Spørg eksperterne

Hvornår kan man fjerne opbinding af træer?

Hvor lang tid er et nyplantet træ afhængig af opbinding? Altså hvornår kan man fjerne opbindingspælene?

Med venlig hilsen
Solvej, maj 2012

Svar

Opbindingen er unødvendig, så snart træet har fået normal årstilvækst på alle grene. Det er naturligvis forskelligt fra art til art, hvad der er normal længde på skuddene, men regn med, at skud på 30–40 cm længde er tæt på det normale.

Når det sker, kan man fjerne opbinding og pæl, men gør det ad flere omgange. Begynd med at tage den øverste tredjedel af pælen og sænk opbindingen tilsvarende. Tag så det følgende år halvdelen af resten af (det er også = en ny tredjedel af den oprindelige længde) og sænk igen opbindingen. Tredje år kan pælen fjernes helt.

Det skal dog nævnes, at hos træer, som er meget vindudsatte, bør denne fremgangsmåde foregå i etaper med 2–3 års mellemrum for at undgå, at stærk storm river rodnettet i stykker, sådan at træer vælter. Vindudsatte træer er dem, som står på åben mark, som står i Vestjylland eller på én af småøerne, eller som står i gademiljø med megen træk.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvornår kan man fjerne opbinding af træer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider