Kan vi bo og dyrke grønsager op til en mark, der sprøjtes?

Jeg har lige købt et hus der liggger lige vest for en mark, hvor der dyrkes hvede (der er et skel på ca. 2 meter – skellet tilhører landmanden). Nu er jeg kommet til at tænke på, at det måske ikke er så godt med alle de sprøjtemidler, der nok køres ud på den mark. Jeg har to helt små børn, der både skulle kunne lege og sove udenfor, men jeg ønsker ikke, at de skal udsættes for pesticider. Er det så et skidt sted, vi har valgt at bosætte os, eller er det ikke værre end andre steder?

Vi ønsker at dyrke frugt og grøntsager uden brug af pesticider, men det er måske umuligt nu?

Hvor slemt sprøjtes hvede i forhold til andre afgrøder?

På forhånd tak for svar!

Med venlig hilsen
Karoline, juni 2010

Svar

Jeg forstår godt din utryghed ved at grænse op til en mark, der bliver sprøjtet, samtidig med at I har intentioner om at dyrke køkkenhave og oven i købet har små børn.

Hvis det er til nogen trøst, kan jeg fortælle, at der er rigtig mange haveejere på landet, der er i nøjagtig samme situation som jer. Så fortryde jeres køb skal ikke baseres på, at I har en konventionel dyrket hvedemark som nabo. Næste år kan hveden for øvrigt med stor sandsynlighed være erstattet af en anden afgrøde – sædskifte kalder man det – og dermed vil landmanden også bruge andre sprøjtemidler.

Når man har slået sig ned på landet, skal man være særdeles heldig for at grænse op til en økologisk dyrket mark og dermed undgå pesticiderne. Den altovervejende landbrugsjord bliver i dag dyrket konventionelt med brug af kunstgødning og pesticider. Jeg synes I skal nyde det sted I er flyttet til, men tage jeres forholdsregler.

Da I lige er flyttet, har I sandsynligvis endnu ikke hilst på jeres nye nabo. Det synes jeg I skal. Et godt naboskab er et gode, der ikke kan prioriteres for højt, og nok den bedste beskyttelse mod pesticidernes virkninger både de sundhedsskadelige, men også de psykologiske.

Ud fra det du skriver om, at landmanden har afsat en 2 meter bred dyrkningsfri bramme ind mod jer, tager jeg som et tegn på, at jeres nabo ikke for alt i verden ønsker at udnytte hver kvadratcentimeter for at få et par kg hvede mere. Sandsynligvis prioriterer jeres nabo også et godt naboskab og tænker over at beskytte naturen.

Hvis du også synes det er en god ide, så gå hen og bank på og fortæl, at I er de nye naboer – eller evt. invitere på en øl. Når du føler, I har opbygget et tillidsforhold, måske efter et par kontakter, så forklar, hvordan I har det med sprøjtemidlerne. Få landmanden til at kontakte jer, når han har tænkt sig at sprøjte sin mark. Så kan I »fjerne« børnene og evt. dække persille, ærter, jordbær ovs. til med plastik. Så kan I også få at vide, hvad der bliver sprøjtet med og ikke mindst, hvor lang tid der går inden sprøjtemidlet er nedbrudt, og I kan spise jeres frugter og grøntsager igen. Den tid, der går fra der bliver sprøjtet til man kan spise af afgrøden, hedder tilbageholdelsesfristen.

Vil du vide mere, kan du gå ind på Landsforeningen Praktisk Økologi’s hjemmeside. Flere foreninger er gået sammen om at skrive et par breve, som er tænkt som en hjælp, specielt hvis naboforholdene ikke er så gode, som jeg oprigtigt ønsker, I får oprettet.

Du kan også læse en række artikler om sprøjteskader og sprøjtning op til haver under Sprøjteskader.

God fornøjelse

Med venlig hilsen
Ane Bodil Søgaard
Lic. scient., Landsforeningen Praktisk Økologi