Stor snepryd er en meget smuk lille forårsløgblomst med betagende lillablå, stjerneformede blomster med hvid midte. Man lægger især mærke til den, da de udsprungne blomster vender blomsten opad.
Blomsterne er stjerneformede og sollyset nærmest gnistrer i dem. Foto: Karna Maj
Der findes i alt otte arter i sneprydslægten. Ud over stor snepryd, Chionodoxa luciliae er det bl.a. Chionodoxa siehei, almindelig snepryd, Chionodoxa forbesii, liden snepryd, Chionodoxa sardensis, Chionodoxa lochiae og Chionodoxa albescens. Man kan læse mere om disse i Hyacinthaceae – little blue bulbs, hvor der er mange andre af de små blå forårsløgblomster med i denne publikation, som er en RHS Plant Trials and Awards.
Stor snepryd, Chionodoxa luciliae vokser naturligt på bjergsider i den vestlige del af Tyrkiet, hvor de kommer frem nærmest samtidig med, at sneen smelter. Derfor det engelske navn Glory of the snow.
Stor snepryd får kun to friskgrønne blade pr. løg, og de bliver op til 8 cm lange og 2 cm brede. Blomsterne hos stor snepryd er op til 3,5 cm i diameter og der er 1–3 blomster på den tynde blomsterstilk. Den kan skelnes fra almindelig snepryd,Chionodoxa forbesii, på de få blomster pr. stilk.
Stor snepryd er fuldt hårdfør i Danmark, og den er let at dyrke i haver. Den foretrækker en veldrænet og frugtbar jord, med en pH-værdi på 6–7. Den skal plantes i fuld sol, evt. halvskygge og kan sættes i bede eller i græs, evt. i solsiden af busketter. Den visner hurtigt ned efter endt blomstring.
Dem formeres ved deling lige efter nedvisning. Løgene lægges i 8 cm dybde. Hvis man ønsker et blomstertæppe, plantes løgene med 8 cm afstand.
Den kan desuden frøformeres og kan selvså.
Stor snepryd trives godt på dette voksested. Foto: Karna Maj
Sorten ‘Alba’ har rent hvide blomster.
Stor snepryd er ikke så almindelig i danske haver som almindelig snepryd. Blomstens farve kan opleves meget forskellig, afhængig af lyset. I skygge ser den mørkere og mere blå ud, når lyset ikke reflekteres. Foto: Karna Maj
Blomsterne sidder enkeltvis eller et par stykker på meget tynde stængler. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Flerårige spiselige planter til haven
Mange forskellige stauder
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
Frø og blomster, også i haven
Eksotiske og specielle er vores liv!
Store samlinger af dagliljer og hosta
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Løg og knolde > Stor snepryd
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…