I efteråret flyttede jeg en høj smal kirsebærlaurbær til nyt voksested i et højbed.
Før havde den stået klemt mellem andre buske og trængte til luft og lys, tænkte jeg. Hele denne vinter har den været frodig grøn og meget flot og har kun tabt 5–6 gule blade efter flytningen.
Men nu taber den bare blade hele tiden og ser ikke så pæn ud af den grund. Efter flytningen var jeg flink til at vand den jævnligt, men ophørte med det efter 2 måneders placering på nye voksested.
Hvorfor alle disse gule blade?
Med venlig hilsen
bente dam hansen, maj 2019
Kære Bente,
Din kirsebærlaurbær tørster og derfor smider den bladene.
En flytning er hård ved en stor plante som en kirsebærlaurbær, og den kræver vanding i længere tid end 2 måneder for at komme sig. Særligt her i foråret, hvor det har været meget tørt.
Samtidig er den blevet flyttet fra et skyggefuldt og dermed let fugtigt sted til et højbed, som i sig selv altid kræver mere vanding end et tilsvarende bed direkte i jorden.
Du kan godt prøve at redde den, hvor den står nu, men du skal være indstillet på at vande den flittigt hen over hele foråret, sommeren og efteråret, medmindre det bliver meget vådt. Du vil også i årene fremover skulle vande ganske meget, da rødderne hurtigt vil fylde højbedet ud.
Du kan også vælge en anden løsning, som er at flytte den til et nyt sted, hvor der er halvskygge, og hvor den plantes direkte i jorden i stedet for i et højbed. Det vil øge overlevelseschancen for din kirsebærlaurbær betragteligt. Husk fortsat at vande den godt, indtil den er vokset til på det nye sted.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor får kirsebærlaurbær gule blade?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…