Pak choi

Pak choi er en smuk og hurtigvoksende plante, som passer godt til at dyrke i den mere kølige sensommer og efterår. Planten kan endda tåle lidt frost og kan overleve milde vintre i et uopvarmet drivhus og nogle år endda på friland.

Hele pak choi hovedet kan bruges i køkkenet, både blade og de brede stilke har en midl kålsmag og stilkende er knasende sprøde som friskhøstede. Pak choi kan minde om bladebede, men den har en finere smag, og den kan kendes på, at bladstænglerne er mere skeformede forneden.

Midt i oktober er der fine planter under fiberdugen – lækre grønne blade og knasende sprøde bladskeder. Denne sort er kun ca. 20 cm høj. Foto: Karna Maj

Orientalsk bladgrønsag

Pak choi er en af de mange orientalske bladgrønsager, som holdt sit indtog i Danmark i 1990’erne, hvor der også udkom et par bøger om orientalske grønsager. I dag er det nok den orientalske bladgrønsag, som dyrkes mest i danske haver – den er mere letdyrkelig end kinakål, hvor der er flere skadedyrproblemer, bl.a. snegle.

Pak choi er plantens kantonesiske navn og det, som den kendes under i Danmark. Det botaniske navn er Brassica rapa var. chinensis. Et andet kantonesisk navn er bok choy. Pak choi findes både med grønne og hvide stængler. De hvide pak choi hedder på mandarin bai cai, på japansk shajyshina, mens de grønne på mandarin hedder qing cai, på japansk chingensai. På engelsk kaldes planten også pak choi, men andre navne er Chinese celery cabbage ig Chinese white cabbage og mustard cabbage.

Der findes flere typer af pak choi med mere eller mindre brede stængler, hvoraf nogle af de brede næsten har form som suppeskeer forneden, nogle har kompakte hoveder med stilkene tæt samlet, mens andre har en mere åben struktur. Man kan læse mere om typer og sorter i Joy Larkcoms bog Oriental Vegetables.

Pak choi er toårig og går normalt først i blomst det kommende år, men de forårssåede går i blomst, når det bliver varmt først på sommeren.

Dyrkningsperioder

Pak choi er som andre bladgrønsager af kålfamilien en hurtigudviklende plante, og er derfor velegnet som meget tidlig afgrøde i foråret og sen afgrøde i efteråret. Den vokser bedst ved korte dage og en temperatur på 15–20°, men den fortsætter væksten langt ud på efteråret.

Pak choi er ikke velegnet til sommerdyrkning. Den kan sås til efterårsdyrkning efter 15. juli og vil ikke gå i blomst i efteråret, men først i det tidlige forår, hvor man dog kan nå at høste en del blade, inden det sker. I Kina dyrker man også pak choi til høst og brug i blomsterstadiet, og man fremmer blomstring ved meget tæt plantning.

Den sikre succes med pak choi får man ved at så i perioden 20. juli til 15. august, men kun under den forudsætning, at planterne allerede ved såningen dækkes med fiberdug, så kålsommerfugle og agerugler ikke kan komme til at placere deres æg på de små planter. Hvis planterne ikke beskyttes mod kållarver, vil bladene blive helt eller delvis spist, og de vil ikke være særligt appetitlige at anvende. Desuden vokser de orientalske bladgrønsager godt under fiberdugen.

Pak choi i oktober i et blandet bed med den mindre rosetdannende tat soi og den hurtigvoksende røde sennep Red Giant. Foto: Karna Maj

I drivhuset kan man så den så sent som midt i september. Så evt. i kasser dækket med fiberdug udenfor og flyt kasserne ind, når der bliver ledig plads efter tomaterne. Man kan også forsøge en såning i drivhuset i oktober. De små planter vil vokse hen over vinteren, hvis den bliver af den milde slags, men går hurtigt i blomst, når det bliver lunt derinde i det tidlige forår.

Såning, udtynding og gødskning

Her er planten i vækststadiet og stilkene er endnu tynde. Foto: Karna Maj

Pak choi sås typisk som 2. afgrøde, og jorden skal være løsnet og velbearbejdet og gerne tilført lidt kompost. Normalt vil der være så mange næringsstoffer tilbage efter 1. afgrøde, at det ikke er nødvendigt at gødske til orientalske bladgrønsager.

Der findes mange forskellige sorter af pak choi, men sortsnavnet fremgår ikke altid af de frøposer, vi kan købe med pak choi. Desværre, for pak choi kan blive fra 10–50 cm høje, alt efter sort. Og som nævnt ovenfor er der sorter med hvide og grønne stilke, og der findes også pak choi med rødlige blade. Der er stor forskel på, hvor brede stænglerne bliver, afhængig af type.

Hvis man dyrker flere forskellige slags orientalske bladgrønsager, kan man have 4 rækker på et 120 cm bredt bed. Placeringen af pak choi i bedet afhænger af sortens højde og de andre arter. Planteafstanden for mellemhøje sorter er 25 cm, men afpas afstanden ud fra sortsbeskrivelsen. Mini pak choi skal kun have 15 cm afstand, mens de største skal have 45 cm. Man kan fint flytte mindre planter fra en række og plante dem ud, når der bliver plads andre steder i haven.

Pak choi må ikke mangle vand, og derfor kan det være en god ide at jorddække, hvis eftersommeren er tør. Fiberdugen dæmper fordampningen, men der skal vandes i tørre perioder for at få store og frodige planter.

Høst og anvendelse

Pak choi kan høstes enten som et helt hoved eller ved at skære stængler af enkeltvis udefra. Man kan også skære stænglerne af nogle cm over jorden, der vil så udvikles nye blade, men ikke et hoved. Til salat kan man vælge at høste dem helt små, når de er bare 10 cm høje, efter skær og kom igen-metoden.

Hovederne er udviklet til brug ca. 10 uger efter såning, afhængig af sort og såtidspunkt. De er ikke så frosttålsomme som tat soi, men tåler let frost.

Pak choi er fin i wokretter, supper, tilbehør til pasta m.m. Den kan bruges både rå i salat og tilberedt, men tilberedt skal de tilsættes så sent, at de bevarer sprødheden. Når der ikke er flere agurker i drivhuset kan man bruge snittede pak choi stilke som erstatning i madpakken – de har samme sprødhed.

I Kina hænger man bladene op på snore og tørrer dem til brug i vinterens supper.

Dekorativ anvendelse

Pak choi er en dekorativ grønsag med de mørkegrønne skinnende blade og tykke bladskede. Hvis man har en potager, er pak choi en fin plante i efteråret, men angreb af kållarver er et problem, når de ikke er dækket med fiberdug. Man kan lige som ved andre kålafgrøder bekæmpe kållarver med Bacillicus Thurigiensis.

I krukker er de meget dekorative, og forkultiverer man dem, kan de plantes ud i krukker så sent som i september, når der bliver ledige krukker efter f.eks. krukketomater eller basilikum. De kan i milde vintre stå grønne i krukkerne en stor del af vinteren. Man kan evt. flytte krukkerne ind i drivhuset inden vinter, så vil de overvintre og give nye blade sidst i februrar eller først i marts, inden de går i blomst. De mindre sorter er mest velegnede til krukkedyrkning.