Ingefær med familie

Ingefær, Zingiber officinale, er en meget gammel kulturplante, der sandsynligvis har haft sin oprindelse i det sydøstlige Asien. Man ved fra den kinesiske filosof Confucius’ skrifter, at ingefær allerede 500 år før vor tidsregning har været brugt som krydderi og medicin i Indien og Kina, og ingefær var et af de første orientalske krydderier, der blev kendt i Europa. Romerne og grækerne fik krydderiet fra de arabiske handelsrejsende.

Hvad er ingefær?

For ikke ret mange år siden forbandt langt de fleste danskere kun ingefær med et krydderi, som kan købes i tørret, pulveriseret form. Men i dag kan man i ethvert større supermarked købe ingefær i frisk tilstand.

Den friske ingefær opfattes af mange som en rod, men ser man nøje efter, vil man opdage, at der ofte er tendens til små knopper, spirer, ligesom på en kartoffel om foråret. Lægger man et sådant stykke ingefær ned i en urtepotte med jord, vil den i løbet af et stykke tid spire, og det første blad kommer til syne. Og tager man den op af urtepotten, kan man se, at der har udviklet sig lange rødder. Så derfor er den friske ingefær ikke nogen rod, men en stængel, som danner både blade og rødder. Man kalder den for et rhizom, hvilket er den græske betegnelse for en stængel, der netop gror under jorden.

Det skal lige tilføjes, at hverken dansk ingefær, Arum maculatum, eller italiensk ingefær, Arum italicum er beslægtet med ingefær. De har dog det fælles­træk, at de har jordstængler. I øvrigt er de korrekte plantenavne for de to arter i dag dansk arum og italiensk arum.

Ingefær er en tropisk urt

Ingefær er en smuk tropisk urt, som hører til den enkimbladede ingefærfamilie. Familien har en mængde slægter, som alle er hjemhørende i troperne, hvor de danner en meget karakteristisk del af bundvegetationen i urskoven.

Hos de fleste er bladene, ligesom hos ingefær, lange, smalle og helrandede, og i modsætning til andre enkimbladede planter har de én kraftig midternerve, hvorfra der udgår mange parallelle svagere sidenerver, som ikke er forbundet med mindre nerver. Bladene minder derved om tokimblade. Ingefær har to slags stængler. Nogle, der bliver meter høje og bærer bladene, og andre, der er betydelig mindre, og hvis blade er små og skælformede. Det er de sidste, der bærer blomsterstanden.

Blomsterne er meget smukke, gule med en violet underlæbe. Blom­sterne sætter tilsyneladende aldrig modent frø, men planten danner ofte rigeligt med blomster. Så al formering foregår vegetativt med rhizomer.

Ingefær i dansk klima

Ingefær dyrket i Danmark. Foto: Karna Maj

I Danmark er klimaet for koldt til, at vi kan dyrke ingefær udendørs i mere end de få varme sommermåneder. Derimod kan man med lethed dyrke ingefær i urtepotte, og evt. plante den ud i haven eller i altankassen om sommeren. For at give et rimeligt udbytte skal ingefær have en næringsrig jord at vokse i. Får ingefær ikke tilstrækkeligt med næring, vokser rhizomet kun lidt, hvorimod den stadig vil sætte blade og blive en meget dekorativ stueplante. Planten hører naturligt hjemme i bunden af urskoven, og dens blade gulner da også let ved direkte sollys, eller blot hvis den står for lyst.

Andre arter i ingefærfamilien

Til de mange slægter i ingefærfamilien hører foruden ingefær andre af vore krydderplanter:

• Gurkemeje, Curcuma domestica, som minder om ingefærplanten i udseendet, har et rhizom, som indeholder det stærke gule farvestof, curcumin.
• Meleguetapeber eller paradiskorn, er frø, der stammer fra Afromum melegueta, ligeledes i familie med ingefær. Frøene har en aromatisk duft og brændende smag, der minder om ingefær og peber.
• Kardemomme, Elettaria cardamomum, hører ligeledes til ingefærfamilien. Hos kardemomme er det frøene, der benyttes til krydderi, da de indeholder aromatiske stoffer. Forskellige andre arter i nært slægtskab med kardemomme giver mindre værdifulde sorter kardemomme. For øvrigt ser man ofte kardemomme som stueplante.

Foruden ingefær, gurkemeje og kardemomme er ingefærfamilien præget af arter, der er vigtige krydderier i de områder, de dyrkes i. I Danmark bruger vi dem ikke som direkte krydderier i husholdningen, og derfor har de ikke noget dansk navn. Flere af dem bruges som erstatning – forfalskning af dyrere krydderier, mens mange benyttes i fødevareindustrien for at give smag og duft.

Det vi kender som syltet ingefær kan være rhizomet fra flere forskellige arter. Da syltet ingefær importeres færdigpakket i glas, er det vanskeligt at gennemskue, hvad etiketten »Syltet ingefær« i virkeligheden dækker over. Men de to arter Zingiber mioga, japansk ingefær og Languas galanga, den vi kalder galanga­rod, bliver ofte benyttet til import til Danmark som syltet ingefær.

For øvrigt bliver frugterne af Languas galanga benyttet som substitut for kardemomme.

Ane Bodil Søgaard er forfatter til bogen »Ingefær – roden til alt godt. Hvad siger folkemedicin og videnskab?«. Udgivet i 1998 på Forlaget Olivia.