Sådan gør du gården og gaden grønnere

»Åh, gid vi kunne gøre noget ved den gård!«. Sådan har mange, der bor i de københavnske karrégårde eller i en af karréerne i de danske købstæder, sikkert ofte tænkt. Ideen med dette kapitel er at inspirere til at gøre gården smukkere, frodigere og mere hyggelig med simple midler og en overkommelig indsats.

Der er mange ting, I umiddelbart kan sætte i værk dernede – plante træer og buske, brække et stykke af asfalten op, plante roser, flikke nogle plantekasser sammen eller måske anlægge en lille krydderurtehave eller et såbed, så også børnene kan være med. Og nu I er i gang, hvorfor ikke også gøre gaden lidt grønnere?

Find sammen med andre, som også har en drøm om en grønnere gård. Aktiviteter og arbejdsfællesskab er med til at danne netværk og kontakter. Det kan hurtigt blive starten på et længere forløb med løbende forbedringer over flere år. Alene kan det være svært at overskue projektet. I fællesskab begynder ideerne at blomstre.

Byens landskab er domineret af asfalt, mursten, fliser og beton. Det gør luften tør og støvet, det skaber blæst og træk rundt om hjørnerne, og regnvandet siver direkte ned i kloakken i stedet for at sive ned i jorden og blive til nyt grundvand. Et frodigt gårdmiljø har den modsatte effekt. Det dominerende indtryk i gårdhaven er grønne planter og smukke blomster. Bladene køler, renser og fugter luften. Græs, buske og træer danner bløde overflader, som regnen kan sive ned igennem.

Desuden danner en frodig gårdhave rum for kompostering, genbrug af grenaffald, dannelse af fugtig skovmuld og andre vigtige kredsløbsprocesser. Og så er det jo heller ikke uvæsentligt, at frodige planter optager CO2 og dermed bidrager til at mindske den globale opvarmning. Som nævnt, så kan et enkelt frodigt træ snildt optage et ton CO2 i sin levetid.

Der er mange fordele ved at forskønne gården – og måske også gaden efter samme koncept. Det er ikke spor svært. Kig selv efter i det følgende og kom så bare i gang!

God planlægning giver overblik

Før I giver jer i kast med forbedringer i gården, skal der brainstormes og planlægges. Tal med bestyrelsen og find ud af, hvilke økonomiske rammer der er for at gennemføre de forskellige ideer. Hvad ønsker I jer, der skal ske? Skal der være blomster og farver? Skal der være træer og buske? Vand i form af fuglebade, regnvandstønder, havedamme eller render, hvor vandet risler som en bæk, når det regner, og vandet ledes væk fra taget.

Et ønske kan også være at få flere og bedre læsteder med borde og bænke og måske en overdækning? Et sted hvor man kan mødes over en kop kaffe eller sidde og læse en god bog. Det kan være i et nyetableret hyggeligt hjørne mellem blomster og busketter, hvor der før var udstrakte flisebelægninger, som ryddes væk.

Vigtigt er det at vælge, hvilke planter der skal gro, og hvilke materialer der skal være de dominerende. Jord og planter giver haveoplevelser og miljø, mens faste belægninger kan være praktiske, når der er meget færdsel og som underlag for borde og bænke. Vi anbefaler at indrette små områder til dyrkning fx med de nemme og populære krydderurter som purløg, persille og dild eller de mere eksotiske som timian, rosmarin og salvie.

Dyrk den rå charme med plantekasser og vild natur

Den hurtigste og nemmeste måde at gøre gården grønnere er simpelthen at opstille nogle krukker eller plantekasser og komme planter i. Plantekasser kan man selv banke sammen eller meget nemmere, så kan man skaffe færdige pallekasser, som kan stables ovenpå hinanden. Hurtigt, nemt og billigt at etablere og ikke uden en vis rå charme med harmonisk facon og fine zinkbeslag i hjørnerne.

Hvis man er usikker på, om jorden under kassen er forurenet, kan kassen fores med kraftig plastik med huller i til udsivning af vand eller med fiberdug evt. i et par lag. Jorden i byen kan være let forurenet.

