Jeg er ved at anlægge en ret stor hønsegård. Hvilke planter – buske og træer – tåler bedst hønsenes selskab? Det er især den meget stærke og koncentrerede gødning fra hønsene, der er problemet. Jeg tænker på f.eks. hyld, vilde roser, frugttræer, pil… eller andre.
Med venlig hilsen
Katrine Thuesen, oktober 2003
Du skriver, at det skal være en »ret stor hønsegård«. I forhold til dit spørgsmål, vil det også være relevant, hvor mange høns der skal gå der. De skal gå meget tæt, før det giver de problemer, du frygter. Det er lidt svært at sætte tal på, for det afhænger af hønsenes størrelse og hvor heftige æglæggere de er. Hvis der ikke er flere høns, end at noget græs/ukrudt kan overleve i hønsegården, så er der i al fald ikke problemer. Hvis jorden bliver bar, er det en god idé, hvis du en gang imellem strør et dække af halm (fjern først det gamle lag og brug det i køkkenhaven). Det vil dels være sund underholdning for hønsene, dels opfange en del af kvælstoffet.
Du kan med fordel plante træer og buske, som giver frugter til hønsene og/eller dig selv. Hyld er en klassiker i hønsegården, men alle andre frugttræer og vilde roser, hindbær og mange andre kan også bruges.
Du og hønsene ønskes god fornøjelse. Hønsene vil elske at have træer i hønsegården. De har ikke helt glemt at de stammer fra junglen!
Med venlig hilsen
Susanne Mørk-Jensen
Agronom, Susannes have
Søg i forhandlerguiden:
Tilbehør til din høne,
Bedre levested for vildt, fugle,insekter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Hvilke planter egner sig til en hønsegård?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…