Få mere liv i haven med en havedam

2020 er udnævnt til at være Naturens år, og »Vores Natur« er et projekt, hvor Friluftsrådet, DR, Naturstyrelsen m.fl. sammen vil give danskerne større viden om og mere lyst til at bruge og passe på naturen. Læs mere om Vores Natur >

Landsforeningen Praktisk Økologi er med i en del af projektet, og i den anledning bringer vi en serie på fem artikler i vores medlemsblad om, hvordan vi kan bruge og fremme naturen i haverne. Her på Havenyt.dk bringer vi også disse artikler, da Havenyt.dk ejes og drives af Praktisk Økologi.

Dette er artiklen »Få mere liv i haven med en havedam«, som er bragt i bladet Praktisk Økologi 03–2020.

Få mere liv i haven med en havedam

En havedam kan være en effektiv metode til at forøge biodiversiteten i sin have. Desuden er der noget afstressende og næsten meditativt ved at iagttage livet i og ved et vandhul. Tag en havestol, og sæt dig ved bredden en lun sommeraften efter en stressende arbejdsdag, og du vil snart være som født på ny!

Inden man anlægger en havedam, er det vigtigt at gøre sig nogle tanker omkring placeringen og størrelsen. Fuld skygge bør undgås. Omvendt kan en fuldt eksponeret beliggenhed give problemer en varm sommer. Det optimale er, at solens stråler rammer dammen en del af dagen, men ikke hele dagen. Ligeledes skal man være opmærksom på, at store mængder nedfaldne blade fra nærtstående træer og buske kan give problemer.

Jo større og dybere havedammen er, des mere stabilt vil klimaet og miljøet blive. Et lille og lavt vandhul vil meget lettere blive kraftigt ophedet under en hedebølge, hvilket kan være fatalt for nogle dyr og planter – og tilsvarende vil det lettere bundfryse om vinteren.

For at undgå voldsom ophedning i varme sommerperioder kan man sørge for, at en del af vandoverfladen er dækket af flydeplanter, som dyrene kan søge skygge under – og i det hele taget sørge for en god plantevækst. Man kan eventuelt også lave et par huler mellem nogle store sten. Et bundlag med varierende tykkelse vil give gravende dyr mulighed for at flygte fra varmen.

En vigtig note vedrørende størrelsen er, at hvis man ønsker dig et vandhul på mere end 100 m², skal man søge kommunen om tilladelse.

Konstruktion

Der er grundlæggende to måder, hvorpå man kan anlægge en havedam. Den mest nærliggende er den naturlige, hvor man graver et hul og venter på, at grundvandet trænger op og fylder hullet. Det er imidlertid de færreste steder, hvor grundvandsspejlet ligger så højt, at man kan benytte denne metode.

De fleste af os er nødt til at ty til den anden metode, hvor man laver et kunstigt, vandtæt bassin, der fyldes med vand. Et sådan bassin kan laves ved at grave et hul i den ønskede størrelse og støbe en skal af beton. Inden man fylder vand i, skal betonen påføres et pudslag med vandtæt cement. At støbe et bassin i beton er en tidskrævende proces – ikke blot pga. selve støbningen, men også fordi cementen skal afkalkes, inden der kommer dyr og planter i, da den er giftig for de fleste arter. Det kan ske ved at fylde bassinet og tømme det igen efter en uges tid og gentage denne proces et par gange. Man kan også vælge at støbe et bassin af glasfiber.

En langt mere overskuelig metode er at beklæde hullet med en robust, vandtæt bassinfolie, og det er den metode, der beskrives her. Folie er let at arbejde med, og vandhullet kan nemt flyttes eller nedlægges i modsætning til et bassin af cement eller glasfiber. Det er blot vigtigt at sikre sig, at der ikke går hul i folien såvel ved anlæggelsen som ved dekoration med sten. At finde og lappe hullet vil let kunne blive en uhyre omstændelig affære.

For at skåne folien mod skarpe sten og rødder nedefra, anbefales det, at man udover grundighed ved anlæggelsen også investerer i en fiberdug, som anbringes mellem jorden og folien. Bassinfolie og fiberdug kan købes i større havecentre. Folien fås i mange størrelser – fra et par m² til over 100 m² og i forskellige tykkelser.

Vandhullet bør have partier med forskellig dybde – fra 10–20 cm til minimum en halv meter – og mindst 75–100 cm, hvis man ønsker at have fisk, så de kan overvintre frostfrit. Man bør også sørge for, at kanterne ikke er for stejle, så eksempelvis frøer og tudser har let ved at komme op af vandhullet. Er kanterne lidt for stejle, kan man afhjælpe det ved et arrangement af sten.

Har man ikke så megen plads – måske kun en terrasse – eller er man ikke klar på det helt store projekt, er det også en mulighed at lave en havedam i en langt mindre skala med en murerbalje eller lignende. Der er stadig rig mulighed for at lave et charmerende arrangement med en alsidig biodiversitet.

Indretning af havedammen

Når folien er lagt på plads, er det tid til at indrette det lille, nye paradis og klargøre det til de kommende beboere. Det er svært helt at skjule folien, men der er flere måder, hvorpå man kan dække i hvert fald dele af den.

Som bundlag kan man bruge sand eller grus. Det er en god idé at skylle det, inden det fyldes i dammen, så vandet ikke forurenes fra start af eksempelvis alger. På de lidt stejlere steder i bunden, kan folien delvist skjules af arrangementer af større eller mindre sten. Det er ikke hensigtsmæssigt at dekorere vandhullet med store rødder, hvor godt det end må se ud, da de kan frigøre uhensigtsmæssige stoffer til vandet. Undtaget herfra er dog moseeg og rødder købt til akvariebrug.

Langs med kanterne kan man for eksempel bruge græstørv eller tørveklyner. Hvis vandhullet er gravet, hvor der var græs, kan man passende bruge græstørven derfra. Man kan eventuelt hugge den nederste og mest jordfyldte del af den side, der vender ind mod dammen og lade de sammenfiltrede rødder rage ind over foliekanten. Sørg for, at jord og rødder ikke har forbindelse med vandoverfladen, da kapillærkraften ellers vil suge vand ud af bassinet. Tørveklyner er en anden mulighed.

Man kan også plante bladrige, bunddækkende planter langs kanten, der over tid vil skjule folien som eksempelvis pengebladet fredløs, hosta, astilbe, daglilje og arter af storkenæb med kompakt vækst. Processen kan hjælpes på vej ved hjælp af kantmåtter – krøllede net af plastik, der kan købes til formålet.

I bassinets lave kant eller i et sumpbed langs kanten, kan der plantes hjemmehørende planter som hjortetrøst, engnellikerod, engkarse, kattehale, engforglemmigej, gul iris, vandmynte, engkabbeleje, vejbredskeblad, dagpragtstjerne og forskellige arter af siv.

Sten og tykke grene eller stammer kan også være med til at skjule dele af den ucharmerende folie langs kanten af dammen. Eller man kan lave en terasse, der rager ud til eller ud over vandet (som på billedet).

Når bundlaget er fyldt i dammen, og kanterne er klargjorte, er det tid til at fylde vand og vandplanter i. Velegnede planter i selve vandhullet er åkande, krebseklo, frøbid, bukkeblad, vandrøllike, kærmysse og vandnavle. Nogle plantes direkte i bundlaget eller i plantekurve/planteposer, der kan købes til formålet, og andre er fritsvømmende.

Lad der blive liv…

Det kan være et spændende tisfordriv at læne sig tilbage, når vandhullet er færdigt, og se successionen af arter, der dukker op. Adskillige arter kommer forbavsende hurtigt. Men det kan også være fristende at hjælpe naturen på vej. Især med hensyn til planter kan der være en idé i at give en hjælpende hånd – både fordi det kan tage sin tid, inden de selv finder vej, og fordi de er med til at skabe gode betingelser for et rigt dyreliv, der således hurtigere vil kunne etableres.

Der er imidlertid nogle regler, der skal overholdes, hvis man skal holde sig på den rigtige side af loven. Man må ikke bare gå ud i naturen og samle ind af dyr og planter efter forgodtbefindende.

Hvad angår planter kan mange arter heldigvis købes i havecentre – også flere af dem, der vokser vildt i Danmark. Måske er man så heldig at kende nogen, der ejer en grund med et vandhul, hvor man kan få lov til at tage nogle planter.

