Der er forskel på merian og oregano

Oregano og merian kalder vi populært for pizza- og spaghettiurter, for det er især med inspiration fra Italien, at disse krydderurter er blevet kendte i det danske køkken.

Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og det er svært at skelne mellem de mange forskellige nye sorter, der hele tiden dukker op.

Oregano og merian

Oregano og merian tilhører læbeblomstfamilien og regnes for flerårige urter, selvom et par enkelte arter er etårige, og nogle flerårige ikke klarer en overvintring på friland herhjemme. Man regner med, at der findes 20 til 40 forskellige arter af origanum, der alle stammer fra egnene omkring Middelhavet og Østasien. Af disse arter er flere hybridformer udviklet.

Havemerian, Origanum majorana, betragtes ofte som en haveform af oregano, Origanum vulgare, også kaldet almindelig eller vild merian.

Origanum betyder »bjergets glæde«, og både oregano og merian er blevet kaldt for »bjergmynte«. Der findes flere arter, som vokser vildt ved Middelhavet, og i Danmark vokser vild merian på sandet jord. Blomstringen sker i løbet af sommeren, og de krydrede blomster tiltrækker et hav af insekter. Vild merian fra den danske natur har en mild smag. Dyrkede haveformer har kraftigere smag, mens planter, der vokser under varmere himmelstrøg, får kraftigere duft og smag.

Der vokser vild merian i grøftekanter en del steder i Danmark, her på Østmøn. Den smager af mindre end den dyrkede. Foto: Karna Maj

Plantehistorie

I historien om oreganos oprindelse fortælles der om en konge, der havde store haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume, som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. En dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes Afrodite, snublede den yndling, der bar parfumen, og krukken blev knust. Kongen blev så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen, og da hun trådte til side, var yndlingen blevet forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig tilbage.

Planten har siden været forbundet med glæde og kærlighed. I middelalderen brugte man de tørrede urter som røgelse for at få fanden til at blive væk. Man troede på, at hvis man duftede til oregano, ville man forblive sund og rask, tænke klart og have tilfredshed i hjertet. I Grækenland siger man, at når oregano gror godt på en grav, er det et tegn på, at den døde er lykkelig.

I dag bruges merianolie i parfumeindustrien, især i dufte til mænd.

Her kan man se mangfoldigheden i blomster og bladfarve hos Origanum. Foto: Anemette Olesen

Kokke skelner mellem merian og oregano

Havemerian, Origanum majorana, er mest brugt i madlavning, fordi den har en delikat sød og let krydret smag. Oregano, Origanum vulgare, er stærkere i smagen og bruges især i kraftige supper og gryderetter. Begge slags krydderurter er gode i pasta, tomatretter, pizza, suppe, kylling mm. Oregano kan pga. den kraftige smag tilsættes under kogningen, mens den mere delikate og søde havemerian helst tilsættes i sidste øjeblik før servering. Til forskel for andre krydderurter, hvor unge blade foretrækkes, så er det de uudsprungne blomster og de øverste blade, der høstes. Urterne bruges både friske og tørrede i maden, og en te brygget på bladene af oregano eller merian anbefales bl.a. mod hovedpine. Olien, der udvindes af disse krydderurter, indeholder thymol og carvacol, som også findes i timian. Krydderurterne skærper fordøjelsen.

Dyrkning af merian og oregano

Beregn en rækkeafstand på 30 cm. Planteafstand på 30 cm. De kompakte lave sorter kan ikke frøformeres, så her sker formering ved deling eller ved stiklingeformering.

Da Havemerian, Origanum majorana, normalt er umulig at overvintre, må den sås fra frø hvert år. De bittesmå frø blandes med sand og sås derefter ud i en varm velbearbejdet jord. De kan også sås i kasser inden døre i april, hvor frøene drysses hen over jorden, og der klappes til. Havemerian kan også stiklingeformeres.

Oregano og merian trives i næsten al slags jord, men foretrækker dog en løs kalkholdig jord på en solrig plet.

Alle oregano- og merianarter har en lang blomstringstid og tiltrækker mange insekter. Merian kan høstes efter behov. Stilke klippes af et par cm over jorden. Brug både friske blade og uudsprungne blomster.