Spørg eksperterne

Hvordan formbeskærer man bornholmsk røn?

Vi har en smuk alle med opstammede bornholmsk røn, der er blevet beskåret hvert år i marts. Men så skyder de ca. 30 cm nye grene hen over sommeren. Hvordan bevarer man bedst den smukke kugleformede krone, skal de beskæres to gange?

Med venlig hilsen
Ulla Brinck-Lund, august 2013

Svar

Når man vil formbeskære træer – det være sig bormholmsk røn eller andre løvtræer – må man regne med at skulle beskære ad to omgange hvert år.

Første gang skal foregå i træernes hvileperiode, dvs. januar–februar. Her beskærer man, sådan at samtlige grene er ca. 10 cm kortere end formens ønskede yderflade (her altså kuglens overflade). I slutningen af juni klipper man så træerne med en hæksaks, sådan at den ønskede form opnås.

De to beskæringer er nødvendige for at tildanne formen på helt urteagtigt materiale i sommertiden.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan formbeskærer man bornholmsk røn?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider