Mangfoldighed tager tid

Efter et par sæsoner som økologiske havedyrkere bliver mange mennesker skuffede. Haven bliver tilsyneladende mere og mere gold, efter at man er standset med kunstgødning og gifte. Det virker helt forkert, for nu skulle man til at høste fordelene ved ikke at forgifte sin lille bid af naturen? Det er bekymrende at se det meste vantrives en smule. Planterne gror ikke rigtigt godt, og det ene skadedyrsangreb afløser det andet. Årsagen ligger i, at sådan en omlægning kan være en langvarig proces. Der skal skabes liv i haven, og det opstår ikke fra dag til dag. Sådan noget tager tid, for mange af havens livsforløb er helt ude af balance.

Den bevægelig balance

I naturen kan man opleve områder, som er i balance. Der kan godt komme angreb af skadedyr, men det går aldrig helt galt, for det hele falder til ro igen ligesom af sig selv. Hvis der f.eks. kommer luseangreb, vil der inden længe være andre dyr, som går til angreb på lusene. Der vil hele tiden være en bevægelig balance mellem de forskellige livsformer.

Planteæderne begrænser bestemte plantearters dominans, mens rovdyr og snyltere holder planteæderne nede. Rovdyrene bliver begrænset af, hvor mange byttedyr der er, men også af, hvor mange snyltere de selv får. På den måde forhindres det, at det fælles livsgrundlag forrykkes alt for voldsomt. Det er denne skiftende balance, de vellykkede, økologiske haver har fået opbygget. Det er den, der mangler, når vi oplever omlægningstidens nederlag. Det er kort sagt den balance, vi skal forsøge at opbygge i haverne.

Haven som sammenhængende helhed

Det tager tid at opbygge haven, så den er i bevægelig balance, men det er ikke vanskeligt, hvis man arbejder ud fra nogle enkle principper. Når naturen fungerer efter sine egne regler, er den altid mangfoldig, dvs. at der findes mange forskellige arter af både planter, dyr og insekter m.m.

Mangfoldigheden begrænser mulighederne for ukrudtsarter og skadedyr, netop de arter, som optræder, når balancen er forrykket. Derfor er naturens mangfoldighed den bedste garanti for, at ubalance hurtigt vil blive bragt på plads igen.

Vil man bygge på mangfoldighed i haven, er det ikke nok at have mange forskellige grønsager dyrket i sædskifte og i blandingskultur. Det er vigtigt og fint i sig selv, men det hjælper kun et stykke af vejen. Der skal et bredere udsyn til, alle de andre dele af haven skal med i balancekunsten. Forskellige træer, buske, og stauder spiller hver deres betydningsfulde rolle. De to- og enårige urter har også noget at sige, og dyrene er vigtige led i havens balance. Derfor skal der være fourageringsmuligheder, gemmesteder og redemuligheder for fugle, insekter, pindsvin, padder m.m

To eksempler

Nedenfor følger to eksempler på, hvordan balancen kan fungere.

1. Balance i jorden

I de øverste 5–20 cm er jorden iltrig og mørk. Her er der mulighed for at et varieret liv af jordbundsorganismer. På samme måde som et blandet blomsterbed tiltrækker flere insekter end et ensformigt, på samme måde giver en varieret føde en større variation blandt jordbundsorganismerne. Foto: Jens Thejsen

Jord er ikke bare en død beholder for rødder, gødning og vand, den er også levested med et myldrende liv. Livet er mest intenst øverst oppe, hvor føde, ilt og vand findes i tilstrækkelige mængder. Føde for jordbundens organismer er alle slags organisk stof, som f.eks. plantedele, dyrerester eller kompost. Det er afgørende for livet i jorden, at føden er så varieret, som muligt, altså at der ikke kun er tale om rester af én bestemt slags planter eller udelukkende om dyregødning.

Varieret føde for jordbundens organismer giver plads til stor variation mellem dem indbyrdes. Jo flere slags føde, der kommer i jorden, jo flere slags nedbrydere kan der leve i den. Og jo flere slags nedbrydere, jo flere forskellige fødenet kan der være i samme jord. Med mange forskellige fødenet i jorden vil der altid være snyltere og rovdyr til at holde skadelige organismer i skak. På den måde undgås det, at én bestemt organisme tager magten.

Ligesom variation mellem planterne oven over jorden skaber større dyrkningssikkerhed, så er et varieret liv under jorden med til at gøre plantedyrkning lettere. Dette peger på, at det vigtigt at sørge for et varieret sædskifte, at arbejde med blandingskulturer og at bruge en kompost, som er varieret sammensat.

2. Balance mellem planter og dyr

Larver af natsværmeren måneplet på et skud af stikeg. Billedet er typisk for både denne art og for insektangreb i det hele taget. Dyrene lever af planteføde – og kan ikke andet. Hvis det foregår i et naturligt miljø, vil planteæderne hele tiden blive ofre for rovdyr og snyltere. Flagermus og svaler jager forældrene, og sangfugle, natsværmerne, rovtæger, rovbiller og myrer æder larverne, mens snyltehvepse, nematoder, svampe-, bakterier og virusarter snylter dem op indefra. Foto: Jens Thejsen

I forsommeren er det ofte som om, at alle insekter har svoret sig sammen om at holde planterne tilbage. Både bladhvepse, biller og sommerfugle har planteædende larver, og de skal alle sammen skaffe sig føden så hurtigt som muligt. Sådan et angreb af larver ser grimt ud, og det udtrykker en midlertidig ubalance, som i høj grad kalder på et svar.

Naturens afbalancering rettes både mod larverne (det tager snyltehvepse, rovinsekter, edderkopper og sangfugle sig af) og mod de voksne insekter (her er det flagermus, hvepse, guldsmede, fugle og spidsmus der er afgørende).

Disse hjælpsomme dyr findes dog kun, hvis de har overvintringsmuligheder og fødeemner i nærheden. Så for haveejeren bliver redepladser, vinterfodring og drikkevand vigtige elementer i genskabelsen af balancen. Det samme gør de kvasbunker, græs­tuer, overvintrende staudetoppe og »vildnis«, som beskytter larvernes fjender. Desuden må man sørge for, at der er føde til rovdyrene i de perioder, hvor de ikke er i gang med vore fjender. Her bliver det vigtigt at se harmløse væsner som orme, bænkebidere, tusindben osv. som den »nødmad«, der skal forsyne vore venner i ventetiden. Og frem for alt drejer det sig om holdningen: Husk, at ikke alt er »kryb«, og selv krybet er betydningsfuldt (skolopendre, læderbiller, guldøjer, edderkopper).