At stå midt i et bølgende hav af bregner, kan give en underlig fornemmelse af at være trådt tilbage i tiden. Smukt, men underligt anderledes. Bregner, ulvefod og padderokker (karsporeplanter) tilhører da også den plantegruppe, som først udviklede sig fra havplanter til landplanter. For 400 millioner år siden gik de i land. Heldigvis kan man sige, for de passer godt i skov, krat og bestemt også i haven.
Der findes en del vildtvoksende bregneslægter og -arter i Danmark. De mest almindelige er ørnebregne, Pteridium aquilinum, en høj bregne, som trives i lyse magre skove, engelsød, Polypodium vulgare, en lav stedsegrøn bregne, der kan tåle tørke, og mangeløv, Dryopteris filix-mas, en løvfældende skovbregne.
Fra en tyk jordstængel udgår en roset af 50–120 cm lange blade. Om foråret ser det helt specielt ud, når de nye blade udvikler sig, de nærmest ruller sig ud. De nye skud ligner en klump af slanger, hvorfor mangeløv også er blevet kaldt hugormekål. Fuldt udviklede danner bladrosetten en stor tragt. Oversiden af de dobbelt fjersnitdelte blade er friskgrøn, medens der på undersiden er små, runde sporehuse dækket af et fint, gråt slør.
Mangeløv er almindelig i mange danske skove. Den kan lide halvskygge og en lidt fugtig skovjord. Er disse betingelser til stede, vil der dannes en fin underskov af mangeløv. Hvis jorden ikke er for tør, kan man også træffe mangeløv på mere åbne arealer.
Mangeløv, Dryopteris filix-mas. Foto: Karna Maj
Bregner blomstrer ikke og sætter ikke frø. De formerer sig ved sporer og nogle også ved udløbere. Mangeløv formeres lettest ved deling, men man kan også selv sporeformere.
De støvsmå sporer indeholdes i sporehusene. I løbet af juni–august modnes sporene. Når de modne sporer rammer jorden, vil de spire og danne en lille forkim. Forkimen er udstyret med sæd i et sædhus og æg i et æghus. Når forkimen bliver fugtig, vil sædcellen flyde over til ægget, og der vil ske en befrugtning. En helt anden proces end når vi har med frø at gøre.
En enkel måde at sporeformere på er at samle mangeløvblade og lægge dem et halvskygget sted i haven. Der vil så efterhånden komme forkim, og senere små mangeløvsplanter.
Man kan også sporeformere indendørs. Sporerne modner i juli–august, de høstes ved at lægge bregneblade på et stykke papir, i løbet af kort tid vil der være et fint støv af sporer. Indendørs sporeformering kan give store problemer med svamp i forkimene, og kommer der først svamp, er der intet at gøre. Vil man undgå det, kan man sterilisere lidt jord (dampe eller koge).
Jorden kommes i en bakke, sporerne drysses på, og bakken stilles lidt væk fra lyset og solen. Med lidt held vil der komme forkim, og ved vanding med koldt kogt vand (et lille dusch) vil der ske en befrugtning. Efterhånden dannes der små bregner, som senere skal prikles over i en anden bakke. Man prikler oftest med en pincet. Så er faren overstået, de små plantet skal nok klare sig, bare de får vand og lys og helt almindeligt jord med det liv, der nu er der.
Metoden kan bruges på næsten alle bregner, da det bestemt ikke er alle bregner, som kan deles.
Der er skabt masser af overtro om bregner, bl.a. fordi de ikke kan blomstre. Førhen var man overbevist om, at der måtte eksistere bregnefrø, de var bare meget sjældne, og fandt man bregnefrø, kunne man se trolde, hekse m.m.
På grund af den specielle befrugtning, er mangeløv også altid blevet regnet for farlig for kvinder. »De frugtsommelige vil miste deres frugt, og de ikke svangre bliver ufrugtbare«, hed det sig.
Mangeløv er også brugt som egentlig lægemiddel mod mange forskellige problemer, bl.a. mod bændelorm. Den indeholder faktisk en gift, som gør, at bændelormen slipper tarmvægen, men desværre virker giften også på patienten, så det kan ikke anbefales.
Man kaldte også mangeløv for luseurt, fordi tørrede bregneblade i sengehalmen kunne holde utøj væk.
Mangeløv er ikke kun en sjov plante at se på og formere, den kan give et flot og anderledes bunddække i de større haver. Som en enkeltstående plante ser den utrolig flot ud med sine tragtformede rosetter – især en sommermorgen med spindelvæv og dug i mangeløvstragten. Men den er ikke kun smuk, insekterne søger både ørnebregne og mangeløv, hvor de sidder og drikker, når det er tørt og varmt.
Sporehushobe på bregne. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Dyrk med naturen og ikke mod
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Mangeløv
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…