2–3 uger på et lunt sted og tæt tildækket med sort plastic eller andet lystæt materiale, sådan at ukrudtet spirer, men ikke kan få lys og samle kræfter.

Når så- eller prikletidspunktet kommer, kan man fjerne lysafskærmningen.

Da finder man rigtigt mange, døde spirer og skud fra ukrudtet. Det er ikke væk alt sammen, for noget ukrudtsfrø spirer kun ved lystilgang, men når blot man er forberedt, går det også nok.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk