Jeg har en Sundaville plante, som har fået en masse gule blade. Er det fordi den har fået for meget vand eller får for meget sol? Den står i sol hele eftermiddagen og er også ude under åben himmel, så den får jo regn på sig. Det er en plante, som har overvintret i et par år nu, så skal den måske have noget nyt jord?
Med venlig hilsen
Lars Skytte, juni 2013
Jeg begynder med din sidste oplysning om, at du har haft den i flere år. Sundaville må ikke forkæles med masser af næring og store potter med masser af jord, da det vil få den til at sætte masser af blade og vokse kraftigt, men sætte få blomster. Men hvis du slet ikke har plantet den om eller givet den en lidt større potte, så tror jeg, at det er det, du skal forsøge. Brug kompost eller en pottejord. Du kan også prøve at vande den med lidt flydende gødning i vandingsvandet – det giver den hurtigste virkning, hvis det er næringsmangel. Du kan så senere plante den om i en større potte.
Det meget våde vejr kan også være skyld i de gule blade, hvis jorden er meget fugtig og kompakt – her vil en omplantning også hjælpe. Det har ikke været så varmt, at den ikke har kunnet tåle placeringen i eftermiddagssolen. Jeg har et nyindkøbt eksemplar stående i solen midt på dagen, og den trives fint. Jeg har givet den en lidt større potte med kompostjord i.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvorfor får min Sundaville gule blade?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…