Stiklingeformering

Nogle af de lette arter at formere ved stiklinger er rosmarin, timian og lavendel. Foto: Karna Maj

Når foråret er kommet godt i gang, og køkkenhaven er plantet og sået til, så er der måske overskud til at tænke på, om haven skal beriges med nogle prydplanter. Et eksempel kunne være en kant af lavendler omkring et bed, eller en gruppe af disse duftende planter på et tørt og solrigt sted i haven. Problemet er bare, at man hurtigt får brug for måske 25–50 planter, og det bliver en dyr fornøjelse. Det er der dog råd for, da lavendlerne og en række lignede planter nemt lader sig formere ved stiklinger.

Mange af de plantearter, vi bruger i vores haver, kan formeres ved stiklinger, nogle er meget nemme at formere, andre er mere besværlige. Det gælder bare om at finde det rigtige tidspunkt samt behandling.

Bevaring af sortens gode egenskaber

Den væsentligste begrundelse for at formere planter med stiklinger er, at man kan være sikker på afkommets udseende. Med stiklinger overfører man moderplantens genetiske egenskaber, dvs. at de planter, der kommer ud af stiklingerne, er identiske med moderplanten med hensyn til f.eks. smag, duft, sygdomsresistens og farve.

Forebyggelse af sygdomme

Ved at skære stiklinger sårer man både moderplanten og stiklingen, og et sår er indfaldsvej for både jordboende svampesygdomme og svampesygdomme, som lever på blade og stængler. Men med nogle få simple forholdsregler kan vi undgå de værste problemer.

Jordboende svampesygdomme trives i meget våd og sammenklasket jord, derfor skal stikkejord altid være porøs og luftig.

De fleste bladsvampesygdomme trives ved varme og høj luftfugtighed, dette gælder i særdeleshed for gråskimmel, som kan give problemer ved stiklingeformering. For at forebygge gråskimmelangreb er det vigtigt at undgå blade på stiklingen under jordoverfladen. Man skal derfor fjerne eventuelle døde blade fra stiklingen og undgå unødvendig høj luftfugtighed. Det sidste er lidt problematisk, da vi også skal opretholde en relativ høj luftfugtighed for at undgå udtørring af stiklingerne.

Luftfugtigheden omkring stiklingen skal være så høj, at stiklingen ikke mister saftspænding, men ikke højere end nødvendigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på fordampning fra blade af f.eks. lavendler og fra blade af mere urteagtige planter.

Stikkejord

Jorden skal være porøs (luftig), den skal kunne holde på en passende mængde vand og indeholde lidt næring. Foto: Jens Thejsen

Professionelle gartnere bruger almindelighvis spagnum til alt, hvad der står i potter, og alt efter formålet blander de lergranulat, stenuld eller groft sand i. Fordelen ved disse materialer er, at de på nær lergranulatet er kemisk inaktive, hvilket gør gartneren i stand til at styre gødningstilførslen rimelig nøjagtigt. Brugen af spagnum er ensbetydende med afgravning af højmoser som er miljømæssigt problematiski.

De egenskaber stikkejorden skal have er, at den skal være porøs (luftig), den skal kunne holde på en passende mængde vand og indeholde lidt næring. Almindelig god havejord iblandet kompost kan som regel opfylde betingelserne. Pas på med meget omsat (næsten sort) kompost, da dette kan indeholde store mængder kvælstof, som svider de små nye rødder af, så snart de dannes.

For at forebygge svampeangreb på stiklingen ved overgangen mellem luft og jord dækker jeg ofte stikkejorden med en halv cm groft, helst vasket, sand. Jorden vandes før stiklingerne sættes i jorden, sådan at når man tager en håndfuld jord, kan man presse lidt vand ud af den, endelig ikke for meget vand da jorden så vil klaske sammen og blive iltfattig.

Trin-for-trin-vejledning

I artiklen Stiklingeformering af lavendel er der en trin-for-trin-vejledning, der viser, hvordan du tager stiklinger, stikker dem og senere kniber dem for at få kompakte planter.