Skolopenderen

Skolopendre er brune eller næsten rustrøde »tusindben«, der lever af rov. Dette i modsætning til de ægte tusindben, der er nyttige nedbrydere af dødt plantemateriale. Den største, danske skolopender bliver op til 2,6 cm lang. Den har mange, ensartede kropsled med hver ét par ben. Det forreste benpar er omdannet til giftkroge, som bruges til at dræbe bytte med. Skolopenderen lægger æg i jorden, og larverne er nymfer (dvs. tro kopier af de voksne). De skal gennem en række hudskifter for at nå voksen størrelse.

Skolopendere æder både skadedyr og nyttedyr

Både nymfer og voksne skolopendre lever af rov, og de opsøger gerne bytte under sten og bark, i jorden og kompostbunken eller mellem visne blade.

Skolopenderen er opportunist: den tager alt det bytte, den kan overkomme. Derfor skader den også regnormebestanden ved at æde af de unge eksemplarer, men skolopenderens nytte er dog større end den skade, den gør.

Skolopenderen går gerne i jorden og opsøger sit bytte dér. Det gør den til en nyttig hjælper over for problemer som knoporme, gulerodsfluens larver, kålfluelarver og pupper af mange bladædende arter som f.eks. blommehveps, viklere, målere og larver af nøddesnudebillen.

Beskyt skolopendrene

Beskyt skolopenderne ved at lade dele af haven eller læhegnet være uforstyrret, sådan at træstumper, sten og bladbunker kan give skjul og overvintringssteder.

Lær at kende forskel på dem og tusindbenene, og lad være med at slå dem ihjel. Tænk også på, at jo større bestand, man har af nedbrydere (bænkebidere, orme, tusindben, springhaler, pansermider), jo mere føde er der til nyttedyrene, mens de venter på at komme i gang med skadedyrene. Derfor er kompost og jorddække i det hele taget afgørende vigtigt.