Skal jeg sprøjte i min have?

Det er et spørgsmål som jævnligt stilles på Havenyt.dk. Men selv om både TV, radio og en lang række havebøger jævnligt anbefaler sprøjtning, løber tiden hastigt fra den praksis.

De danske haveejere har et årligt forbrug på op mod 500.000 kg aktivstof, der truer grundvand og miljø. Lægmands tvivl: »Et lille skvæt mere, så er vi vist på den sikre side« giver en høj risiko for overdosering, forkert brug og spildskader. Paradoksalt nok skal professionelle avlere gennemgå kursus i håndtering og anvendelse, før de må sprøjte, mens vor blinde oldemor kan tømme giftflasken på et øjeblik.

Hvad skal man vælge? De færreste kender nok til skadedyr og plantesygdomme til at kunne vælge det rigtige middel, bruge det på rette måde, på rette tidspunkt osv. Og på etiketten er der ingen vejledning i, at det måske er bedre at vælge alternative, mere miljøvenlige metoder. Foto: Karna Maj

Gifte påvirker miljøet

Mange sprøjtegifte går i vandkredsløbet via fordampning og afledning til dræn og grundvand. Selv Roundup, der i mange år har været anset for ikke at kunne sive ned til grundvandet, viser sig nu problematisk. Hvert år i sprøjtesæsonen ses forhøjede koncentrationer af sprøjtegifte i regnvand – i flere tilfælde langt over de anbefalede grænseværdier. Det skyldes fordampning og afdrift fra landbruget, selv når de mange sikkerhedsforanstaltninger er overholdt.

Ud over forgiftningen af vort miljø, er der er mange grunde til at lade sprøjte og dunke aflevere på kommunens miljøstation.

Selv Roundup, der i mange år har været anset for ikke at kunne sive ned til grundvandet, viser sig nu problematisk. Foto: Karna Maj

Sprøjtning forrykker balancen

Det forrykker havens biologiske balance voldsomt at sprøjte. En del af problemet er, at en lang række gifte ikke skelner ven fra fjende, så utallige nyttedyr går til. Der skabes endvidere et tomrum, hvor få nyankomne skadedyr på ganske kort tid kan opformere sig uden regulering fra naturlige fjender, når giftens virkningen har fortaget sig. Sprøjtning kan således forbedre vilkårene for andre skadevoldere. Det gælder for moderne midler, at de skal nedbrydes forholdsvis hurtigt, omend det er umuligt præcist at forudsige, helt hvordan det sker, da ikke to planter er ens, ikke to vokser under samme vilkår. En ukrudtsplante, en stor sten påvirker mikroorganismernes metabolisme i jorden, præcis som skygge, vejrforhold osv. Midlernes senere skæbne er derfor baseret på tilnærmelsesvise skøn i computere, og kan aldrig forudsiges 100%.

Forebyggende sprøjtning

I landbruget har man erkendt at forebyggende sprøjtning, langt fra altid er en god idé. Her arbejder man nøje ud fra aktuelle skadetærskler og computerstyrede sprøjteprogrammer for at undgå de skader forebyggende sprøjtning giver. Der er ingen grund til at skyde sig selv i foden ved at fjerne nyttedyr i utide, hvis naturen selv kan løse problemerne. Der er ikke grund til at udsætte planterne for sprøjteschok, der giver økonomiske tab. Den tankegang har bidraget til udbredelsen af den såkaldt Integrerede Produktion (IP).

Sprøjtning giver planten chok

Foruden resistens hos skadedyr og sygdomme, der er et udbredt problem i forbindelse med sprøjtning, rejser spørgsmålet sig om den negative effekt på selve planten. Al brug af pesticider sætter planten under stress, hvorved dens naturlige immunforsvar nedsættes og modtageligheden for andre skadevoldere kan øges. Det giver en grim, ond cirkel, hvor man har gjort sig selv afhængig af fortsat at sprøjte for ikke at få væltet høsten fuldkomment.

Al gift påvirker omgivelserne

Pesticider i jordbunden påvirker den mikrobielle aktivitet og forrykker balancen mellem dels nyttige organismer i rodzonen, dels mellem rødder og mikroorganismer.

Hertil skal lægges den negative effekt på bestøvere som bier, fluer og humlebier, der er sårbare overfor en lang række sprøjtegifte. For mange stoffers vedkommende findes nøje anvisninger på at sprøjte om aftenen, efter at bierne er gået til ro. Men hvad sker næste morgen, når bierne atter begiver sig ud efter nektar og pollen? Også fuglene påvirkes negativt af sprøjtegifte.

