Kommentarer til »Kan I hjælpe med ideer til indretning af en gårdhave?«

Vi er netop ved at afslutte et lignende projekt. Vores gårdplads er ca. samme størrelse som jeres og den bruges både til færdsel, samt opholdssted om sommeren. Vi har valgt at beholde en kørevej med de oprindelige brosten (desværre var der ikke brosten i resten). Vi har lavet en 50 kvadratmeter stor terrasse som hegnes ind af rå stolper med Rio-net (det, man lægger i gulve) imellem. Resten af gårdspladsen er pt. belagt med vikker.

Det færdige hegn er kun 85 cm højt, da vi ønsker at bevare udsigten til vores mølledam. Planen er, at der skal plantes slyngplanter op ad hegnet og kantes af med sporebaldrian.

Håber I kan bruge beskrivelsen til inspiration.

En ide til gårdhaven kunne også være nogle højbede hvor man kunne plante sommerblomster, krydderurter, jordbær eller andet. Jeg synes en hyggelig gårdhave er en have med små kroge og hyggehjørner. Er der små børn kan det være en god ide at lave et legehjørne med sandkasse og legehus og cyklestier rundt mellem bede og hække. Men husk endelig at lave en stor teressehjørne så der er god plads til en grillaften med familie og venner.

Håber I kan bruge nogle af ideerne.

Vi skal ha' indrettet en lille gårdhave (ca. 11 kvm). Der er meget sol og meget læ.

Vi drømmer lidt om noget "italiensk inspireret", kan I hjælpe med nogle forslag til indretning?

Hej
Jeg kom tilfældigt forbi dette spørgsmål, og kan godt følge "beretningen" om ændringen af funktionen. Vi har en nedlagt landbrugsejendom 2½ længe, og vi har gjort følgende:
1. Selve indkørslen er indskrænket i bredden, idet der ikke længere er brug for daglig adgang for større maskiner. Vi har lavet et bøgebur som kant i den ene side og som bred hæk ind til haven. Bøgeburet skjuler samtidig vandmålerbrønd, to skraldespande og telekassen. PÅ den anden side har vi ladet et rododendronbed gå længere ud end før. Bedet er lavet under tidligere hegn bestående fra vest af Fjeldribs, elm og seljerøn. Elemene er naturligvis gået ud pø om pø, så disse er erstattet af bøg, og mellem fjeldribs og nye bøg er plantet syrener således at vi forsat har et læbælte mod vest. De gamle røn er fældet i en meters højde, hvilket gør at de skyder igen, og dermed danner overgang indtil bøgen er igang, og fungerer som overstander for rododendronerne – der er plantet i den gamle græsundergrund – og dækket med 25 cm nåleflis (som vi faktisk havde fået tilovers fra et andet projekt) Vi så kun spredte græsstrå det første år. Bøgeburet og bedet her er omkranset af kampesten – af havearkitekter kaldet "tandrækken".

2. fra bagdøren og rundt om stuehuset er lagt 1 m bred teglstensgang.

3. halvdelen af gårdspladsen – ca. inden for de 2½ længe er hegnet ind – vi har gravhund... hegnet står i en lærkehæk, og der er to låger – en ud for an huset og en ned til garagen i den ½ længe. Belægningen i gårdhaven er granitsten i mindre størrelse men samme farve som kørearealet, og teglsten. Langs pergolaen som går i lærkehækken står ved stoplerne klematis og kaprifolie – de kan holde til kosten, øh blæsten.

3. Rododendronbedet fortætter bag om den ½ længe, og gårdspladsen bliver her til græs som hænger sammen med det der er bag stalden. Underlaget er stærk nok til at bære traktor, vogn eller lastbil, hvis noget skal læsses af bagved. Op langs staldmuren er 1 meter ude sat en række kampesten, og i bedet bagved er vintergækker som foråsblomst, ens hosta og bregner – konstraster i bladformer, og bunddække af småbladet efeu. Plantevalg giver ro i farver, men alligevel noget hele året.

4. gårdhaven indeholder
a. drivhus, praktisk fordi det er tæt på huset, vi kan sidde der i ydersæsonerne. Okring drivhus plantet lavendel – men brug ikke dem, de sår sig selv i gruset...

b. krydderurtehave, praktisk fordi det er tæt på køkkenet, det dufter, og så har vi spanske snegle, som vi dog har holdt ude af gårdhaven.

c. terassedelen er afgrænset af belgisk pileflethegn – giver lidt læ, transperent, og flot i alle årstider. Terassen giver også plads til potter.

d. sidde plads i grus – mellem drivhus og stald,
e. op ad alle nedløbsrør har vi sat plantestativer og har roser, blåregn og kamleonbusk. to steder er der meget gamle klatrehotensiaer.

f. areal med piksten og gammel kumme til mælkejunger, samt sandkasse. Denne nedlægges nu, men det har vist sig ikke at fungere med timian mellem stenene – de er frosset eller tørret væk for mig, og en vækstsæson er ikke nok til at rekonstruere dækningen af arealet. Den nu ufrivillige beplantning fjernes og vi vil så sætte husløg eller lign i stedet.

Bortset fra at det er bøvlet med lærkenåle i 5 mm granitskræver, (jeg får fjernet de fleste med en blød kost, og kan brænde det meste af resten væk med gasbrænderen) så oplever vi at det er blevet et harmonisk sted qua plante- og materialevalget, og velfungerende i forhold til vores behov. Men indrømmet: vi har trukket en linie tværs gennem den gamle gårdsplads.

Ja. ta til italien...

Til indretning af vores gårdhave har vi brugt en kombination af gabioner (stenmure med galv net om) se wct.dk/Default.asp?Action=Details&Item=406 smat svejste net og lærketræs stakit. Det virker dejligt rustikt og kræver stort set ingen vedlighold.

Kun fantasien sætter grænserne.

Vi nyder at side i gården året rundt.

Hej
Peder