Brombær

Brombær, hvis botaniske navn er Rubus fruticosus, er yderst nøjsomme planter og meget lette at dyrke. Man kan i sin have dyrke brombær ved et espalier, op ad et hegn eller på helt naturlig vis, men kontrolleret, lade dem komme til deres ret ved at give dem et stykke jord, hvor de med tiden vil være altdominerende.

Brombær i haven

Brombær er flerårig, men som med hindbær er skuddene to-årige. De vokser frem som lange ranker det første år, blomstrer og sætter frugt det andet år, og visner derefter normalt ned i løbet af den følgende vinter. Disse afbårne grene skal fjernes, men vent til foråret, da det måske kan være med til at give en bedre overvintring.

Især de første år efter plantning er brombær følsomme for udtørring i frostperioder. Fordampningen kan reduceres ved, at skuddene lægges på jorden og dækkes meget let med halm eller løv.

Brombær skal ikke direkte gødes, men jorden bør holdes dækket.

Brombærkrat eller espalier

Til fritvoksende brombær kan man sætte nogle granrafter med god afstand, og efterfølgende spænde nogle klatresnore ud imellem dem. På den måde holdes bærrene mere rene og tørre, og sol og varme kan bedre modne bærrene. På lignende måde kan man lade brombær overvokse f.eks. et gammelt raftehegn.

Brombær kan dyrkes på et espalier og fylder da ikke ret meget i bredden. Til gengæld skal et espalier til én plante være min. 5–6 meter langt. Rankerne på gamle planter bliver let 3–4 meter lange.

Formering af brombær

Brombær er meget lette at formere vegetativt. Læg i efteråret en sten ovenpå en ranke, og den vil allerede næste forår være begyndt at slå rødder.

Brombær sælges normalt i potter og plantes efterår eller forår. De sorter, som har delvist vintergrønt løv skal plantes først i september eller i foråret. Ved plantning i efteråret skal man også huske, at der kan blive brug for vanding sent på året, da planten ikke mister løvet, men har et stort vandforbrug og endnu ikke har rødder, som kan hente vand fra et stort areal.

Torne eller ej

‘Thornless Evergreen’ – dekorativt fliget løv og masser af bær. Foto: Karna Maj

Brombærrene i naturen har torne – og det er nok den største ulempe ved brombærdyrkning i haven, at man hele året er i fare for at blive revet til blods, når man et kort øjeblik ikke tager sig i agt.

Det var derfor virkelig et stort fremskridt, da de ny tornefri brombærsorter kom frem. ‘Thornless Evergreen’ har endda et fliget, smukt løv, som slet ikke ligner den vilde danske brombær.

Desværre har de tornefri sorter også nogle dårlige egenskaber.

De fryser lettere ned om vinteren, så bor man på udsatte steder, bør man ikke vælge tornefri sorter. Men i de mildere egne af landet og på beskyttede voksesteder i villahaver, er der ikke problemer med overvintringen.

En anden dårlig egenskab er, at de sår sig, og at frøplanterne har torne som river mindst lige så meget som de vilde. Frøspredning af kulturformen med de fligede blade til naturen er bestemt heller ikke ønskelig.

Der er i handlen desværre planter af tornefri sorter, hvor bærrene er til den sure side og er svære at plukke. Men det er ikke et generelt problem.