Husråd kan være værre

En del mennesker tror fejlagtigt, at det er mere sikkert at anvende hjemmelavede sprøjtemidler efter mere eller mindre tilfældige opskrifter og eksperiementerer med salt, udtræk af cigaretter, terpentin osv. Sådanne løsninger kan være langt værre end de tilladte pesticider. Nikotinindholdet selv fra få cigaretter kan f.eks virke dødbringende. Den praksis er leg med ild og skal på det skarpeste frarådes.

Tilladte stoffer har skadeeffekter

De tilladelser Miljøstyrelsen og Fødevaredirektoratet har givet på stoffer, er kun baseret på gennemlæsning og vurdering af den litteratur sprøjtemiddelfirmaerne selv fået udført på laboratorier. Ved aktindsigt vil man snart opdage, at Roundup giver nedsat sædcelleaktivitet hos kanin, og at Imidacloprid, der udgør det aktive stof i de populære Provado insektpinde, i forsøg viser sig at give organskade hos rotter. Imidacloprid har såkaldt »økotoksikologisk virkning« overfor bier, fisk, daphnier, alger, nytteinsekter, vilde dyr og er stærkt giftigt især for fugle. Ikke desto mindre er stoffet godkendt for en tiårs periode, da især gartnerierhvervet pressede på med vægtige argumenter om eksport og konkurrenceevne ifht. udenlandske avlere, der gerne må bruge stoffet. Hele tiden sker det fra myndighedernes side en afvejning af, om eventuelle skader kan betale sig i forhold til de samfundsøkonomiske gevinster. I takt med politiske vinde.

Flotte etiketter med fristende billeder af de perfekte afgrøder får let haveejere til at tro, at indholdet er ret harmløst. Det ser ikke spor giftigt ud. Foto: Karna Ma

Ukendt viden om effekt på børn

I forbindelse med den epidemi af allergi, der i disse år ruller gennem vores samfund, er sprøjtegifte på lige fod med en række øvrige fremmestoffer under mistanke for at påvirke menneskers sundhed.

Ingen ved, om brug af de nu tilladte giftstoffer vil medføre homonale skader og DNA-forandringer om 10, 50 og 100 år. Ingen ved, hvordan stofferne på lang sigt påvirker børn, der har en anden metabolisk aktivitet end voksne.

Og hvordan reagerer en krop, der igennem et helt liv har indtaget sprøjtede fødevarer og har været omgivet af gift i nedbør og drikkevand? Hvordan reagerer kommende generationer?

Der er trods alt endnu ingen, der har turdet udføre forsøg på børn endsige voksne, hvilket giver ubekendte faktorer i de komplicerede ligninger. Hvorfor er danske mænds sædkvalitet ringere end sædkvaliteten hos danske mænd, der er flyttet til Sverige og har boet her en årrække. Vi ved nu fra forsøg, at kaniner, der har fået konventionelt foder giver færre levende unger ved fravænning end kaniner der får økologisk foder; at konventionelt foder kan resultere i forandringer i livmoder og i antallet af ægceller og befrugtede æg hos kaniner. Vi ved, at æggeblommers størrelse og æggenes vægt er lavere hos høns, der har fået konventionelt foder. Men hvad skyldes kunstgødning, og hvad skyldes sprøjtegift?

I forsøgsammenhæng er det en usikker metier at overføre resultater fra mus, høns, rotter og kaniner til humane forhold, omend det er den praksis, forskere må benytte.

Et spørgsmål om at arbejde med eller mod naturen

Sprøjtning er et spørgsmål om holdning: tør vi løbe riskoen og vil vi kæmpe imod naturen med dræbende indgreb for at sætte vores egen vilje igennem. Tror vi på de målinger virksomhederne har betalt for og senere godkendt på sundheds- og miljømyndighedernes travle kontorer? Har vi tillid til, at hurtige giftløsninger er bedre end naturens løsninger. Er der måske en grund til, at vores planter på marker og i haver pludselige angribes af skadevoldere? Kan vi selv lære mere og kende vore planters behov og svagheder, nu mens vi har jorden til låns? At sprøjte er at give fallit; en erkendelse af, at man ikke har vilje eller tålmod til at arbejde med naturen.