Spørg eksperterne

Har pottestørrelse betydning ved stiklingeformering?

Jeg har lige haft en diskussion angående rodnettets udvikling. Jeg har først sat et skud, som jeg havde fået af en ven, i et glas med vand, til det efter 3–4 dage havde sat en lille rod. Derefter plantede jeg det ud i en lille krukke, og skuddet har i løbet af et par uger vokset gevaldigt. En anden ven har ligeledes modtaget sådanne skud, men plantet dem i en stor krukke, og de vokser ikke nær så hurtigt som mit. Han mener, det er fordi hans planter skal bruge mere energi på at fylde hele krukkens jord med et stort rodnet, hvorimod mit lille skud kun skulle bruge lidt tid på at fylde den lille krukke og nu kan bruge sin energi på at vokse. Kan det virkelig være rigtig, eller skyldes det, at min plante står lyst og får alt det vand, den skal bruge?

Med venlig hilsen
Eva Hansen, april 2005

Svar

Det er lettest at svare ved at forklare de betingelser, der skal være i orden, for at en stikling kan danne rod:

  1. stiklingen skal være sygdomsfri
  2. stiklingen skal stå ved en temperatur på ca. 20 grader
  3. stiklingen skal være saftspændt
  4. stiklingen skal have en god portion oplagsnæring (stivelse)
  5. stiklingen må ikke tabe vand ved fordampning

Når alt dette er i orden, vil stiklingen med sikkerhed danne rødder. Det er helt bestemt ikke jordmængden, der har indflydelse på roddannelsen, men den store mængde jord kan være mere kold og derfor hæmme processen, eller det hele kan – som du skriver – afhænge af lystilgang og saftspænding.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Formering > Har pottestørrelse betydning ved stiklingeformering?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider