På denne side finder du kommentarer til teksten Ananaskirsebær. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Mogens; E., 22. april 2011 kl. 20.57
Jeg har i flere år dyrket den på en lun plads på friland hvor den gav masser af frugter. Planten kræver god plads da den bliver temmelig bred.
Skrevet af: L. Høj, 18. august 2011 kl. 13.52
Er der nogen, der ved, hvornår Ananaskirsebærrene bliver modne? Der er masser af bær i drivhuset, men de er grønne alle sammen, og jeg er ved at være lidt utålmodig.
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 18. august 2011 kl. 15.44
Ananaskirsebær kan være lidt sene, - især den høje ranglede form (som smager bedst!). Jeg har fået de første bær i drivhus for et par dage siden (på Falster), så du må vist bare være tålmodig.
Bedste Hilsner Pia
Skrevet af: Anemette Olesen, 20. august 2011 kl. 9.28
Ananaskirsebær kræver varme og lys for at modne hurtigt . I denne våde sommer står alt i stampe.
Jeg har med held plukket bærrene og ladet dem modne inde før frost.Mon ikke vi får en god september så skal bærrene nok nå at modne på planterne.
Sæt altid plads af til planten - DEn er ustyrlig i et fugtigt og varmt drivhus ,men en herregod frugt.
HIlsen Anemette
Skrevet af: Kirsten Herzberg, 28. juni 2015 kl. 12.56
Hej, jeg vil lige spørge om der er nogen der har erfaring med svamp på bladene af ananas kirsebær og hvad man kan gøre ved det HJÆLP på forhånd tak
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. juni 2015 kl. 13.11
Prøv at lægge et billede ind - så er det lettere at hjælpe :) Svamp kan jo se ud på mange måder!
Skrevet af: Lone Olstrup, 3. august 2016 kl. 14.40
Mine frugter falder af. Der er mange af dem, men de drysser bare af og er jo ikke modne endnu, hvad mon der er galt. Planten står i drivhus i en kapilærkasse.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. august 2016 kl. 15.06
Mine står ude i krukker og har det godt. Modnes pø om pø. Sidste år faldt mine frugter af og grenene brækkede af. Årsag: for meget gødning.
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 3. august 2016 kl. 22.21
Er du sikker på, at de ikke er modne, Lone? Det plejer at være et modenhedstegn, når de falder af :)
Skrevet af: Birgitte Grehn, 4. marts 2017 kl. 20.35
Jeg havde samme problem som dig, Lone, da jeg havde physalis i kapillærkasse. Sidste år plantede jeg dem direkte i jorden i drivhuset og væltede mig i modne ananaskirsebær. Så min erfaring er, at de ikke bryder sig om at gro i kapillærkasse.
(En lidt sen bemærkning til tråden, men måske nyttig til dem, der planlægger 2017 :))
Skrevet af: Gitte Mortensen, 28. juli 2017 kl. 7.42
Kære alle,
Hvordan gøder I jeres kirsebærananas? Vores har tydeligvis nogle kvaler/næringsmangel, da bladene går over i det gule. Den står i planteskolejord og har indtil videre fået Hornums øko piller i bunden.
Skrevet af: Tom Andersen, 28. juli 2017 kl. 10.27
Når du gøder og du alligevel oplever tegn på næringsmangel, kunne det være tegn på at næringen ikke kan optages. Det kan så igen skyldes flere forhold, men en hyppig fejl er kvælning af rødderne ved overvanding, som ikke behøver være for hyppig vanding, men kan skyldes manglende dræn. Sker ofte i kapillærkasser, når man ikke har stor erfaring med disse.
Et foto vil give dig bedre svar.
Skrevet af: Gitte Mortensen, 28. juli 2017 kl. 13.57
Hej Tom, tak for svar.
Jeg beklager at jeg ikke fik udtrykt mig tydeligt nok; hvad bruger andre af gødning til deres kirsebærananas?
Mange planter har specielle ønsker, især de hurtigvoksende som denne.
Venlige hilsener
Gitte
Skrevet af: Tom Andersen, 28. juli 2017 kl. 14.30
Jeg dyrker næsten alle nytteplanter i havejorden og gøder jorden med kompost.
Er vi ovre i krukker eller kummer bliver det hele mere kompliceret og du skal gøde med en handelsgødning efter producentens anvisninger. Jeg ville benytte økopiller af en art.
Da organisk gødning er langsomt virkende får du måske mest ud af en almindelig "kemisk" flydende gødning i år.
Skrevet af: Gitte Mortensen, 28. juli 2017 kl. 14.54
Samme gør jeg og lige præcis disse har - som tidligere beskrevet fået Hornum øko gødning omkring roden - men det ændrer ikke mit spørgsmål.
Nogle planter kræver mere af noget end andre. Så hvis nogen har kendskab til lige præcis denne plantes højeste ønsker, så sig gerne frem. Evnt også pH vaerdien.
Mange tak :)
Skrevet af: Tom Andersen, 30. juli 2017 kl. 9.05
Planten er rimelig tolerant i forhold til pH-værdi.
Du må vise et billede af planten og dens nærmeste omgivelser, hvis vi skal komme det nærmere.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Ananaskirsebær«