Svampesygdomme hos agurk

Agurken stammer oprindeligt fra Indien, og det betyder, at i specielt mindre væksthuse uden egentlig klima­styring kan klimaet være meget forskelligt fra det i agurkens oprindelsesområde. Ugunstige vækstvilkår vil altid gøre planterne mere udsatte for sygdomsangreb. Det er især ved etableringen i maj–juni og iden sidste del af dyrkningssæsonen, at sygdomsfremkaldende svampe angriber agurkeplanterne. En kunstig varmekilde i væksthuset ville kunne forhindre de fleste angreb i sæsonen, men det vil sjældent være økonomisk eller økologisk fornuftigt. Her er nævnt nogle få af de mest almindelige svampeangreb på agurkeplanterne og metoder til at nedsætte risikoen for angreb.

Agurkeskimmel

Agurkeskimmel forårsages af den luftbårne skimmelsvamp Pseudoperonospora cubensis, som kan angribe alle de kendte sorter af agurker. Det er endnu ikke muligt at finde helt resistente sorter. Ved angreb kommer der gullige felter mellem bladnerverne. Felterne visner senere helt og bliver brune. I løbet af få uger vil planterne visne og dø. Hurtigst vil processen forløbe, når vejret er fugtigt og varmt. I fugtigt vejr kan man se en grå pels af svampesporer på undersiden af bladene.

Agurkeskimlens svampesporer kommer med vinden. Er der agurkeskimmel i området, kan man ikke rigtigt gøre noget effektivt for at holde sporerne væk. Man kan forsøge at give svampesporerne dårligere betingelser ved at holde luften i drivhuset så tør som muligt – dvs. rigelig udluftning og god plads mellem planterne. Ved at fjerne angrebne blade kan man i en eller anden grad nedsætte smitte­trykket og måske nå at høste nogle få agurker mere, inden planterne visner helt væk.

Agurkeskimmel Foto: Karna Maj

Gråskimmel

Gråskimmel, Botrytis spp., kan angribe agurk, men det ses dog sjældnere end f.eks. på tomat. Angreb starter typisk gennem beskæringssår. På de angrebne steder kommer en grålig skimmelbelægning. Kun hvor gråskimmel angriber planternes stængel, og det sker forholdsvis tidligt på sæsonen, kan angrebet betragtes som et problem. Gråskimmelangreb på stængler vil typisk resultere i, at den del af planten, der kommer efter de angrebne steder, visner og dør.

Man kan forebygge ved at holde luften i drivhuset så tør som muligt ved god udluftning og god plads mellem de enkelte planter. Beskær kun under tørre forhold. Som efteråret skrider frem, vil et tiltagende angreb af gråskimmel på agurkens blade, frugt og stængel være uundgåeligt.

Kransskimmel og Fusarium

Kransskimmel, Verticilium spp., er en blandt flere svampe­slægter, der kan overleve i jorden i flere år og angribe blandt andre agurkeplanter. Kransskimmel kommer ind gennem rødderne og ødelægger planternes vandtransportsystem. Angrebne planter vil begynde at hænge med bladene, især når vejret medfører behov for stor vandoptagelse. Vanding vil ikke hjælpe af betydning. De angrebne planter vil visne efter et stykke tid. En art af svampeslægten Fusarium kan fremkalde symptomer, som meget ligner dem, som kransskimmel er skyld i.

Hvad enten det gælder Verticillium, Fusarium eller andre skadegørende svampe, som kan overleve i jorden i flere år, kan man kun forebygge angreb. Hvis først planterne er inficeret, er der ikke meget at gøre. Et godt sædskifte kan være vanskeligt at praktisere i små væksthuse, hvor man typisk kun dyrker et par planteslægter.

Alternativt til sædskiftet kan jorden i hele eller dele af væksthuset skiftes ud med få års mellemrum. Holdes jorden i god biologisk kondition med passende vanding, plantevækst og tilførsel af organisk næringsmateriale, vil skadelige svampe generelt have dårligere trivselsbetingelser.

Meldug

Flere arter af svampe kan enkeltvis eller tilsammen forårsage meldug. Ved angreb af agurkemeldug på agurkeplanter vil oversiden af bladene til sidst få en sammenhængende, hvid belægning af svampe­sporer. Belægningen vil gøre, at bladene efterhånden ikke kan bidrage til produktion af frugter og nye skud. Generelt vil ugunstige vækstvilkår gøre planterne mere udsatte for angreb. Meldugangreb vil yderligere svække planterne. I praksis vil angreb af agurkemeldug signalere, at sæsonens høst af agurker nærmer sig afslutningen. Det er da også mest sidst på sommeren, når planterne begynder at være slidte, at svampene rigtigt får fat. Prøv at undgå, at planterne står i træk, da det angiveligt skulle gøre agurkeplanterne mere modtagelige for meldug. For kraftig gødning med kvælstof skulle kunne øge risikoen for meldug. Man kan utvivlsomt formindske smittetrykket ved at fjerne angrebne blade fra væksthuset.

Der kommer til stadighed agurkesorter i handlen, som er meldugresistente, men efter få år har svampene typisk overvundet resistensen hos de enkelte sorter.

Meldug på agurk. Foto: Karna Maj

Rodhalsråd

De fleste, der har prøvet at dyrke agurker i væksthus, har oplevet, at nogle af planterne pludseligt visner og dør. Det sker typisk i de første uger efter udplantningen, inden væksten for alvor tager til.

En nærmere undersøgelse vil oftest afsløre råd ved rodhalsen af planten. Lige ved jordoverfladen, hvor rodhalsen ­befinder sig, finder man det koldeste klima i hele væksthuset. Afkølingen af rodhalsen kan resultere i ­revnedannelse og fugt, som igen kan give gode vækstbetingelser for forskellige skadegørende svampe. Rodhalsråd hos agurk er alene opkaldt efter det symptom, som man ser hos de angrebne planter. Symptomet rodhalsråd kan udløses af flere forskellige svampe.

En almindelig årsag til rodhalsråd er for tidlig udplantning. Sikrest er det at vente til først i juni. Under alle omstæn­digheder skal jorden i væksthuset være varmet tilstrækkeligt op (mindst 18 grader). Forebyggende er det også at plante øverligt, så rodhalsen er hævet lidt over jordoverfladen. Man kan eventuelt skære bunden af urtepotten og sætte den oven på dyrknings­jorden. Det er vigtigt, at agurkeplanternes rødder har rigelig adgang til luft – kompakt jord og overvanding kan være årsag til, at planterne svækkes og bliver sårbare over for svampeangreb.

Vekseldrift kan forebygge. De skade­gø­­ren­de svampe vil få sværere ved at trives, når man ikke dyrker agurker i den samme jord flere år itræk.

Storknoldet knoldbægersvamp

Plantesygdommen storknoldet knoldbægersvamp omfatter flere arter. Arten Sclerotinia sclerotiorum er mest kendt som en lagersygdom hos forskellige grønsager, men kan også angribe levende planter, herunder agurk. Svampen angriber typisk gennem sår, f.eks. efter beskæring. Symptomerne er råddent væv, der efterhånden dækkes med et filtet, hvidt lag af mycelium. Toppen over det angrebne sted visner. Myceliet kan smitte andre planter ved kontakt eller overførsel, f.eks. via gartnerens hænder eller redskaber. Svampen kan danne knolde, som kan overleve i jorden i flere år og derfra sprede sporer.

Et godt sædskifte er vigtigste forbyggende foranstaltning mod angreb i drivhuset. Forebyggende kan man i øvrigt forsøge at holde planterne så tørre som muligt og undgå beskæring under fugtige forhold. Har svampen etableret sig, og man fortsat ønsker at dyrke agurker, bør man skifte jorden ud.