Ananaskirsebær

Af Anemette Olesen, forfatter og foredragsholder, Skarresøhus

Ananaskirsebær, Physalis peruviana, ligner et kirsebær, men er gyldengul af farve og minder om den aromatiske ananasfrugt i smagen. Ananaskirsebær tilhører natskyggefamilien og stammer fra Syd- og Mellemamerika.

Bærrene har et højt indhold af C-vitamin, og derfor brugte de søfarende den som middel mod skørbug, og bær blev indsamlet til proviant. På denne måde er planten blevet spredt over flere tropiske lande i verden. Den er også blevet kaldt sydafrikansk stikkelsbær.

I dag er den forvildet i Sydafrika, og den dyrkes også til eksport. Det spiselige bær sidder indesluttet i en papirsagtig lygte. Planten trives godt i drivhuset og giver mange syrlige bær i løbet af sensommeren. De kan tilberedes til marmelade eller pynte i skiver på ostemaden. Server dem i frugtsalater, til osteanretninger eller som cocktailbær på en tandstikker til en velkomstdrink. Ananaskirsebær importeres fra Sydafrika, Afrika og Asien og fås fra juli og frem til februar.

Frø af planten kan købes i frøhandelen, eller man kan gemme et modent bær købt i handelen og skære frugten i skiver og tørre frøene. Så frøene ligesom tomater i vinduet i marts/april og plant unge planter ud i drivhus med ca. 1 meters mellemrum. Planten kan graves op og overvintre i et frostfrit rum eller få en blivende plads i havestuen, hvor den må beskæres af og til.

Kommentarer

Der er 16 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Hobbydrivhuse.dk

Invistering i din egen trivsel

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Bjarne’s frø og planter

ECO Slider drivhuse-kvalitet i top

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Drivhuset > Ananaskirsebær

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider