Skadedyr og plantesygdomme
Rødmarv
Phytophtora fragariae var. fragariae
Rødmarv er en svamp, der angriber rødderne og derefter svækker hele planten. Planter på tung og våd jord er særligt udsatte for angreb. Svampen spredes med smittede planter/jord. Svampens sporer kan overleve i jorden i op til 15 år.
Niche i naturen
Rødmarv er udbredt i det meste af verden, da smitten nemt flyttes med angrebne planter. Rødmarv blev fundet i Danmark første gang i 1989. Svampen har ikke andre værter og er dermed afhængig af jordbær.
Livscyklus
Svampen overlever i jorden som hvilesporer, som modner i foråret og danner bevægelige zoosporer. Disse bevæger sig opad i jordvandet og angriber jordbærrødder, mest ved temperaturer på 10–17° C. Fra de angrebne rødder breder svampen sig i ledningsvævet, som ødelægges og farves rødt. Rødderne rådner fra spidsen, og samtidigt danner svampen nye hvilesporer. Hvilesporerne kan overleve i jorden i op til 15 år.
Det reducerede rodsystem får brune rødder, og fra maj til september kan man i gennemskårne rødder se en tydelig rød marv – heraf navnet rødmarv. Foto: Ghita C. Nielsen. Dansk Landbrugsrådgivning
Skadebillede
Plantens gamle blade bliver rødgule og visner, mens de unge blade bliver små og får en metallisk, blågrøn farve. Der dannes kun få udløbere og få, små bær. Rodsystemet reduceres også, og rødderne bliver mørke og stort set uden friske, hvide siderødder. De ligner dermed rottehaler. I tiden fra september til maj kan man tydeligt se den røde marv i rødderne, hvis man gennemskærer dem på langs. Symptomerne på bladene kommer ofte hen på sommeren, når planterne bliver varmestressede, men på dette tidspunkt er det svært at se den røde marv i rødderne. Angreb er værst på vandlidende jord.
Forekomst
Rødmarv har flere varianter: Phytophtora fragariae var. fragariae angriber jordbær, men varianten hindbærrødmarv, Phytophtora fragaria var. rubi, angriber hindbær, brombær og loganbær. Den samme svamp angriber altså ikke både jordbær og hindbær.
Jordbær (bakkejordbær, chilejordbær, havejordbær, skarlagenjordbær, skovjordbær og spansk jordbær).
Forebyggende metoder
Sygdommen forebygges med sundt plantemateriale, et godt sædskifte og dyrkning på kamme. Plant sundt plantemateriale. Hvis de nyindkøbte planter ser mistænkelige ud, så plant dem ikke! Det tager 15 år at slippe af med smitten i jorden.
- Dyrk jordbær på hævede bede eller kamme. Det forbedrer jordens luftindhold og forebygger angreb af rødmarv.
- Hvis jorden tit er vandmættet, bør man dræne den. Lav f.eks. nogle »faskiner« ved at grave dybe huller langs kanten af haven. Hullerne fyldes med sten og her vil vandet hurtigt søge hen og dermed væk fra havejorden.
- Hold et så langt sædskifte som muligt og plant helst jordbær, hvor der aldrig har været jordbær før.
- Sorten Symphony er robust overfor rødmarv, hvorimod Honeoye og Pandora er følsomme for rødmarv.
Metoder når planten er angrebet
Der er ingen økologiske midler til bekæmpelse af rødmarv.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Solsikken
Alt til den økologiske have
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rødmarv