Kan tang bruges til dyrkning af kartofler?

Jeg har set jeres råd om tangdække til asparges, kål og frugttræer. Men jeg har engang hørt, at man får gode, skurvfri kartofler ved at tilføre tang til bedet. Kender I til det – og i så fald: Skal det vendes ned i jorden eller lægges som jorddække? Og skal det lægges et »neutralt« sted først, så salten kan blive udvasket? Det sidste spørgsmål er generelt – skal tangen graves ned, eller blot lægges omkring asparges, kål og frugttræer. Har tang generelt en jordforbedrende funktion, hvis det graves ned?

Med venlig hilsen
Helga Henriksen, maj 2004

Svar

Først til det generelle med om tang skal graves ned eller bruges til jorddække. Det er aldrig godt at grave uomsatte plantedele ned i jorden, da omsætning af plantemateriale helst skal ske et sted, hvor der er ilt til stede – ellers kan der dannes planteskadelige stoffer. Derfor er det bedst at anvende tang som jorddække – og anvendt som jorddække har det også en jordforbedrende virkning, da det beskytter jorden og langsomt omsættes. I øvrigt vil det rent fysisk være besværligt at grave tang ned.

Når man henter tang på stranden, vil den de fleste gange være skyllet ovenfor strandskyllet, hvor havet normalt kommer op. Og dermed er det faktisk allerede blevet skyllet af regnvand, så det uden problemer kan bruges som jorddække til de nævnte afgrøder; asparges, kål og frugttræer. Hvis man henter det nede i vandkanten kan det være en god ide lige at skylle saltvandet af eller lade det ligge et sted, til det er skyllet igennem af nogle kraftige regnbyger, så du ikke med tiden får store saltkoncentrationer i din havejord. Når du skyller det, får du salt i haven der, hvor du skyller tangen. Så skyl i f.eks. indkørsel, hvor du helst er fri for, at der gror andre planter.

Det er rigtigt, at tang kan bruges til dyrke kartofler i. I tidsskriftet Praktisk Økologi 2/97 har der været bragt en artikel om Gerhard Rubæk på Strynø, der dyrkede kartofler i tang:

Nogle steder er det nødvendigt at flytte den opskyllede tang, og det giver med tiden en ordentlig bunke. En af bunkerne på knap en meter høj, 6 meter bred og 15 meter lang tilhørte Gerhard Rubæk. Det var måske derfor, at Gerhard en nat drømte, at han havde lagt kartofler i tangbunken. Det måtte afprøves – og med et formidabelt udbytte. Kartoflerne var tidlige (tangbunken er jo lun), og de lignede næsten guldklumper: glatte, gule og helt rene for jord. En dag skulle et hold tyske turister have demonstreret den strynske kartoffel»maskine«: med et jævnt træk i en stor pæn top fulgte der 28 kartofler med op – samlet vægt 2 kg. Der kom gang i fotografiapparaterne! Ideen er til fri afbenyttelse – men hav tålmodighed. Tangen skal ligge i 2 år, før saltet er udvasket! Et efterår havde vi et højvande 2 meter over dagligt vande. Det oversvømmede også Gerhards tangbunke, så det følgende år kunne den kun bruges i begrænset omfang. Forskellige kartoffelsorter er anvendt – med lige godt resultat.

Artiklen er skrevet af Gerhard Rubæk og Kjeld Espersen, Strynø, og i artiklen fortælles der også om den historiske brug af tang på Strynø.

Denne artikel har en del år på bagen. Det er i dag ikke tilladt at hente større mængder af tang ved stranden uden tilladelse fra ejer og tilladelse fra kommunen og i visse tilfælde fra Naturstyrelsen eller Kystdirektoratet. Spørg kommunen, de har måske strandarealer, hvor de gerne vil have fjernet tang i foråretSe mere her

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Gerhard Rubæk viser sit kartoffelbed på tangbunken frem. Foto: Kjeld Espersen