Taghaver

Da vi tilbage i 2012 ville bygge vores 14 m² koldrum til opmagasinering af grønsager og andre madvarer, var vi først ærgerlige over at måtte inddrage et jomfrueligt dyrkningsareal til en ellers meget vigtig bygning. Vores daværende grund på godt 900 m² føltes i forvejen alt for lille til alt det, vi gerne ville dyrke.

Løsningen på problemet var simpel. I stedet for at miste dyrkningsarealet designede vi en solid konstruktion, der kunne bære et tykt lag jord og holde til menneskefærdsel. Koldrummet blev bygget med en grønsagshave på taget.

Den nordvendte taghave er synlig fra skovhaven. Foto: Tycho Holcomb

Taghaven blev så stor en succes, at vi senere anlagde endnu en have på en lille gæstehytte. I dag er vi rigtig glade og tilfredse med at udnytte arealet bedre på vores lille grund.

På de to taghaver dyrker vi enårige grønsager til selvforsyning og opformerer flerårige planter til salg i vores planteskole. Alt sammen samtidig med, at jorden holdes levende med et mylder af regnorme og mikroorganismer. Have på tag på hus!

Mellem taghavens bede har vi stier, som gør det let at høste fra og holde bedene. Efter høst af enårige afgrøder sår vi ofte efterafgrøder af eks. honningurt (t.h.) og majroe. Foto: Tycho Holcomb

Syd, nord, øst, vest

For at en tagflade kan tages i betragtning til dyrkning, bør man undersøge de omkringværende forhold. Eksempelvis vil læhegn, skel og andre bygninger kunne give bedre læ, men samtidig også skygge uhensigtsmæssigt. Især kolde og kraftige vinde i forårsmånederne er nådesløse for plantevækst, og jo højere til vejrs, desto mere vind må man forvente.

Om vindforholdene er gunstige, og hvornår på året solens livgivende stråler rammer, kræver lidt simpel observation.

Mens sydvendte tagflader kan få alt det lysindfald, som enhver grønsag kunne ønske sig, kræver nordvendte tagflader en grundig overvejelse, før man anlægger en have.

For eksempel tog vi trigonometrien i brug, da vi designede koldrummets udformning. Bygningen er placeret på nordsiden af stuehuset og ligger i fuld skygge af stuehusets tag hele vinterhalvåret. Placeringen indbyder ikke umiddelbart til havebrug, men ved at konstruere bygningen med en passende højde i forhold til stuehusets kip og solens vinkel over horisonten i dyrkningssæsonen, nyder haven glæde af fuldt lysindfald fra april til september. De seks måneder gør det fuldt muligt at dyrke enårige grønsager på trods af den nordvendte placering.

Egnede planter til taghavedyrkning

Blandt de enårige grønsager egner hvidløg, løg, kartofler og græskar sig glimrende til dyrkning i taghaver, da de ikke kræver meget vedligehold. Vi dyrker kartofler ved at lægge læggekartoflerne direkte på bedet og dække med 20 cm tang og halm uden senere at hyppe. Høsten er ganske tilfredsstillende på 45 kg pr. 6 m² bed.

Kartoffelhøsten er ikke til at tage fejl af fra den nord-vendte taghave. Udbyttet er stort og uden tab til mosegrise. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Udover den bedre pladsudnyttelse i haven er en klar fordel ved at dyrke blandt andet kartofler på taget, at vi ikke har problemer med mosegrise, som vi ellers har rigeligt af i den øvrige have. Græskar er også særligt sjove og spektakulære. Ofte har vi ranker med græskar, der hænger frit i luften ned fra taget. Et syn, som får de fleste til at smile.

Vi har afprøvet rodfrugter som gulerod og rødbede i den nordvendte taghave. Vi håbede, at højden ville reducere gulerodsfluens ravage, da fluen ikke kan lide vind, men det viste sig ikke at være noget problem for fluen at finde vej til de smagfulde rødder. Høsten var ikke imponerende, og bedenes opbygning og hældning bidrog heller ikke just til rodfrugternes trivsel.

Andre afgrøder, som vi ikke selv har afprøvet, men som må formodes at være oplagte, er forspirede planter som kål og porrer. Hovedsalat, persille og lignende bladgrønsager vil uden tvivl også trives fint, men spørgsmålet er, om man vil få det passet og høstet i tide, når man skal kravle op ad en trappe?

Udover at valget af afgrøder bør afspejle, hvor god man er til at passe sine planter, bør man også overveje, hvor følsom den enkelte afgrøde er for vind. Vi formoder, at vindomsuste tagflader egner sig betydeligt bedre til lavt voksende grønsager end til høje planter som stangbønner og majs. Men det må komme an på en prøve.

Taghavens dyrkningsmuligheder er mange. Mens enårige grønsager er sjove og oplagte, kan pladsen også bruges til flerårige grønsager og urter eller andre stauder, som er prydelige, tiltrækker nytteinsekter eller på anden vis gavner havens pragt og diversitet.

Hvis tagfladen ikke egner sig til et dybt muldlag, er der stadig mulighed for at dyrke flerårige blomstrende grønsager, som trives i et sandet eller tyndt jordlag. Særligt oplagte er sankthansurt, der med sine smukke sensommerblomster vækker glæde for mange nytteinsekter, og flerårige løgplanter som pibeløg, der er en udbredt og traditionelt dyrket taggrønsag i Norge.

Vil du læse mere om, hvordan Karoline og Thyco konstruerede taghaverne, lavede bedene og deres erfaringer og gode råd til vanding af taghaver, så kan du læse det i medlemsbladet nr. 3–2020 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.