På denne side finder du kommentarer til teksten Brombær. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 9. september 2002 kl. 9.13
Jeg har endnu ikke smagt en tornfri brombær, som smagte tilnærmelsesvis så godt som de tornede.
Faktisk har jeg aldrig smagt nogen som smager godt, hvis man går og småspiser af dem. De skulle vist være gode nok til syltning.
Er det bare mig som er så kræsen?
Skrevet af: Charlotte Olden-Jørgensen, 15. september 2002 kl. 21.16
Kære Gitte,
jeg er helt enig, og derfor gror derb nogle totalt tornede med store, velsmagende bær i et afsides hjørne af min have.
Skrevet af: Ellen Ahrensback Roesgaard, 11. oktober 2002 kl. 21.29
Kære Gitte.
Du har fuldstændig ret. De tornfri brombær er ingen nydelse, og derfor har jeg, ligesom Charlotte Olden, et hjørne i haven med et meget stikkende brombærkrat. Jeg har dog fundet ud af, at hvis man sylter de tornfri bær kan der komme et helt tilfredsstillende resultat ud af det.Det er muligvis sukkeret der gør forskellen.
Skrevet af: Flemming Thomsen, 17. september 2003 kl. 13.40
Jeg har tænkt mig at plante et brombærhegn af nogle selvsåede brombærplanter på min grund.
Hvornør skal man flytte dem? Er der nogle specielle ting at tage sig i agt for ved plantning og plasering?
Hvis der nogle der ved noget herom må I gerne drppe en mail til mig.
M.v.h
Flemming Thomsen
Skrevet af: Trine Petersen, 19. september 2003 kl. 12.01
Jeg vil lige give mit besyv med til smagen af de tornefri brombær. Jeg synes nemlig de smager absolut pragtfuldt, men med brombær skal man jo vente læææææænge efter bærrene er blevet sorte før de også er søde og modne, men hvis man venter smager de mindst ligeså godt som de tornede.
Jeg har øvet mig i at vurdere hvornår bærrene er modne og nu får jeg sjældendt sure eller smagløse bær i munden mere.
Brombær er min absolutte favorit blandt bær, men med små børn i haven, som også elsker brombær, vil jeg ikke have de tornede. (som så alligevel sår sig allevegne...)
Jeg har tænkt mig at lave et helt espalier fyldt med brombær langs med en hæk som alligevel består af ca. 25 forskellige planter og ikke er særlig køn. Så skal familien smæske sig i friske brombær, brombærsyltetøj og brombærtærter!
Skrevet af: Karna Maj, 24. september 2003 kl. 0.32
Jeg har haft tornefri brombær i 25 år i min have, og jeg synes at de er både søde og velsmagende. Men som Trine Petersen skriver, så skal de sidde længe og være meget modne. De er faktisk først modne i det øjeblik, de næsten falder af, når man rører ved dem. De skal være store og svulmende.
Brombær kan i oktober/november, når det for alvor er blevet efterår med fugtig jord og kølige dage.
En brombærplante har efter nogle år brug for 2,5 m espalierplads til hver side. Det tænker man ofte ikke på, når man planter en ny lille plante.
Skrevet af: Karna Maj, 24. september 2003 kl. 0.34
I mit indlæg ovenfor skal der selvfølgelig til føjes "plantes", så der står:
Brombær kan plantes i oktober/november, når det for alvor er blevet efterår med fugtig jord og kølige dage.
Skrevet af: Robert Larsen, 27. april 2004 kl. 17.08
Jamen jamen...
Jeg mener at det er fint at have nogle tornefri i haven til at gnaske af-men skal jeg have virkelig "delikatessebær" går jeg med handske på venstre hånd,ud og piller de gode vilde.Det samme gælder hindbær og jordbær-Måske er det ikke bærrene men det at komme ud i det fri som gør forskellen?
