Vi skal have algebehandlet vores tag, og i den forbindelse kan det ikke undgås, at vores tre store/gamle buksbom bliver ramt. Vi har fået oplyst, at de nok vil tabe bladene, men at der vil komme nye. Kan vi stole på det? Vil det være nok at overdække dem, eller vil de også tage skade af det vand/algemiddel, som løber ned i den omkringliggende jord?
Håber I kan hjælpe, da vi ikke vil risikere, at de går ud.
Med venlig hilsen
Tina Eliasen, april 2014
Når der bruges algemiddel, vil det afgjort være til fare for buksbomplanterne. En tildækning af planterne vil beskytte bladene, men midlet kan muligvis bevare sin giftighed, når det drypper ned på jorden omkring planterne. Sørg derfor for, at det er både jord og planter, der bliver beskyttet.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Er vores buksbom i fare ved algebehandling af tag?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…