Cirkelbedet

Mange haver rummer allerede mindst ét frugttræ, og arealet herunder byder på et fint voksested for mange spiselige planter, som vil nyde godt af det miljø, træet skaber.

Mange flerårige planter, såsom flerårig kål, citronmelisse eller takkeklap, bliver faktisk lækrest i halvskygge, og dén halvskygge skaber frugttræet for dig. Nogle planter, som spinatranke, skal endda plantes i fuld skygge for at trives optimalt!

Ved at skabe et cirkelbed under dit frugttræ udnytter du din haves særlige mikroklimaer bedst muligt og får det bedste ud af de særlige betingelser, der findes netop dér. Så kan du gemme havens mest solrige områder til planter, der har brug for dét for at trives.

Et cirkelbed omkring et frugttræ skærmer træet for både plæneklipper og det grådige græs og giver plads til at dyrke endnu flere spiselige afgrøder. Foto: Kristine Cazalis Fenger

Praktisk om bedet

Bedet er formet som en cirkel på 160 cm i diameter med et eksisterende (eller planlagt) frugttræ i centrum.

Når du anlægger bedet, kan du binde en snor halvstramt rundt om stammen og binde en anden snor med bedets radius (80 cm) løst til snoren med en løkke. Så kan du afsætte en fin cirkel rundt om træet.

Planterne, som er valgt til cirkelbedet, er alle sammen kraftigt voksende – hvad der er en fordel, når de skal dyrkes under et træ, som sandsynligvis allerede er både stort og veletableret.

Hvis du omvendt planter træet samtidig med stauderne, vil træet få brug for lidt ekstra kærlighed i form af vanding de første år, indtil det selv kan klare konkurrencen om vand og næringsstoffer fra stauderne.

Spinatranken skal du måske hjælpe lidt på vej ved at binde snore op i træet eller ved at sætte grene eller en rest af trådhegn det første stykke op ad stammen.

Hvis du ikke er meget langbenet, kan du lægge et par fliser eller trædesten ind mod cirklens midte. Så gør du det lettere for dig selv at nå ind og høste spinatranke og skovjordbær (og ikke mindst frugten fra træet).

På sigt vil skovjordbærrene fungere som bunddække i hele bedet og gøre det stort set lugefrit – bortset fra at det kan blive nødvendigt at luge skovjordbærrene væk omkring spinatranken og porreløgene. Det er heldigvis let klaret.

Dagliljer, hosta og kål kan sagtens holde skansen selv. Dagliljer kan ad åre blive mindre villige til at blomstre. Sker det, må du væbne dig med en skarp spade og skære lagkagestykker fri fra klumpen, så den får plads igen. Hæld jord eller kompost i hullet, og plant dagliljeklumpen et andet sted.

Vær opmærksom på lyset

Vil du lave flere cirkelbede med andre planter, skal du huske at tage højde for de forskellige vækstbetingelser, der findes rundt om træet. Langt fra alle planter vil trives under et fuldvoksent træ, slet ikke hvis træet står blandt andre træer!

Tænk på, at du mod nord har næsten fuld skygge tæt ved stammen, mens du mod syd yderst i cirklen har mest sol. Jo længere fra centrum, desto mere lys.

Hvor meget lys, der kommer ned i bedet, afhænger selvfølgelig også af, hvilket træ du etablerer bedet omkring, og om der i resten af haven står høje træer, som påvirker lysindfaldet i bedet. Det må du altså også have med i dine overvejelser.

Cirkelbedets planter

Cirkelbedets planter og deres placering.

1 – Babington porreløg (Allium ampeloprasum var. Babingtonii) vokser i bedets østlige side. Det er et fantastisk, flerårigt, porre-lignende løg, som jeg bestemt ikke ville undvære hverken i haven eller køkkenet. Skafterne høstes og anvendes som porrer i det tidlige forår, ved at man skærer dem over ved jordoverfladen. Senere på sommeren laver porreløgene en hård stængel, der bærer en kugle af dekorative yngleløg i toppen. De kan spises eller bruges til formering. Du kan ikke få for mange porreløg!

2 – Daglilje (Hemerocallis) er noget af det nemmeste og fineste at dyrke. De er frodige og fuldkommen selvkørende. Her i bedet er de placeret mod syd. De breder sig langsomt, og afhængig af sorten kan du have (dejlige, kødfulde, spiselige) blomster fra maj til efterårets afslutning. I Østen spises blomsterne i stor stil, og til bedet er valgt to arter, som begge smager godt. Der findes over 40.000 (!) forskellige slags dagliljer, men særligt den lysegule citrondaglilje, Hemerocallis citrina, bliver anvendt kulinarisk. Den dobbelte orange Hemerocallis fulva ‘Kwanso’ er ligeledes både smuk og velsmagende. Brug blomsterne i salater, og tilbered knopperne.

3 – Flerårig kål (Brassica oleracea) er placeret mod øst. Jeg har valgt sorten ‘Daubenton’, da den er stabil og enormt produktiv. Her får du store mængder lækre blade, som kan bruges som spidskål: rå, tilberedte, syrnede. Flerårig kål med en skyggefuld placering som her er måske lidt længere tid om at komme i omdrejninger om foråret i forhold til kålplanter i fuld sol. Til gengæld smager bladene meget bedre i højsommeren. Det er nemlig sådan med mange flerårige grønsager, herunder flerårig kål, at de smager bedst (det vil sige mildere), når de dyrkes i halvskygge.

4 – Hosta (Hosta) er placeret mod nord, hvor bedets mest skyggetolerante planter trives bedst. Hosta bliver store og frodige planter selv i fuld skygge. Sorten ‘Big Daddy’ er særligt velsmagende, smuk og frodig med sine blåduggede blade. De unge skud kan høstes i foråret (når bladene ligner en lysegrøn, stramt rullet cigar) og f.eks. bruges i wokretter. Senere kan bladene bruges som en spiselig wrap, og blomsterne kan pynte på kager og salater. Hosta er nogle år om at vokse til, så giv den tid til at etablere sig, før du høster i nævneværdig mængde.

5 – Skovjordbær (Fragaria vesca) fungerer som bedets spiselige bunddække. Skovjordbær trives fint i skygge, og de vil med tiden sprede sig og dække jorden effektivt i hele bedet. Bladene giver en dejlig base til en urtete, og bærrenes brug behøver næppe nærmere forklaring.

6 – Spinatranke (Hablitzia tamnoides) er en sjov, nem, flerårig klatreplante. I bedet er den sat op ad træets stamme på den nordlige side. Den trives i fuld skygge – jeg plejer gerne at sige, at dér, hvor du ikke tror, noget kan trives, vil spinatranken have det godt! Om det er i skyggen under et træ, på nordsiden af et hus, op ad plankeværket i dyb skygge – så vil den (hvis du giver den noget at klatre op ad) sno sig meterhøjt og skabe en lysegrøn, spiselig bladvæg. Bladene plukker jeg enkeltvis og anvender som spinat. De smager allerbedst, når de er nyudsprungne. Spinatranke vokser som en klump, så år for år vil du se, hvordan nye skud dukker op i en ring omkring planten. De nye skud kan du høste i foråret og bruge som asparges, men høst kun nænsomt de første par år, indtil den har etableret sig.