Topløg kan bruges som sætteløg

Der er to typer af hvidløg: blødnakkede og hårdnakkede. De hårdnakkede kaldes også for slangehvidløg, og de sætter topløg. De blødnakkede udvikler ikke topløg.

Hvidløgenes topløg kan blive til store fine hvidløg, men det tager to år. Det er en god måde at få opformeret til flere hvidløg. Ved de store slangehvidløg, hvor der kun er 4–5 kæmpefed i et løg, kan det være en god ide at bruge topløg til sætning, da det ellers er godt 20% af høsten, der skal bruges til sættemateriale.

Høst af topløg

Når man dyrker slangeløg, skal man allerede ved dannelsen af topløgene tage stilling til, om man skal bruge dem – og til hvad.

Vil man slet ikke bruge dem, er det en god ide at fjerne »slangen« allerede når den dannes, da topløgene selvfølgelig vil tage energi fra dannelsen af hvidløget. Den unge grønne slange kan bruges i mad. Man kan også vælge at bruge de umodne topløg til at spise. Se artiklen Spis topløgene.

Vil man bruge topløgene til sættemateriale, skal de have lov til at modne og tørre på stænglen. Man kan hænge hvidløgene med top og topløg op til tørring. Eller klippe hvidløgsstænglen over og sætte toppen med topløg i en spand vand – de vil så vokse videre og modne af.

Topløg med god størrelse. Foto: Karna Maj

Topløg kan måske redde en sort angrebet af virus

I følge Søren Holt fra Frøsamlerne, skulle man kunne redde sin hvidløgssort ved at bruge topløg til sættemateriale i de tilfælde, hvor man har mistanke om, at løgene er angrebet af virus. Han skriver i en kommentar på Havelyst.dk:

Hvis vi ønsker topløgene størst mulige, så skal de sidde længst muligt på blomsterstængelen, men hvidløget kan vi godt klippe af. Der kan dog være en grund til at pille topløgene tidligt af enkeltvis: Virus kan have svært ved at komme hurtigt op i toppen, derfor kan tidligt høstede topløg nogle gange slippe fri for virus. Det er en metode, jeg har fået anbefalet i Sibirien, og for mig giver det god mening. Når de høstes så tidligt/små, må man nok regne med et ekstra år, inden man får store hvidløg.

Første år dyrkes de med lille afstand

Første dyrkningsår bliver et topløg normalt kun til et enkelt stort løg – ligesom de enkeltfedshvidløg, man kan købe i butikkerne, normalt kinesiske. De sættes i efteråret eller foråret med en afstand på ca. 5 × 5 cm på et lille bed, eller de kan bredsås i en bred række. Enkelte af dem kan udvikle et lille hvidløg med flere fed, hvis de får større planteafstand. Men det bliver aldrig et stort hvidløg. Det kan derfor bedst betale sig at dyrke dem til sætteløg på et bed med lille afstand. Dyrk dem evt. imellem 1. års jordbær, hvor jordbærplanterne ikke udnyter hele pladsen.

Topløg blev sat med ca. 5 × 5 cm afstand. Her ses de i april måned. Der skal en ret smal lugefætter til i sådan et bed. Foto: Karna Maj

De tages op i juli til sædvanlig tid og tørres.

Her er topløgene taget op efter første års dyrkning. det er tre forskellige sorter. Den miderste er Estisk rød, som har små topløg, de to andre har store topløg. Topløgenes størrelse betyder således ikke ret meget for løgenes størrelse efter 1. års dyrkning. Foto: Karna Maj

Andet år dyrkes de normalt

De optagne hvidløg sættes igen i oktober, og man sætter dem med normal afstand i efteråret med 4 rækker på et 110–120 cm bredt bed og med 12–15 cm afstand i rækken (afhængig af hvidløgssorten). Næste år i juli kan man høste store flotte hvidløg – og nye topløg til at sætte.

Dyrkning mellem andre afgrøder

Man kan selvfølglig også første år sætte dem med normal hvidløgsafstand og dyrke andre afgrøder mellem dem det første år, f.eks. salat, dild, radiser og lignede mindre afgrøder. Eller så kløver i brede bånd mellem løgrækkerne det første år og så hakke kløveren om 2. forår, hvor løgene har brug for masser af kvælstof i foråret og forsommeren.