Broccoli – og lang høsttid

Broccoli er en af de sundeste grønsager, vi har, så derfor er det en rigtig god ide at dyrke den i køkkenhaven. Det er ikke specielt svært at dyrke broccoli. Det svære er at få mængden af færdige hoveder til at passe til efterspørgslen i køkkenet. Når man spiser broccoli, er det nemlig blomster­knopper, man spiser, og de venter ikke på, at man en dag får lyst til broccoli, de udvikler sig lynhurtigt til en dusk af lysegule korsblomster. Derfor er det en god ide at tænke over, hvornår man sår, og hvilke sorter, man bruger.

Her kan man tydligt se, at broccolihovedet består af blomsterknopper. Det optimale høsttidspunkt er lidt tidligere, inden knopperne når at være så udviklede. Foto: Karna Maj

Broccoli – en nyere grønsag

Broccoli, Brassica oleracea var. italica, er en af de nye grøn­sager i danske haver. Først omkring 1920 begyndte man at dyrke broccoli i danske køkkenhaver, og det er først indenfor de sidste 25 år, at det er blevet almindeligt at spise broccoli.

Romerne var ellers meget glade for den, men det var først i 1500-tallet, at man i det øvrige Europa for alvor begyndte at dyrke den i større stil. Det var dengang en toårig plante, som vi kender det fra sorten ‘Purple Sprouting’. Hovederne var dengang ikke kun grønne, men også violette, brune, røde og flødefarvede. De farvede hoveder forsvandt til fordel for de grønne, men i dag er de igen ved at indtage haverne i form af broccoli med udelukkende små skud, hvor sorterne har lilla ­eller hvidgule hoveder.

Dyrkning af broccoli

Første hoved på planten i august. Foto: Karna Maj

Broccoli tilhører kålfamilien og skal dyrkes som andre kålarter. Det vil sige nok gødning og vand, en pH på 6.5–7 og tilpas stor afstand mellem planterne.

Broccoli skal ikke gødes så meget som hovedkål, mere som en mellemting mellem rosenkål og grønkål, dvs. 2–3liter kompost pr. plante. Broccoli tåler ikke at mangle vand. Det er derfor en rigtig god ide at dække bedet med et tykt lag brunt jorddække eller underså med kløver. I tørre perioder er det helt afgørende, at der vandes forebyggende.

Afstanden mellem planterækkerne bør være 50–60 cm, afhængig af sort. På et 120 cm bredt bed kan der stå 3 rækker broccoli, når de plantes i forbandt. Den indbyrdes plante­afstand i rækken er afhængig af sort og dyrkningsmetode. Satser man kun på at høste det første store midterhoved, kan de plantes med ned til 25 cm afstand i rækken, når række afstanden er 60 cm. Ønsker man derimod at høste masser af side­skud hele efteråret, skal afstanden i rækken være 40–50 cm.

Små broccolihoveder på sideskud i oktober

Såtidspunkt

Broccolihovederne er som sagt blomsterskud, og de udvikles lynhurtigt i højsommeren. Hvis planterne er stressede af varme og tørke, går det ekstra hurtigt. Det er derfor en dårlig idé at dyrke broccoli til høst i højsommeren, hvor der jo også er så mange gode sommergrønsager. Broccoli sås eller udplantes derfor bedst senere end de andre kål. Såning fra først i maj og udplantning mellem 1. juni og sankthans giver de første hoveder fra først i august, og man kan løbende høste mange små hoveder på sideskuddene, helt til vinteren sætter ind. De tager ikke skade af den første natte­frost.

Det er vigtigt ikke at dyrke et helt bed med broccoli, hvor alle planter kommer med store hoveder på en gang. Især F1-sorter er udviklet til erhvervsbrug, hvor hele marken skal høstes og sælges på en gang. Da de fleste broccolisorter har en udviklingstid på 65–70 dage, er det ikke nok at så forskellige sorter. Man er nødt til at så i flere omgange med 1–2 ugers mellemrum fra først i maj for at kunne høste store broccoli­hoveder over en længere periode. I efteråret kan man bedre følge med til at høste, da hovederne ikke udvikles så hurtigt, og sideskuddene dannes løbende. Alt andet lige er broccoli bedst som sensommer- og efterårsafgrøde.

Valg af sorter

Hvor mange sideskud, man får i efteråret, afhænger både af, hvor tæt man har plantet og af sorten. Der er to hovedtyper af broccoli:

1. De sorter, som danner et stort broccolihoved først og efterfølgende sætter flere sideskud i løbet af efteråret. Her er det især F1-sorterne, der sætter et meget stort hoved og ofte ikke så mange sideskud. De frøfaste sorter danner også et stort broccolihoved først, men det er som regel ikke helt så stort. Til gengæld sætter de frøfaste sorter som regel mange flere sideskud.
2. De sorter, som kun sætter mange små hoveder. Nogle af disse sorter er toårige, dvs., de dannner først hoveder i foråret året efter såning. Det er en lidt usikker afgrøde, da de nogle år fryser væk, men de er lækre i april, når det lykkes.

Små sideskud plukket 6. januar i en mild vinter: En lækker lille håndfuld hoveder. De smager meget bedre end dem, man kan købe. Foto: Karna Maj

Dæk med insektnet

Broccoli angribes af de samme skadedyr som resten af kål­familien. Specielt de små grønne larver af lille kålsommerfugl er generende, da de er næsten umulige at få øje på, og det kan godt give scener ved middagsbordet, hvis familien ­op­dager kogte larver i den grønne kål. Heldigvis – eller uheldigvis bliver larverne lysere og lettere at se i kogt tilstand.

Hvis man vil dyrke broccoli til at spise med god appetit, er det derfor nødvendigt at overdække dem med insektnet, f.eks. Bionet, så kålsommerfuglene ikke kan komme til at lægge deres æg. Det kan ikke anbefales at bruge fiberdug over kål midt på sommeren, da det bliver så varmt og fugtigt under det, at kålene let begynder at rådne.

Insektnettet lægges over ved plantning, hvis man har problemer med kålfluen, som normalt har to generationer med æglægning i maj og juli. Mod kålsommerfugle skal der overdækkes, inden kålen begynder at danne hoved, da der ellers kan nå at udvikles larver inden høst fra æg, som er lagt inden overdækningen med insektnet.

Høst

Om sommeren har man ofte fornemmelsen af, at broccoli går i blomst, bare man vender ryggen til den. Derfor skal der høstes mindst 2–3 gange om ugen i sommermånederne. I efteråret er det nok med 1 gang om ugen. Men det er vigtigt at få ­høstet dem, mens hovedet er helt knyttet. De kan opbevares i køleskab i 1–2 uger i en plastpose. Broccoli kan fryses efter blanchering.