Heroppe i Norge er det at højdepunkt at plukke blåbær og tyttebær hver efterår,og jeg synes nu ikke at de "vilde" bær jeg køber smager som dem jeg selv har plukket?!
Skrevet af: Runa Nielsen, 27. juni 2004 kl. 8.53
Skrevet af: runa nielsen,sønderborg
Min familie og jeg har fundet nogle orange bær,lidt syrlige i smagen. De ligner hindbær af udseende.Men jeg har aldrig set sådanne bær før. Nu spørger jeg hvad er det for nogle bær
Skrevet af: J. H., 28. juni 2004 kl. 10.37
Der findes forskellige orange hindbær sorter :
Glen Moy lysorange, kegleformede, faste bær.
Glen Prosen orangerøde middelstore faste bær med meget god smag.
Algonquin orangerøde middelstore bær.
Meeker store orange meget flotte bær.
Skrevet af: Boi Jensen, 17. september 2005 kl. 21.05
Hindbær
Der findes også et efterårshindbær, nævnt gule men det er noget af en bleg gul farve, de har. Smagen er sød og som ved den røde "Autumn Bliss" bærer de frugt på etårsskuddene d.v.s. hele planten skæres i det tidlige forår og høsten begynder i september. Sorten hedder Fallgold og er absolut anbefalelsesværdig, hvis holdningen er den at hindbær ikke absolut behøver være røde.
Skrevet af: Karna Maj, 18. september 2005 kl. 11.17
Jeg har både Autumn Bliss og Fallgold og synes helt bestemt, at AutumnBliss smager bedst og mest som de sommerbærende hindbær. Og så er de tidligere end Fallgold. som godt kan ende med at ende med at rådne, hvis vi den næste måned får koldt og vådt vejr.
Mine Fallgod er lige begyndt at give de første modne bær. De smager dejligt sødt, men en del af bærrene skiller ad mellem fingrene på mig, når jeg plukker dem. Er det andre, som har samme oplevelse?
Skrevet af: Michael Sterll, 21. maj 2006 kl. 14.42
Måske slet ikke Brombær?
Jeg har to frodige Brombær i vore lille gård. En ''Black Satin'' og en ''Thornless Evergreen''. Rankerne bliver op til seks meter, og de forsynes os med alle de brombær, vi kunne ønske.
Men i år har vores trofaste Clematis montana ''rubens'' forladt os uden at spørge og jeg overvejer at erstatte den med noget "brombærlignende", men anderledes.
Er der nogen her, der kan anbefale en sådan? Gerne med anderledes farvede bær.
I gården trives vores Figen fortsat strålende. I år når de øverste skud op til fire meter.
venligst m.s.
Skrevet af: Svend Pedersen, 28. august 2006 kl. 20.18
Et eller andet tog dem.
Pludselig her i foråret tog et eller andet to af mine brombær. I stedet for nye skud satte planterne små faste pyramideformede udvoksninger og dermed var det slut. Hvad der er kommet til dem ved jeg ikke men er der nogen, der aner hvad der er sket og hvad jeg skal gøre så vil jeg være taknemmelig for et råd.
svend pedersen
svp@swenews.com
Skrevet af: Hans Åge, 28. august 2006 kl. 21.28
Nu kikser det nok fuldstændigt. Karna Maj, d.19.08.05. skriver om Autum Blis (hindbær).
Mikael Sterll og Svend Pedersen er åbenbart ved at gensplejse den til brombær. Hvilken teknik har I gang i? håp
Skrevet af: Michael Sterll, 29. august 2006 kl. 11.21
Det er aldeles overflødigt med gensplejsning; slægten Rubus er aldeles promiskuøs på den gammeldavs facon. Tænk bare på Logan og Boysen eller læs et af forsøgene på at bringe orden og klarhed over blot de danske medlemmer af "brombær".
