Den frodige sandhave

Et tæppe af guldslør og sølvgrå lodne lammeører står i det tørreste ral. Det er midsommer og formiddag, solen har allerede godt fat, og det støver lidt, når man går op gennem steppelandskabet og ind på gårdspladsen.

Her bor Winnie Poulsen sammen med sin mand. Vi befinder os på Djursland i nærheden af Ryomgård. De sidste 25 år er her blevet skabt en frodig have i det rene sand.

»Skal vi ikke gå en lille tur inden teen«, siger Winnie og er allerede i gang med at fortælle.

Den kolde have

Først går vi ind i det store flotte drivhus.

»Det er faktisk kun i juli måned, at vi ikke har nattefrost. Når vi hører om frost på udsatte steder, så er vi sikre på frost.«

Drivhuset bruges både til at formere planter i og til udplantning af planter. Her er nektariner og fersken, og her vokser endda små pæretræer. De sene frostnætter betyder nemlig, at pæretræerne på friland sjældent giver pærer. Man kan se, at her arbejder folk, som holder af planter, for her er fyldt godt op med en bred vifte af planter: træagtige, stauder, etårige og stueplanter. Her er tidlige kartofler i et bed med en god kompost af kogødning. I drivhuset begynder den tidlige leg med planter. Men her står også bord og bænk, så man i vintersolen kan sidde og nyde sin te.

En fysisk måde at se tiden gå

Frodighed trods en sandet jord – der er kun valgt planter, som trives på stedet. Foto: Jens Thejsen

Winnie er væver, arbejder hjemme og skaber stoffer til et svensk vævetidsskrift. Et par dage om ugen underviser hun på Århus Kunstakademi. Der bliver så også tid til at lave planter og passe den meget store have, og rent fysisk kan man ikke holde til at væve hele dagen, det er vigtigt for Winnie at kunne bruge hele kroppen.

»Fra vi i 4. klasse kunne få skolehave, har jeg været vild med planter, det er så blevet mere og mere, hvert år kommer der et nyt stykke til. Jeg er blevet bidt af planter, og min bedste læsning er faktisk frøkataloger, jeg kan se det hele for mig, og jeg skal prøve meget af det. Jeg skal bare se et eller andet, der vokser, planter, gæs, kyllinger. Engang skelnede jeg mellem dyr og planter, det gør jeg ikke mere.«

»Der er noget fantastisk ved at følge planter, det er som en fysisk måde at se tiden gå på. Og det at være en del af et forløb. Der er så mange forskellige forløb, planter som bliver 3 måneder, og træer som bliver hundreder af år. Og man glæder sig, når det skyder op af jorden.«

Den sandede have

Frosten har ikke kunnet holde Winnie fra at dyrke planter, og den tørre sandede jord har nærmest været en udfordring.

Man ser tydeligt, at haven dyrkes efter økologiske principper. Jorden er dækket enten med et brunt dække, eller planterne står så tæt, at de skaber et fint grønt dække. Kompost er også helt centralt i haven. I den sandede jord kan der bruges uendeligt med organisk materiale. De har selv køer, så kompost lavet af kogødning bliver der brugt meget af. Men der bruges også store mængder vedflis, når der plantes buske og træer. Og der bliver både lavet og brugt meget kompost fremstillet af haveaffald. Komposten er også placeret helt centralt i haven, faktisk er kompostpladsen centrum for havens mange rum.

»Den plads skal man til hele tiden, så hvorfor gemme den af vejen«, siger Winnie.

Den er faktisk placeret som den ene halvdel af et lysthuslignede espalier. Den anden halvdel er hyggested med bord og siddested. At komposten er lavet godt siger sig selv, ellers kunne man ikke sidde så tæt på for lugt og fluer.

Sand og frodighed

Haven er delt op i flere afdelinger, og i første omgang kan man tro, at den er delt op i en blomsterhave og grønsagshave, en krydderurtehave osv., men så enkelt er det ikke. Blomsterhave er der dog, men ikke kun til pryd, der er mellem prydstauderne asparges, dild og fransk estragon.

I det hele taget klares problemerne med det sandede og tørre ved at vælge planter, som naturligt vokser i sand eller på steppe. Der står Kæmpeslør Crambe cordifolia, en 2 m høj staude, som er vildtvoksende i Kaukasusbjergene. Den har store grønne blade i bunden og hvide blomster i et flot slør. Der står hundetunge, frøstjerne, lægestregbælg. I blomstringen domineret af de blå farvenuancer og med enkelte hvide, men stort set alt sammen planter, som passer til det sandede miljø.

Frodigheden i det sandede område er slående, men der er ikke noget hokuspokus. Frodigheden skabes ved at give godt med kompost og vælge planter, som passer til jorden. Og hele tiden at forsøge med mange planter og vælge fra, hvis de ikke trives. Resultatet er frodigt og smukt, og det hele klares stort set uden vanding.

De mange haverum

Grønsagshaven er mere end til grønsager, der er masser af krydderurter og stauder og flotte parceller med f.eks. hør, som både er smukt og kan bruges i væveundervisningen på Kunstakademiet. Men der gemmer sig mange andre haverum rundt om på grunden. Der er en afdeling med hjemmepodede æbletræer, gamle roser, flere små tørre blomsterenge, smukt fuglekrat, stuehustag med husløg og stenurt. Der gemmer sig en kvanhave med kvan i alle aldre. Og der er mistbænke efter alle kunstens regler, og så er der oven i købet plantet en ny lille skov.

En oase for dyr og planter

Vi er langt ude på landet, men der er bestemt ikke stilhed. Insekterne brummer og summer, fuglene kvidrer og hønsene kagler, køerne gumler, og fire påfugle beder os lige se, hvor flotte de er.

»Påfuglen er en omvandrende blomst«, siger Winnie og fortæller en sørgelig historie om, hvordan en fremmed hund gjorde det af med unge påfugle, og at påfugle slet ikke er besværlige, det er stort set kun asparges, de godt vil stjæle.

Det mest utrolige er dog det store antal fugle, som bruger arealet. De bliver også fodret hele året rundt med margarine med havregryn, gammelt bagerbrød, hirse og solsikkefrø i store mængder. Ved en fugletælling var der 70 forskellige fuglearter, når alt var talt med, lige fra forskellige måger til hejren. Et imponerende tal, som viser hvor flot en oase, der er blevet skabt midt på det mest sandede stykke Djursland.