Hvad angår dyr skal man være opmærksom på, at visse dyr er fredet. Det gælder først og fremmest padderne. For de mest almindelige arters vedkommende er det lovligt at indsamle æg og larver, men de skal sættes ud, når de har udviklet sig til voksne individer – så vidt muligt hvor de blev indsamlet.

Vil man gerne have fisk i havedammen, skal man være forberedt på, at det kan blive på bekostning af andre arter – pga. konkurrence, hærgen af vandplanter, øget næringsindhold og eventuel prædation.

Der vil næppe gå mange dage før de første dyrearter indfinder sig af sig selv. Vandkalve har en forrygende evne til at finde selv de mindste vandhuller. De tager dog af og til fejl, og en skinnende overflade, de troede var et vandhul, var i stedet et bliktag eller et biltag. Det kan give noget af et smæld, når en stor vandkalv styrtdykker ned i et bliktag.

Guldsmede vil også typisk være blandt pionererne. Få dage efter etableringen af havedammen på billederne, kom en han af blå mosaikguldsmed på inspektionsrunde, og dagen efter kom hunnen og lagde æg!

Padder, såvel frøer som tudser og salamandre, går på land om sommeren, og på deres turen rundt eller på deres vej til vinterkvarteret passerer de måske din nyanlagte havedam. Er betingelserne gunstige, vil de måske vende tilbage hertil efter vinterdvalen.

Nogle dyr tilbringer hele livet i dammen, andre er der kun i ynglesæsonen, og atter andre kommer blot på visit for at drikke, søge føde eller for at søge skjul.

Mange insekter tilbringer larve- eller nymfestadiet i ferskvand. De fleste forlader imidlertid vandet, når de når voksenstadiet. Undtagelser er visse biller såsom vandkalve og vandkærer samt vandlevende tæger som bug- og rygsvømmere samt skorpiontæger. To af de største insektgrupper, sommerfugle og årevinger (bier, hvepse og myrer), har stort set ikke formået at indtage de ferske vande, hverken som larver eller som voksne.

Det er umuligt at gennemskue, hvilke arter der vil komme, og hvilke der vil dominere, og der er ingen garanti for, at alle beboere og gæster vil være lige velkomne. Kort efter dammen på billederne blev anlagt, var de dominerende arter alger og stikmyggelarver. Algerne gjorde vandet voldsomt uklart, efter en ladning ikke-skyllet strandsand fra en sandkasse blev fyldt i dammen. På forunderlig vis klarede vandet i løbet af et par uger, ikke mindst pga. en opblomstring af algeædende vandlopper, der må være kommet med nogle af vandplanterne. Myggene forsvandt ubemærket til stor lettelse og overraskelse.

Vedligeholdelse

Når livet har fundet sig til rette i vandhullet, kræves der sjældent den store arbejdsindsats. Større mængder af dødt plantemateriale såsom nedfaldne blade bør fjernes én gang om året. Efterfyldning af vand vil være påkrævet en gang imellem alt afhængig af sommernes nedbørsmængder, men vil typisk kun være nødvendigt nogle få gange i løbet af en sæson, medmindre der er en utæthed i folien naturligvis!

Havedammen vil ofte ændre sig fra år til år med hensyn til forekomst og dominans af forskellige arter af dyr og planter alt efter vind og vejr, dammens alder med mere. Hvis det ønskes, kan der altid suppleres med planter – enten allerede velkendte eller nye arter.

Skulle det gå helt galt med eksempelvis tætte gardiner af trådalger eller andre uønskede arter, er det naturligvis en mulighed at tømme bassinet, rense det og starte forfra.

Vil du læse artiklen i trykt format, så kan du gøre det i medlemsbladet nr. 3–2020 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.

Du kan låne bladene på biblioteket, men du kan også købe gamle årgange af medlemblade fra Praktisk Økologi samtidig med, at du melder dig ind som medlem af foreningen. Som medlem får du desuden tilsendt seks nye medlemsblade i løbet af et år.

Læs mere om fordelene ved at være med i Praktisk Økologi og meld dig ind her >