Derfor var jeg på forhånd forsigtigt, da jeg efterlyste forslag, og jeg har da heller ikke modtaget noget. Så derfor endnu en gang: Et kraftigt voksende, aldeles tornløst, rigt bærende, storfrugtet og velsmagende supplement til min eksisterende brombærbestand. Meget gerne med en anderledes og spændende farve. Tak.
Venligst m.s.
Skrevet af: Hanne Søgård, 1. september 2006 kl. 21.03
En særdeles velsmagende (synes jeg), rigtbærende, sund og hårdfør tornløs brombær er sorten ''Loch Ness''.
Skrevet af: Lars Lyngsø, 5. september 2006 kl. 14.53
Vi har sorten "thornfree" og de smager ikke af noget friskplukket. Jeg har dog ikke smagt dem som marmelade eller i bagværk endnu. Dur de ikke til det heller, så ryger de ud. Jeg vil overveje sorten "Loch Ness" hvis jeg kan finde den.
Skrevet af: Charlotte, 18. juni 2007 kl. 15.22
Er der nogen der ved hvor man kan finde Brombær-sorten Loch Ness?
Skrevet af: Boi Jensen, 18. juni 2007 kl. 16.10
Hej Charlotte
Du sender en mail til www.nygaardsplanteskole.dk og spørger hvem de handler med i din nærhed. Du kan ikke selv købe der, da det er en ren engrosplanteskole.
Skrevet af: Kenneth Jensen, 25. juli 2008 kl. 17.24
Brombær med hvide, gule og røde pletter. Nogle næsten kun hvide, andre helt sorte med enkelte lyse pletter. Ved nogen hvad det er og skal man undgå at spise dem?
Sidste år var der enkelte pletter, men iår er det helt galt.
Planten er sant op ad en mur, har ingen torne.
I bedet foran er forskellige blomster.
Skrevet af: Michael Sterll, 26. juli 2008 kl. 11.43
Hej Kenneth:
Denne fejl forekommer hos mange af de almindeligt dyrkede sorter og er et genetisk brist. Bærrene modner og kan spises helt normalt, selv om de ikke opnår helt den samme intense smag, og pæne er de jo ikke.
venligst m.s.
Skrevet af: Kenneth Jensen, 26. juli 2008 kl. 20.07
M.S. tak for dit svar. Det er helt rigtigt, pæne ser de absolut ikke ud, men vi vil nu med fortrøstning spise dem, og evt ved stiklinger forny planten, måske glemmer den så fejlen.
Venlig hilsen
Kenneth
Skrevet af: Michael Sterll, 29. juli 2008 kl. 16.01
Fejlfarver
Ganske uanset alle forsøg med aflæggere og stiklinger giver det ikke mulighed for at slippe for fejlfarvede brombær. Det vil kræve et enormt og kostbart forædlingsarbejde at slippe af med den skavank. Uden i øvrigt at kende noget som helst til specielle genetiske forhold hos "havebrombær" er det min opfattelse, at "fejlen" er opståen i forbindelse med de tornløse typer; hos min ungdoms ''armenisk'' optrådte fejlen aldrig, og i de få eksemplarer af sorten, jeg fortsat omgås med forsigtighed har jeg ikke iagttaget fejlfarver.
Hos vores almindelige Brombær Rubus fruticosus og dens omkring 60 "småarter" er jeg heller aldrig stødt på fejlfarver. Men jeg har nu heller ikke set efter.
Brombær kræver bestøvning insektbestøvning for at sætte bær. Til gengæld er de ikke kræsne i deres valg; pollen fra stort set enhver art, småart og underart af slægten Rubus er velkomne. Med mindre I har tænkt jer at kaste jer over frøavl, vil det næppe give problemer.
Venligst m.s.
Skrevet af: Herdis B. Salisbury, 7. marts 2009 kl. 0.14
Jeg har en tornfri brombær, som først sidste sommer bar frugter men så til gengæld også mange. Er det ikke sådan, at brombær kan ikke høstes på een gang. De modner forskelligt. Har andre erfaret det?