Der kan også anlægges bede til blomster og buske. Når man anlægger nye bede i gården, er der nogle ting at tage højde for. For det første at gamle husmure eller fundamenter trækker fugten ud af jorden, så det kan være nødvendigt med en fugtsikring af muren. Er det et fritliggende bed, kan det være godt at lave en kantbegrænsning, så der ikke flyder jord ud over det hele og så fliserne ikke sejler ud i jorden. Og så husk, at det ikke er en god ide at grave et dybt hul og fylde det op med kompost eller med muld, som indeholder organisk materiale. Den muld, der kommer nederst i hullet, bliver presset sammen, så der ikke kan komme luft. Og så begynder mulden at gære og danne giftstoffer, som kan slå planterne ihjel.

Og lad så gerne et diskret hjørne ligge til den vilde natur, eller hvis det er muligt, så indret et sted til grenaffald eller til kompostering af afklip og beskæring. Fugle, pindsvin og insekter vil elske det. Eller hvad med et insekthotel i form af nogle store skiver træ, som der er boret huller i evt. suppleret med gamle lerpotter eller tagsten. Jo flere sprækker og små hulrum jo bedre. Klassikeren er at vælte en træstub om på siden – det er også noget, børnene holder af at pille i og klatre på.

Skab en hyggekrog til kaffepausen

Det er en god ide at tænke i lækroge og hyggehjørner, når I forskønner gården. Et kroget blomsterbed eller et par strategisk placerede blomsterkasser kan være det, der skal til for at skabe gårdens foretrukne opholdssted.

Det kan være lidt af en kunst at sætte former på bede og plantekasser, så de tager sig flot ud og falder naturligt ind i omgivelserne. Det kan give en fornemmelse af mere plads, hvis man deler gården op i flere rum ved hjælp af hække, pergolaer og espalier.

Et par gode råd: Det er vigtigt, at der er læ og afskærmning for blæst og træk. Og så skal der være ryglæn, da det altid er rarest at sidde med ryggen dækket op ad noget. Det kan være en mur, en hæk eller et buskads. Der må også meget gerne være noget at kigge på som fx blomster, dekorative sten eller en legeplads for de små børn.

Lad haven klatre op mod himlen

En af de letteste måder at begrønne en gård er at plante klatreplanter på espalier eller op ad murene. Men man skal overveje, hvilke planter der egner sig. Nogle klatreplanter kan blive meget omfangsrige og være svære at fjerne igen. Kaprifolier, klematis og klatreroser er som regel et godt valg. Men roserne skal have lys for at trives.

Når facadeplanter er fremhævet, er det fordi, der i byen ikke er så meget plads til planter, og det kan være svært at opnå den grønne karakter, som er så eftertragtet – undtagen hvis man går i højden med vertikale haver. Byen er på den måde lidt at sammenligne med et bjerglandskab, hvor planterne strækker sig op efter lyset eller er som hængende haver ned ad klipperne.

Det er også en hurtig måde at forbedre forholdene for planter og dyrelivet med insekter og især for fuglene – solsorten og andre fugle finder hurtigt en mulighed for at bygge rede i et espalier.

Giv haven liv med rislende vand

Vand er nok det enkeltstående tiltag som giver flest oplevelser – og mest miljø – for indsatsen. Men vand kan til gengæld være det sværeste at håndtere.

Vandet kan inddrages som element i gården på utallige måder: Som opsamling af regnvand fx i regnvandstønder. Som etablering af en rende, hvor vandet risler fra et nedløbsrør. Eller som en vandtrappe der kan fås i små og store modeller. Uanset hvor stort eller hvor lille et arrangement, så virker vandet tiltrækkende på mange dyr – herunder småfugle og sommerfugle. Selv det mindste fuglebad giver liv i gården.

Et havebassin eller et springvand giver stemning i gården. Det er mere indviklet og kræver som regel, at der er tilsluttet en pumpe til at holde vandet i cirkulation. Og så skal bassinet fores med plastfolie eller støbes i beton for at holde tæt. Med skybrud eller kraftig regn kan et bassin virke som et forsinkelses-bassin og være med til at sikre mod oversvømmelser.

Denne artikel er et kapitel fra bogen Grøn Puls. Dyrk i byen – mellem fliserne,på stenbroen,altanen, taget, gården…. Bogen giver masser af viden om at etablere byhaver, grønne områder og dyrke jorden selv midt på stenbroen, men især inspirerer den til at gå i gang. Det kan være et fælles projekt med andre eller bare at skabe sig et grønt frirum med lidt grønne planter, hvor man kan sidde og nye solen. Genbrug, terapihaver, madmarkeder og lokale fødevarer er også en del af byens grønne puls.

Læs også: Gør gården lidt grønnere – et hefte fra JDM Communication.