Sommeranemone og blomstereng

Ønsker man at at etablere et område, så det kommer til at fremtræde med en lidt vild karakter, udvikler det sig ofte til at blive så vildt, at det er uregerligt. Græsset tager magten, og når det først har fået fat, kan det være vanskeligt at opbygge det billede, man har haft af en naturlig have. Skulle det være en blomstereng, ender det oftest i en græseng. En græseng kan bestemt være ganske smuk, men hvis drømmen er noget andet, duer det ikke.

Den vanskelige blomstereng

Både vores græsplænegræsser og kvikgræs kan gøre det af med mange drømme om noget smukt og frodigt. Når græsset har fået magten, starter mange forfra, fjerner græsset og forsøger sig med en af de mange opskrifter på blom­stereng, som findes, men efter nogle år går det som regel galt igen, græsset tager magten.

Men det kan naturligvis lykkes; de fine svenske stævningsskove og løvenge er gode eksempler. Slås græsset en gang om året og fjernes, så skal det nok blive smukt og blomsterrigt, men der kan godt gå både 10 og 20 år, inden der er et tilfredsstillende resultat. Det kræ­ver både tålmodighed og et langt liv.

Sommeranemone i naturlig bevoksning på Öland. Foto: Jens Thejsen

Netop det at skabe have kalder både på det utålmodige og på tålmodighed. Det er den store glæde over at se noget nyt vokse frem, og det er glæden ved at se noget vokse til. Vi bryder med naturens langsommelighed og vil skabe resultater, som vi selv kan opleve. Det kan godt være, det ligner natur, men det er kultur.

Men drømmen om en have, som er de fineste glimt fra naturen, kan lade sig gøre. Det kan gøres mere eller mindre naturnært, man kan f.eks. indplante påskeliljer eller andre løgplanter i græsset, eller man kan gøre det lidt tættere på naturen ved at indplante forskellige vildstauder, som passer til netop den givne jordbund.

Sommeranemone

En art, som i naturen klarer sig i konkurrence med græsset, er sommeranemone, Anemone sylvestris, en hvid elegant anemone.

Sommeranemone er naturligt hjemmehørende på Øland og Gotland i Sverige. Her findes den på de græsklædte strandenge og i vejkanterne, hvor den danner fine kolonier af bevægelige, hvide prikker i græsset.

Med navnet Anemone sylvestris skulle man tro, at det er en rigtig skovplante, men det er ikke tilfældet, den er til mere lys end i skoven og klarer sig fint både i en fugtighedsbevarende jord og i en mere tør.

Sommeranemonen er en staude, som bliver 30–50 cm høj. I maj – juni blomster den med hvide, næsten gennemsigtige blomster med gule støvdragere. Det er en graciøs plante, som er let og bevægelig.

De næsten gennemsigtige blomster på sommeranemone Foto: Jens Thejsen

Etablering

Det kan være vanskeligt at etablere sommeranemone fra frø, da det kræver, at jorden er bar, og at der sås direkte efter frøhøst. En mere sikker metode er at indplante sommeranemone.

Brug gode veludviklede planter. Plant i grupper på fem til otte planter med omkring 25–30 cm mellem. De nyplantede anemoner skal vandes godt og grundigt, til de har fået etableret et stabilt rodsystem.

Når planterne først har fået fat, skal de nok formere sig ved frø eller fine udløbere.

Hvis arealet med sommeranemoner skal komme til at fremtræde naturlignende, og hvis ikke anemonerne skal blive kvalt af græs og andre urter, er det vigtigt ikke at slå arealet før efter afblomstring og frøspredning. Det er ikke nødvendigt at slå stykket mere end én gang om året.

Sommeranemone som havestaude

Sommeranemone er en fin staude til bed med næsten fuld sol. Foto: Karna Maj

Sommeranemone er en plante, som naturligt trives godt mellem andre urter og græsser, men den kan naturligvis også bruges på andre måder i haven.

Den kan fint fungere som en almindelig gruppestaude. Anemonen etablerer sig godt, hvis den ikke kommer i for tung jord, og hvis den får godt med sol, men også gerne en smule skygge i løbet af dagen. Anemone sylvestris er ikke en staude, som bliver mange år, men netop fordi den formerer sig selv, kan man bevare en fin bestand i mange år.