Vi har nu marts måned. Hvornår er det bedst at skære ned, og hvordan ser man hvilke grene, der skal væk? Kan man måske blot skære løs?
Skrevet af: Lone Brems, 7. marts 2009 kl. 9.30
Hej Herdis Bundgaard
Du kan få udførlig vejledning i beskæring af brombær ved at klikke på "Køkkenhaven" i bjælken øverst på siden, klik videre på "Frugttræer og -buske" der er en god artikel om beskæring af brombær...
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Lone Brems, 7. marts 2009 kl. 9.30
Hej Herdis Bundgaard
Du kan få udførlig vejledning i beskæring af brombær ved at klikke på "Køkkenhaven" i bjælken øverst på siden, klik videre på "Frugttræer og -buske" der er en god artikel om beskæring af brombær...
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Herdis B. Salisbury, 8. marts 2009 kl. 12.12
Tak til Lone Brems for vejledningen, fra hvilken jeg fandt, hvad jeg søgte om beskæring af brombær.
Med venlig hilsen
Herdis Bundgaard
Skrevet af: Amatør Havenissen, 2. juni 2009 kl. 8.41
Er der nogle som kan hjælpe en amatør havenisse...
Jeg har købt forskellige stiklinge af bærbusk og i blandt dem Brombær. Alle mine stiklinge vokser fint og flot, men de to brombær stiklinge sker der ingen ting med. Begge har et fint rodnet, men der er ingen tegn på vækst. Gør jeg et eller andet forkert? Sidste år plantede jeg også brombær, men de blev aldrig til noget, dog sidder de stadig i jordren (nænner ikke at fjerne dem...tænkt hvis nu)
Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 14. juni 2009 kl. 0.52
I et af planteskoleringens brochurer er der beskrivelse af en ny brombær, der gror som en solbærbusk de skriver, den er god, hvis pladsen er trang. Er der nogen, der kender den samt hvilken kvalitet den har rent dyrkningsmæssig og sundhed? Det lyder næsten for godt til at være sandt.
Venlig hilsen B. Madsen
Skrevet af: Olav Jespersen, 1. september 2009 kl. 17.37
De tornfrie brombær er gode nok, men pluk dem endeligt ikke for tidligt, det er ikke nok at de er sorte, de skal næsten slippe bare man rører ved dem, så er de søde.
Skrevet af: Mitch Petersen, 30. juli 2013 kl. 10.58
hej.. min far har en kæmpe brombærbusk i haven, som jeg godt kunne tænke mig at tage stikling af til min have. men ved ikk helt hvordan jeg gør, nogen der kan hjælpe med dette??
Skrevet af: Boi Jensen, 30. juli 2013 kl. 18.48
Hej Mitch
Når du bare skal have en enkelt plante eller 2, kan du lave skudspids aflægning, som er en stensikker måde at lave brombær på. Du finder en gren, der gror godt på planten og som kan bøjes ned til jorden uden der knækker noget, spidsen af grenen - cirka 10 cm graves ned i jorden og læg gerne en sten ovenpå, så holder jorden sig bedre fugtig - husk jævnlig vanding og i løbet af de næste par måneder kommer der rødder på det, der er i jorden - du klipper den nye plante fra den gamle, når vi kommer ind i midten af oktober og graver så den nye plante op i planter den, hvor du vil have den skal stå. En god ting er at vinterdække den første vinter, gerne med nogle grangrene og lidt visne blade, så den ikke tager skade med et lille rodnet og som nyplantet.
God held med formeringen.
Skrevet af: Mitch Petersen, 4. august 2013 kl. 13.53
boi jensen.
mange tak. :D med hensyn til vinter dække kan jeg godt bare smide halm over?? det har jeg nemlig masse af.. :D jeg tager ud og laver "skudspids aflægning i dag. :D
Skrevet af: Karin B.H., 5. september 2013 kl. 15.36
jeg undrer mig lidt - jeg har de skønneste brombær i haven (med torne). Hvorfor spiser fuglene dem ikke?
