Katost, Malva sylvestris. Foto: Jens Thejsen
Over hele landet kan vi finde katost, ja næsten overalt på den nordlige halvkugle. Det gør den ikke mindre interessant, katost er nemlig en plante, som har så mange egenskaber, at den altid er til fryd og en lille historie.
Det botaniske navn er Malva sylvestris, som hentyder til, at den skulle vokse i skoven. Det gør den nu ikke så ofte, da den fortrækker fuld sol. Men i skovbryn, langs veje og på nedlagte jernbanestrækninger er den helt almindelig, og nogle har inviteret den ind i haven, hvor den gør en fin figur.
Den blomstrer fra juli til slutningen af september. Fem rosaviolette kronblade danner de elegante stokroseagtige blomster. Også bladene er flotte, 5–7 håndlappede og langstilkede. Dens sjove frugter har givet den navnet katost, fordi de kan ligne små runde oste opdelt i ostestykker, og kat fordi de er små. Men katost er ikke kun til pynt, den har været brugt til lidt af hvert.
Kreaturerne spiser gerne katost, og bierne er glade for både nektar og pollen. Vi mennesker har heller ikke holdt os tilbage. I husholdningen har den haft en vigtig plads. De grønne, umodne frugter blev spist, og bladene er brugt som bladgrønsag i supper, og da den ved kogning afgiver slim, er den fin i sammenkogte retter.
Det er en sund grønsag, som indeholder A, B og C-vitaminer. At den også kunne sætte gang i mælkeproduktionen hos ammende kvinder, gjorde den ikke mindre vigtig. I dag bruges katost stadig i det asiatiske køkken. Også roden kan bruges. Vil man lave Marsh Mallow – en slags »skumslik« – kan den erstatte roden fra lægestokrose.
I folkemedicinen blev den brugt mod forstoppelse, og slimstofferne skulle være gode mod hoste. Af de tørrede blade og blomster kan der laves en te, som har en vis antibiotisk virkning. Udtræk er også brugt til rensning af mund og svælg, og de tørrede rødder gjorde man trådede, og de brugtes til tandbørster. Også til tøj og tovværk kunne den bruges, stænglerne blev bearbejdet, så de kunne spindes.
I haven er der gode muligheder for at bruge katost. Den kan bruges som andre vilde stauder, til pryd og som insektplante. På en solrig plads vil den kunne gøre sig både, hvor jorden er humusrig, og hvor den er mere stenet. Man kan også forsøge sig med den i grønsagshaven. I en rækkekultur er den fin, man kan bruge bladene som grønsag, eller den kan tjene til at skabe variation og liv i blandingskulturen. Den kan frøformeres, enten ved såning efterår eller maj–juni. Småplanterne kan plantes i bed eller række næste forår.
Katost, der ofte betegnes som ukrudt, har givet navnet til en fin familie, hvor alle medlemmer kan bruges på mange forskellige måder. Familien kaldes katostfamilien og indeholder utrolig mange værdifulde arter f.eks.:
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Dyrk med naturen og ikke mod
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Katost – fra ukrudt til grønsag
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…