Længe leve diversiteten

Hylden står med sine fine, skærmlignende blomsterstande og fylder luften med midsommerdufte. En smuk busk, som kan give den fineste sommersaft, frisk øl eller mildne vinterens forkølelser. Og så giver den oven i købet masser af mad til både insekter og fugle. Kan det blive meget bedre? Det kalder jeg en god plante for økologien.

Heldigvis findes der mange gode hjemmehørende planter som hylden. De kan være med til at skabe både biologisk mangfoldighed, biologisk balance og mad til os – f.eks. røn, blåbær, solbær, kvan, merian og timian. Der er desuden en masse planter, som vi ikke spiser, men nyder at se på, og som virkelig er til stor nytte for vores fugle- og insektliv – f.eks. eg, lind, gedeblad/kaprifolie, anemone, liljekonval og ranunkel.

Det bør man tænke på, når man dyrker have, for jo flere forskellige planter af den type, der er i vores haver og dermed i vores landskab, jo bedre fungerer naturens egen husholdning, og jo bedre balance bliver der. Men desværre går det den forkerte vej. På trods af mange gode tiltag bliver den biologiske diversitet forringet daglig.

Det skal vi naturligvis ikke affinde os med. Det er ikke nok, at flere og flere køber økologiske varer. Det er ikke nok, at der dyrkes mere og mere økologisk. Økologi skal være endnu mere helhedsorienteret, hvis det virkelig skal batte noget.

Økologi handler nemlig ikke kun om at dyrke uden sprøjtemidler og kunstgødning. Det er ikke kun et spørgsmål om at bruge kompost og spise en masse dejlige, hjemmedyrkede grønsager eller fylde indkøbskurven med lækre økologiske madvarer. Det er selvfølgelig supergodt, og det skal vi blive ved med, men det er ikke nok. For der er ikke meget diversitet i en gulerodsmark, en almindelig, økologisk kornmark giver ikke nødvendigvis et mylder af biologisk liv, og hønsene i de økologiske hønsegårde vader ikke rundt i et plantemekka.

Haveørkener

Gennem tiderne har danske haver været nogle af de mest mangfoldige, man kan forstille sig – med et rigt insekt- og fugleliv endda med flere dyr pr. m² end i de fleste skove. Det går desværre ikke så godt mere.

I dag bliver flere og flere haver fattige på planter. Den værste havetype er granit- og betonhaven. Her er der ikke meget liv tilbage. På alle måder er det dårligt for vores miljø med disse golde haver – ikke kun på grund af den manglende mangfoldighed, men også i forhold til vores regnvand, som er et stigende problem, og betonørkenerne gør kun ondt værre, for der er jo ingen planter til at holde på vandet.

Selv i de økologiske haver står det desværre heller ikke altid lige godt til. Mange steder er der traditionelle græsplæner og ellers kun nogle højbede med grønsager. Ikke et ondt ord om højbede. De er fantastiske, og jeg holder selv meget af at dyrke i dem, for der er ikke noget bedre end at høste sine egne grønsager og urter og intet mere fantastisk end at gnaske sig gennem haven. Men mange af vores grønsager er i sig selv ikke den store gevinst i en diversitets­sammenhæng. Det hjælper selvfølgelig, hvis man arbejder med blandingskulturer i bedene. Men skal der skabes diversitet, må der altså tænkes videre.

Haven skal være en helhed, og ofte må der brydes med nogle af de traditionelle haveopfattelser. Vores højbede skal flyde på et bølgende hav af urter, vores haver skal sprudle af vildskab, vore marker skal være omkranset af frodige hegn og placeret imellem lunde, skove og krat. Romantisk? Nej! Realistisk og nødvendigt? Ja!

Planlagt mangfoldighed

Hvad skal der til for at skabe denne mangfoldighed? Og hvordan sikrer man, at haven ikke bliver en stor gang rod?

Mangfoldigheden opnås ikke ved bare at kaste om sig med forskellige planter. For det handler ikke kun om, at der er mange forskellige planter, men lige så meget om hvilke plante, det er. Det skal være planter, som gavner såvel havens mikroliv som makroliv.