De spiser lystigt mine jordbær, ribs og andre bær, men ikke brombær.
Skrevet af: Dorte Krogh Pedersen, 21. august 2014 kl. 9.39
Hej!
Er der nogen der har en ide om hvor dybt rødderne fra tornfrie brombær går ned??
Jeg har en lille aflægger jeg gerne vil have plantet i min kolonihave. Vi har en fint stakit hvor den kan brede sig op af, men vi har fået at vide af kommunen af der ikke må plantes noget med lange/kraftige rødder, der kan ødelægge rørsystemet der ligger på grunden.
Derfor ville jeg høre om der er nogen der ved lidt om rødderne på brombær før jeg planter dem der.
Skrevet af: Peter A., 21. august 2014 kl. 15.08
Plant du bare brombær , de er ikke med på den liste af træer og buske man ikke må plante i nærheden af kloakrør her i kommunen (Glostrup) og det gælder jo nok også i resten af landet........
Skrevet af: Dorte Krogh Pedersen, 21. august 2014 kl. 15.51
Det lyder godt, det er dog ikke kloakrør, men måske det har samme betydning alligevel.(??)
Har du evt et link til den omtalte liste, Peter A.??
På forhånd tusind tak for hjælp og svar:-)
Skrevet af: Elizabeth D.A., 28. juli 2015 kl. 0.22
Hej!
Selvom at det lyder skørt, har jeg købt tornefrie brombær til min altan, den havde modne frugter og jeg kunne ikke lade være. Er der nogen, der har erfaring med det og give nogle gode råde. For mig er det bare at nyde det, så længe det varer, men jeg vil gerne at det varer så længe som muligt ;)
Pfh. tak
Skrevet af: Lars Holt, 28. juli 2015 kl. 10.13
Du skal have en meget stor potte/kar så planten kan trives.
Og du skal lave et espalier (kroge, wire eller lister) på væggen, hvis du også selv vil kunne bruge altanen.
Skrevet af: Elizabeth D.A., 28. juli 2015 kl. 16.28
Lars tak for din kommentar. Den kom i en potte på ca. ø 23 cm, hvis jeg lade den i den der, er det ikke sådan, at den bliver ved med at være lille, men stadigvæk kan overleve? Jeg har bundet de lange grene til gitterværk på altanen. Ha' en god dag/aften.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. august 2019 kl. 23.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. august 2019 kl. 23.09
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Mogens; E., 26. august 2019 kl. 8.56
Det er ikke ualmindeligt at brombær UDEN torne sætter udløbere med mange torne. Især hvis man klipper en tornløs plante helt ned til jorden. Jeg havde udløbere som skød op mellem fliserne inde i mit udhus.
Skrevet af: Anonym bruger, 26. august 2019 kl. 9.18
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Jakob B., 27. august 2019 kl. 14.15
Jeg har ikke set brombær, som ikke kan lave udløbere.
Men jeg har en tornfri brombær, som nu efter en del år stadig ikke sætter torne på de planter, som den sender op af jorden tæt på eller få meter fra moderplanten.
Jeg har også en anden brombær sort, som burde være tornfri, men som opfører sig som beskrevet i svar 44
Jeg er blevet forsigtig med at sætte navn på, fordi jeg har set dem forvekslet. Men jeg ville for mit vedkommende ikke købe en tornfri brombær, hvis den har blade, der ligner disse:
www.havenyt.dk/forumbilleder/017626/brombaer-loch-ness-torne.jpg
Skrevet af: Fr Eja, 25. maj 2021 kl. 11.07
Armensk/armenisk brombær er invasiv, så den bør ikke plantes i haven: mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Brombær«