Kan I hjælpe med ideer til indretning af en gårdhave?

Vi har en meget stor gårdsplads – ca. 400 m² (tidligere landbrug) – som vi gerne vil have indrettet og eller anlagt, så det bliver en nutidig gårdsplads evt. med gårdhave og parkeringsforhold. Kan I hjælpe med henvisning til artikler, litteratur og evt. komme med ideer hertil, så vi kan komme lidt videre i vort projekt?

Med venlig hilsen
Helle Bjerregaard Kristensen, august 2003

Svar

I en almindelig forhave er der en indkørsel fra en vej, en eller to indgange til et hus, og derudover en hæk, et hegn, eller i hvert fald en nabogrænse. Inden for disse 400 m² er der masser af plads til carport, fliser (undskyld, jeg mener herregårdssten), og bede a la carte. Haven er beregnet på at blive set ude fra vejen.

Men en gårdsplads er i princippet et rum til færdsel, orienteret i alle retninger, og tilbagetrukket fra offentligheden. Det er et praktisk indrettet rum med én eller flere porte, nogle døre der bruges til forskellige formål, og i ældre tider sikkert også en brønd og en mødding. Stenpigningen blev oprindelig holdt ren for ukrudt af hønsene, der havde gårdspladsen som deres domæne.

Senere blev der hældt grus ud over det hele, når man ikke kunne overkomme at rette op på de skader, der kom i belægningen efter at de tungere og tungere maskiner holdt deres indtog. Hønsene forsvandt, og der blev »roundet up« eller gået »grassat«, så gårdspladsen præsenterede sig nydeligt når Volvoerne holdt på række ved søndagskaffetid.

Nu har landbrugsfabrikkerne overtaget bedriften, de gamle landbrugere er flyttet til andelsbolig med 12 m² terrasse af herregårdssten i byerne, og bygningerne er blevet frasolgt til byfolk, der har deres hyr med denne her underlige forhave, der ikke ligner noget de kender. Det fylder jo ikke meget med en sandkasse og et tørrestativ uden for bryggersdøren og nogle firkantede zinkkrukker med opstammede hængepil ved hoveddøren. Og det der med carport er ikke så aktuelt når man har 1000 m² udbygninger.

Kan man lave en gårdhave på gårdspladsen; ja, hvorfor ikke? Må jeg forsigtigt spørge, om der måske også kunne tænkes en stor terrasse på havesiden af stuehuset. Sådan 50 m² herregårdssten med plads til Weber-grillen, teakmøblerne og terrassevarmeren? Med en gårdhave 5 meter ud fra stuehuset, og en lige så bred terrasse på havesiden er rammerne udstukket for en tryg tilværelse, hvorfra man kan vove sig videre ud i den store verden.

Det er slet ikke nogen dårlig ide at skabe nærværende rum tæt på boligen. Der er ingen tvivl om at gode udearealer/uderum man kan gå lige ud til fra huset er af stor brugsværdi, lige som en udestue/havestue/vinterhave er alletiders dejlige og nyttige investering for dem der har råd. Æstetisk kan det bare let blive noget værre rod. Derfor, hold det enkelt, forsøg at bevare noget af det oprindelige udtryk eller nogle af de oprindelige elementer, og brug materialer der harmonerer med de eksisterende. Planlæg helheden, tænk på rummet, så kan mindre heldige detaljer senere skiftes ud. Hvis du planter et stort træ, eller måske flere mindre træer, så husk et stort, men ikke nødvendigvis dybt jordhul.

Det er vanskeligt at finde litteratur om gårdspladser; det er lettere at finde noget om gårdhaver. Politikens bog »Havens Indretning« har ikke noget særskilt afsnit om gårdhaver, med det er en praktisk bog med gode forslag til mange ting. Grethe Vembyes bog »Træer og buske, deres plads i haven« er en god lille brugsbog. Tidsskriftet Haven har vi også kigget i, se f.eks. nr. 1, 2000: »Fra stenbunke til brolægning«. Nr. 4, 2000: »Terrasse på japansk«. Nr. 5, 2001: »På sporet af den gamle have«. Nr. 6/7, 2001: »En vild gårdsplads«. Nr. 9. 2001: »Ud i det blå«. Nr. 5, 2003: »En præsentérbakke af granit«. Og læs Lotte Møllers bog om »Maryhill«.

Rigtig brugbare råd fås nok først, når det er den konkrete gårdsplads det drejer sig om.

Med venlig hilsen
Niels Junggreen Have
Landskabsarkitekt