I den skyggefulde skov, på et solvarmt stendige, i klitter og på mosgroede træstammer, alle disse steder kan vi møde engelsød. Som en hilsen fra urtiden står den lille bregne og ser frodig ud. For 400 millioner år siden udviklede karsporeplanterne (bregner, ulvefod og padderokker) sig fra havplanter til landplanter.
Engelsød, Polypodium vulgare, er en lav, vintergrøn bregne, som virkelig har tilpasset sig livet på land. Den kan tåle både tørke og hård frost i længere perioder. Det får den ikke til at visne, den ruller bare bladene sammen og venter på bedre tider. Når der så igen er gode betingelser, ruller den sig ud, smuk og frodig.
Vi finder den de mest forskelligartede steder over det meste af den nordlige halvkugle. Den har fundet sine nicher i både fuld sol og dyb skygge. Og den stiller heller ikke store krav til jordbund, den kan etablere sig i det tyndeste lag mos, i humusrig jord, og den kan klare sig direkte på klippegrund. Fra en tyk brunskællet jordstængel, som ligger lige under eller over jorden, sender den læderagtige grønne blade op; det gør, at den ofte danner et flot sammenhængende grønt tæppe.
Bregner formerer sig ikke ved frø, men ved sporer. På undersiden af bladet, er der små runde sporehushobe, pænt ordnet i to rækker. Sporerne modnes fra juli til september. I naturen formerer den sig også med udløbere. I kultur er det både langt det almindeligste og det letteste at dele engelsød, da sporeformering er besværlig og langsommelig. Man kan købe engelsød i de fleste planteskoler.
En pudsig fortidsplante, som gennem tiderne har været værdsat til meget forskelligt, navnet engelsød taler sit tydelige sprog, for her er blandet både engle og noget sødt ind. At navnet egentlig er opstået ved lidt sproglige misforståelser, er så en helt anden sag. Men i hvert fald er jordstænglen sød, og den har medicinsk været brugt mod forskellige lidelser som forstoppelse, gigt, hoste, katarer, besvær med både lever og milt, og den har været brugt som ormemiddel.
I dag er det mest som prydplante, vi kender engelsød. En lille staude, som virkelig er værd at bruge i have og parksammenhænge, da den giver et rigtig godt bunddække, som kun er lidt kedelig, inden de nye blade helt har foldet sig ud. Et flot tæppe under træer og buske, på træstubbe, mellem og på sten.
Engelsød er en plante, som kan være med til at skabe et spændende mosaikbunddække i haven. Man kan sagtens etablere lidt løg i tæppet, og derved skabe yderligere variation året igennem.
Engelsød på klippe – fra naturskoven Tiveden i Sverige. Foto: Jens Thejsen
Engelsød. Foto: Jens Thejsen
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Alt til den økologiske have
Dyrk med naturen og ikke mod
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Engelsød – en plante fra urtiden
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…