Planter, som passer

Når man gerne vil invitere mangfoldigheden ind i haven og øge biodiversiteten, kan man altid starte i det små ved at vælge planter, som passer til den jord, man har. Har man en tør, kalkrig sandjord eller en muldrig, god, gammel havejord, eller er jorden kold og sur? Så skal der naturligvis vælges planter, som passer netop til det sted, man har. På den måde får man et bedre resultat, og det biologiske liv bliver også bedre. Det kan så godt være, at man må undvære nogle planter, som man godt kan lide, men man får så til gengæld nogle andre, og dermed også en mere levende have.

Lidt efter lidt

I en have med højbede eller rækker af grønsager eller gode rosenbede behøver man jo ikke starte med at lave det hele om. Har man ikke mod på det helt store, kan man starte i et lille hjørne med en grenbunke og måske nogle vilde urter og f.eks. en hyld. Eller man kan plante flere forskellige krydderurter. Langt de fleste af dem er gode insektplanter – f.eks. timian, merian, salvie, dild og purløg.

Hjemmehørende planter

Hvis man virkelig vil gøre en indsats, er det en god idé at vælge en del hjemmehørende planter til at skabe større biologisk liv omkring sine grønsager, frugtbuske og stauder. Hjemmehørende planter som bl.a. røn, tjørn, hyld, kvan, skovjordbær, krybende læbeløs og skovmærke har været flere tusinde år i landet, og det betyder, at de efterhånden har et rigt biologisk liv knyttet til sig.

Aggressive planter

Selvfølgelig kan man også bruge mere eksotiske planter. Der er stadig plads til både klematis, kirsebærkornel og rhododendron – hvis de ellers passer til jord- og lysforholdene. Men det er vigtigt, at man ikke i sin iver for at gøre det hele varieret får plantet planter, som risikerer at udvikler sig til invasive planter eller er aggressive. Det kan være planter som rynket rose, snebær, kæmpepileurt, balsamin, gyldenris og mange flere. Læs mere i den glimrende lille bog Invasive plantearter i Danmark fra forlaget Biofolia.

Etager og tætte grupper

For at få størst virkning af planterne er det en god idé at plante i etager, dvs. at man planter både træer, buske og urter. På den måde får man skabt forskellige miljøer, som kan give plads til forskellige småvæsner.

I mange haver står planterne og råber til hinanden. I stedet for solitære planter med bar jord omkring, giver det bedre miljøer, hvis man for det meste planter i grupper. Lad de forskellige grupper af planter danne mosaikker. På den måde er det lettere at etablere bedene, og de insekter, som bruger planterne, får større gavn af dem. Som regel ser det også smukkere ud – men det er naturligvis en smagssag.

Vandhuller, brændehegn og kvasbunker

Det er selvfølgelig ikke kun planterne, som har betydning for, om der kommer et godt biologisk liv i haven og landskabet. Der skal være mange forskellige lys- og skyggesteder, der skal være overvintringssteder, gemmesteder og drikkesteder.

Planterne skaber mange af disse rum, og særlig gamle planter er gode – både gamle træer og stauder. Men et vandhul, stort eller lille, en stenbunke eller et stendige gør underværker, og en grenbunke, et kvashegn eller en permanent »brændestabel« er betydningsfulde, og næsten ligegyldigt hvilken havestil, man har valgt, kan nogle af de elementer indarbejdes.

Vilde tendenser

Der er altså ikke noget om, at man skal vælge en bestemt havestil for at kunne bruge naturen som diversitetsskaber. Man kan sagtens have vilde planter sammen med en klippet taks. Men der er dog ingen tvivl om, at man med buede linjer og uregelmæssighed har meget lettere ved at skabe lys- og skyggesteder, som giver gode miljøer for forskellige dyr.

At flere nyere designere har taget det vilde til sig har man kunnet se på flere af de toneangivende havedesignudstillinger. F.eks. kunne man på Chelsea Flower Show 2012 se, hvordan man i meget forskellige havestilarter bruger vilde planter mellem de traditionelle prydplanter, og hvordan man integrerer krydderurter mellem almindelige haveplanter. Der sker noget på denne front, så det er bare om at lege det vilde ind i sin egen have og forsøge at få naturen med ind, hvor det overhovedet kan passe i netop ens egen have.