Hvordan kan jeg anlæge en sti mellem bede i min græsplæne?

Jeg er i færd med at omdanne noget af min græsplæne til køkkenhave. Dette gør jeg vha. »Lasagne-metoden«, hvor jeg lægger forskellige lag organisk materiale ovenpå græsset, i lave bede (10 cm høje) med bedkanter omkring.

Jeg er nu i tvivl om hvordan jeg får etableret nogle gode stier mellem bedene. Jeg er umiddelbart ikke interesseret i græsstier, da jeg fra tidligere har erfaring for at plæneklipperen ikke kan nå ind og klippe græsset helt op mod bedkanterne. Der vil så vokse langt græs op ad bedene, og sikkert også ind i bedene, under kanterne.

Jeg er heller ikke så meget for ukrudtsdug, da jeg gerne vil kunne hakke/skuffe ukrudtet væk når det kommer.

Jeg forestiller mig at stier med fint grus/stenmel vil være bedst, men er i tvivl om jeg bare lægge det ud på græsset… Eller skal jeg mon fjerne græstørven på stierne først? Eller Kan jeg slippe med at jeg nu i februar lægger plastic ud på stierne, og så senere på foråret fjerner plastic’et og lægger grus på? Jeg synes også at flis på stierne kunne være flot, men hvad er mon bedst i forhold til ukrudt.

Med venlig hilsen
Hanne Nielsen, februar 2017

Svar

Jeg undrer mig lidt over at lasagne-metoden kan komme til at virke. Hvad er det for nogle lag af organisk materiale du lægger oven på græsset? Umiddelbart vil jeg tro at 10 cm organisk materiale, der er egnet til dyrkning af vækster i en køkkenhave, i lige så høj grad egner sig til græsvækst. I hvert fald for en del af de græsarter, som græsplænen består af.

Jeg turde ikke så eller plante noget her, fordi jeg ville regne med at græsset, med sit veletablerede rodnet og masser af ivrige skud på spring, ville kravle op og overtage bedet inden køkkenhaveplanterne fik fodfæste. Men det kan være at jeg tager fejl?

Jeg ville sørge for at de øverste 5 cm græspels blev fjernet, afgravet, før der blev lavet bede og gange. Med lidt held er der kun græsrødder uden vækstpunkter tilbage i jorden.

Din erfaring med grusstier lyder meget rigtig. Og det med eventuelt at lægge ukrudtsdug over græsset, inden der lægges 10 cm organisk materiale på, vil jeg heller ikke anbefale. Der kan trænge vand ned gennem ukrudtsdugen, men ikke andet. Ingen rødder, ingen regnorme eller andet småkryb. Tanken om at skabe en kunstig, uigennemtrængelig jordhorisont 10 cm nede i jorden lyder uigennemtænkt, også med hensyn til hakning, kultivering, og anden mekanisk behandling af dyrkningsjorden.

Hvis du lægger sort plastic ud på græsset, for at få det til at gå ud, skal du have et års tålmodighed, mindst. Samtidig gør du jorden midlertidigt uvenlig for kryb og vækster. Og plastic ser ikke godt ud. Derfor vil jeg som sagt anbefale at du fjerner græspelsen, som du kan lægge i en eller flere bunker, med græsset nedad. Med den rette afdækning og behandling vil der kunne laves god muldjord.

Efter fjernelse af græspelsen kan stierne udlægges, f.eks. med stenmel, som du nævner. Stenmel har den ulempe, at det kan komme til at pakke meget hårdt, og derfor kan være lidt besværligt at regulere i overfladen, og at hakke for evt. ukrudt.

Jeg vil foreslå fint grus som stimateriale. Et godt valg er det såkaldte Slotsgrus, eller tilsvarende, der netop er udviklet til stibelægning og mekanisk vedligeholdelse. Slotsgrus er en grusblanding med et ganske bestemt forhold mellem kornstørrelserne fra 0–8 mm, herunder stenmel 0–2 mm. Grustypen er velegnet til at komprimere, men kan alligevel holdes rent for ukrudt mekanisk, f.eks. med et skuffejern. Husk gerne at tromle grusstierne efter hakning, for at komprimere overfladen igen.

Det vil være passende at udlægge ca. 10 cm grus, og derfor skal man måske først grave 5 cm ekstra jord af, og lægge op i bedet. Med de planlagte 10 cm organisk materiale ovenpå, skulle det tilsammen kunne give en højdeforskel på ca. 10 cm mellem stioverflade og bedoverflade.

Flis på stier kan være rart at gå på, og mere lydløst end grus. Flis skal i givet fald være vedflis, altså småstykker træ, og gerne i et lag på f.eks. 10 cm. Vedflis forgår langsommere end barkflis, men begge typer vil nedbrydes forholdsvis hurtigt. Afhængigt af jordforholdene og fugtigheden vil barkflis holde ca. 2–4 år, og vedflis måske dobbelt så længe.

Har du for resten tænkt på at lave bedkanter af noget, der virker som et sneglehegn, når du nu er i gang med havebygning? Og husk også at en køkkenhave ser ekstra flot ud med nogle vækster, der både ser godt ud og kan spises; – eller bare ser godt ud.

Det skal nok blive en flot køkkenhave, som jeg ville ønske at jeg selv havde overskud til at lave!

Med venlig hilsen
Niels Junggreen Have
Landskabsarkitekt