I nærheden af min bopæl, er der et træ, der har fascineret mig år efter år.
Det har gulgrønne blade fra forår til efterår og ser simpelthen så smuk ud med denne særlige unikke farve.
Hvad er træets navn?
Det omtalte smukke træ med gule blade. Foto: Nadine Wright Ebbesen
Med venlig hilsen
Nadine Wright Ebbesen, marts 2009
Så vidt jeg kan se, viser bladformen, at der er tale om en sort af ahorn, Acer Pseudiplatanus. Træets alder taget i betragtning vil jeg formode, at det er sorten ‘Leopoldii’, men det kan ikke helt udelukkes, at der er tale om den nyere sort, som hedder ‘Brillantissimum’. Begge udmærker sig ved at have løv, som er spættet i hvidt og grønt, hvad der tilsammen netop giver det meget gulgrønne udseende.
Skulle der være noget i denne forklaring, som strider mod det, der kan ses på stedet, ville jeg sætte pris på at få et nærbillede af bladene.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder træet med du gulgrønne blade?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…