Dyrk dine egne ingefær

Jeg havde hørt en historie om en stor ingefærplante, som var vokset frem på ingen tid. Så det måtte jeg selvfølgelig lige efterprøve.

Midt i januar lagde jeg derfor et stykke frisk ingefær ned i en 12 cm urtepotte. Det er vigtigt, at ingefærstykket har synlige »vækstknopper«, da det eller kan tage halve år om at spire frem. I butikkerne kan man holde udkig efter ingefær, hvor man kan se antydning af de buttede vækstknopper. Oftest vil der rimeligt hurtigt dannes vækstknopper, hvis man lader et stykke ingefær ligge fremme på f.eks. køkkenbordet.

I vindueskarmen

Ingefærstykket lagde jeg ned i ren plantekompost i en dybde, så det blev dækket med 1–2 cm jord. Potten stillede jeg i et sydøstvendt vindue med en radiator under og med en rumtemperatur på 18–20°.

Efter 2 måneder havde planten sat to skud og var ca. 1 m høj. Imponerende vækst ved vintertide.

Ingefær er en meget elegant plante – den ligner en mellemting mellem bambus og siv. En god plante med let plantevækst til at signalere frodighed i stedet for stort tomt vinduesfelt. I byen vil den også kunne bruges som grønt gardin til at hindre indkig fra lejligheder overfor. Men kun i vinduer med begrænset sol.

Efter to måneder gik planten i stå i væksten – roden havde faktisk fyldt potten ud, så plastpotten var blevet helt skæv. På det tidspunkt var der trængsel i alle vindueskarme. Derfor blev planten først i maj måned pottet om med masser af kompost i en stor potte. Set i bakspejlet var det en stor fejltagelse, da ingefær kun gror vildt og voldsomt, hvis der er kompostjord nok. Den skal med andre ord plantes om i tide.

I drivhus

Her ses potteklumpen, da ingefærplanten flyttes fra sit ophold i drivhuset og plantes ud på friland. Der er blevet dannet nogle flotte nye ingefær, og nye skud er på vej op. Foto: Karna Maj

Efter omplantningen blev den sat i drivhustet, og her blev bladkanterne først lidt hvide. Men pludselig tog pokker ved den, og den begyndte at skyde det ene skud efter det andet, selvom den stod i delvis skygge bag agurker­ne. Der kom også et underligt skud, som ca. 10 cm over jorden dannede en aflang kugle med skæl. Det var en blomsterknop.

Efterhånden var det lidt besvær­ligt at have den ret store plante stående i en stor potte på midtergangen i drivhuset, så den blev plantet ud på havens mest solrige og lune plads.

På udplantningstidspunket var roden igen ved at fylde potten ud med flotte nye ingefær, og der var masser af ny skud på vej op. Det så rigtigt lovende ud.

På friland

Men så gik det helt galt. Planten kunne ikke lide den fri natur, bladene blev efterhånden mere og mere hvide, og planten voksede bogstaveligt nedad.

Hvis jeg nu havde læst om ingefær, før jeg prøvede at dyrke den, havde jeg vidst, at planten er en tropisk skovplante, som ikke kan lide direkte sollys. Det forklarer både de hvide blade, og at den ikke kunne lide den solrige placering på friland.

Et godt udbytte

De store rødder kommer fra midten af planten. Det vil være muligt at brække de unge ingefær af uden at beskadige det centrale rodsystem. Foto: Karna Maj

På trods af næsten ingen vækst fra juli af, kunne jeg i oktober grave 350 g in­ge­fær op. Det meste var af fin kvalitet og smagte godt. Midten var dog noget træet. De ikke træede dele blev skåret i helt papirstynde skiver og eddikesyltet til sushi ingefær efter en opskrift af Claus Meyer. Resten blev tørret og anbragt i køleskabet til frisk brug.

De unge, hvide ingefær nænnede jeg ikke at høste af i juni, så det har jeg til gode. Og det er måske netop dem, der er mest interessante at dyrke. De fås kun i specialforretninger, hvor jeg har set dem til en pris på 86 kr for 500 g. Og det ser ud til, at man godt kan brække idem af enkeltvis under dyrkningen, da rødderne kommer fra plantens centrum.

Ingefær til eget forbrug

Frisk ingefær ved opgravningen i oktober. Foto: Karna Maj

Jeg er sikker på, at man kan være selvforsynende med ingefær fra først på sommeren og langt ind i efter­året, hvis man bruger plads svarende til en tomatplante i drivhusets nordside. Indtil agurker og tomater leverer skygge nok, må man skygge med fiberdug eller andet skyggenet, så bladene ikke solskoldes.

Gurkemeje kan dyrkes på samme måde

Hvis man kan finde friske gurkemeje rhizomer, kan man dyrke gurkemeje på samme måde.