Vi er en grundejerforening, der på vores fællesområde har 10 gamle popler, hvor rodnettet ligger på vej mod en å. Poplerne er mellem 1 m og 1,2 m i diameter og omkring 13 mtr. i højden. De blev stynet for 5 år siden. Stammerne er ikke rådne.
Mit spørgsmål er: Hvor mange meter kan vi skære ned, hvor ofte skal det gøres, og i hvilke måneder er det bedst?
Med venlig hilsen
Hanne Noack, februar 2011
Det er vigtigt at understrege: én gang styning – gentagen styning. Nu er det sket for fem år siden, så de nye skud er givetvis allerede meget lange, og så kommer tanken om at få behandlingen gentaget. Selv om der tilsyneladende ikke er råd i stammerne, så må man forvente, at det bliver synligt om ikke så lang tid. Derfor er de lange og tykke vanris et sikkerhedsproblem. De er ikke godt nok forankrede til stammen, og derfor kan de brække af i en kraftig storm. Det begrunder, at en styning må følges op hver vinter. Vanrisene bør nemlig ikke blive mere end ét år gamle.
De kan og bør altså skæres helt tilbage til det sted, hvor de er brudt frem, og det bedste tidspunkt er netop nu, dvs. januar–februar. Modsat anden form for beskæring, der søger at undgå panik i træet, skal styningen netop fremme den panik, der kalder på rigeligt med vanris., og det sker bedst i vintertiden.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvor meget og hvor tit skal vi styne en række popler?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…