Spørg eksperterne

Hvem spiser af laurbærkirsebærrens blade?

Hej havenyt,

Vi har en hæk af laurbærkirsebær, som er et par år gammel.

Den ser ikke ud til at trives helt godt, og der er kommet nogle hakker i kanten af bladene.

Hvad er det, og kan vi gøre noget ved det?

Med venlig hilsen
A. Nielsen, november 2021

Svar

Kære A. Nielsen,

Når hullerne overvejende er langs kanten af bladene tyder det på, at det er gnav af insekter, og med stor sandsynlighed af øresnudebiller. Man kalder det, at de laver »billetklip« langs bladkanterne.

De kan bekæmpes med nematoder, der udvandes på jorden. Nematoderne kan bestilles via jeres lokale havecenter eller i en webshop, der sælger nyttedyr. Det er for sent på året til at udvande nematoderne nu, det skal gøres i maj–juni og august–september, men skriv det i kalenderen, så I får det gjort på det rigtige tidspunkt næste år.

Larverne af øresnudebiller nede i jorden kan også gøre skade på planternes rødder, som de gnaver på, så det kan være årsagen til, at de ikke trives.

En af de mest almindelige årsager til mistrivsel hos laurbærkirsebær er dog udtørring. Så sørg for at vande planterne godt i de første par år.

Det er også de første par år, at laurbærkirsebærplanterne vil være mest udsat for angreb af øresnudebillen og den larver. Efterhånden som planterne vokser til, bliver de mere træede og mindre attraktive at gnave i.

Læs mere om øresnudebillerne her >

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvem spiser af laurbærkirsebærrens blade?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider