Når man ser de hvide kålsommerfugle flagre rundt i haven i sommerens løb, kan det ligne en tilfældighed, at de finder kålplanterne. Men sådan forholdet det sig slet ikke.
Forklaringen kan man læse i artiklen »Kålsommerfugle og plantekemi« af B. Overgaard Nielsen i et ældre nummer af PØ, som det hed dengang i 1986 – i dag hedder tidsskriftet Praktisk Økologi.
Her er et uddrag af artiklen, som bestemt stadig er aktuel:
Den gravide sommerfuglehun tiltrækkes af grønne farver. Når hun flyver søgende henover vegetationen, vil dufte fra sennepsolier, som de korsblomstrende planter afgiver, påvirke hunnens lugtesans, der især sidder på følehornene. Hunnen stopper søgeflugten, opsøger den pågældende korsblomstrede plante og undersøger den nøje.
På sommerfuglens fødder sidder nogle sanseorganer, der synes tilpasset til at registrere stoffer på planternes overflade. Særlige sanseceller kan indentificere glucosinolater. Disse stoffer findes kun hos korsblomstrede og nogle nærtstående familier. Man kan iagttage, at sommerfuglehunnen før æglægningen foretager trommende bevægelser med forbenene, derved kommer føddernes sanseorganer måske i kontakt med plantestofferne.
Kålsommerfugle i gang med at lægge æg på undersiden af et kålblad – den bøjer bagkroppen op og fæstner ægget på bladet. Foto: Karna Maj
Det er også glocosinolater, der udløser selve æglægningen. Men ikke alene kan hunnen via plantens kemiske stimuli finde en vært indenfor den rette plantefamilie – de korsblomstrende – hun kan også udsøge sig de planteindivider, der har det højeste indhold af kvælstof og fosfor. Sådanne planter foretrækkes frem for andre til æglægning, og her opnår larverne – kålormene – den hurtigste udvikling og den største vægt. Det er påvist, at kålorme vokser hurtigere på kvælstofgødede kålplanter end på ugødede. Antagelig har kvælstofgødning øget plantematerialets indhold af aminosyrer, der er vigtigere for larvernes udvikling.
Et omhyggeligt værtplantevalg fra hunnens side kan derfor bidrage til at sikre larverne en god opvækst. Det er dog først i anden række, at kålsommerfuglehunnen reagerer på næringsstofindholdet i planterne; de basale næringsstoffer findes i større eller mindre mængde i alle planter og kan derfor ikke bruges til at genkende en værtsplante med et bestemt botanisk tilhørsforhold. Hertil kræves særlige signalstoffer.
Når planten er accepteret af hunnen, lægges æggene. Den store kålsommerfugl lægger æggene i hobe, den lille anbringer dem enkeltvis. Efter 8–10 dages forløb klækker æggene, og larverne kan begynde at æde.
Kålsommerfuglen har udsøgt sig et dejligt saftig grønt kålblad, så larverne får gode ædeforhold. Foto: Karna Maj
Ved hjælp af lugtesansen, der er knyttet til sanseorganerne på følehorn og munddele, kan larverne foretage et fødevalg. Det er af stor betydning, såfremt en larve dumper ned fra planten, eller hvis den æder op og må finde en ny plante.
For at larverne skal bide i en plante, skal der være såkaldte bidestimulanter til stede – i dette tilfælde glucosinolater – men selve fødeoptagelsen finder kun sted, såfremt der også er sukkerstoffer (sucrose) i plantematerialet. Denne adfærd udløses af smagssansen, der er knyttet til munddelene. Her findes en række specialiserede smagsceller, der er følsomme overfor glucosinolater, sucrose eller aminosyrer. På dette trin har larven virkelig mulighed for at skelne mellem en værtsplante og en ikke-værtsplante; her kommer larvens arsenal af kemiske sanseorganer i kontakt med alle de stoffer, som plantematerialet rummer.
Larvens fødevalg forløber altså i flere trin. Accepteres planten, går kålormen løs på bladet. Kålormene er meget grådige og kan hurtigt skelettere en kålplante, der ydermere smøres ind i mængder af sorte, fedtede ekskrementer. De modne larver forpupper sig på værtsplanten, eller de opsøger stolper, vægge og lignende, hvor de noget kantede pupper fastholdes af en sikringstråd.
Kållarver er grådige og æder hurtigt et kålblad og tilsviner samtidig bladene med deres ekskrementer. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Frø til gavn for insekter
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Revira-Det usynlige hegn.
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Bestil kompostorme fragtfrit
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > På jagt efter et godt kålblad
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…