Ildsot

Ildsot er en sygdom, der kan ligne grå monilia. Den angriber cotoneaster, pære, æble, hvidtjørn, røn, bærmispel og mange andre planter i den gruppe, som hedder kærnefrugtgruppen. Her er der ikke tale om en svamp, men en bakterie. Det er forholdsvist sjældent, at bakterier angriber træagtige planter, men denne her – ildsot – gør det.

Fra blomsten trænger ildsoten hastigt ind i skud og grene. Foto: Karna Maj

Angrebet begynder på samme måde som grå monilia, nemlig ved at bakterier trænger ind gennem støvfanget. De bliver fragtet derhen på de insekter, der normalt bestøver disse planter, eller de kan sidde på ben eller næb af fugle, der har siddet på en angrebet plante. Fra blomsten trænger ildsoten hastigt ind i skud og grene, sådan at der opstår et sygdomsbillede, der ligner grå monilia: blomster hænger brune fast på skuddet og bladene er brune og krøllede (som om de var brændt, deraf navnet). Forskellen er, at ildsot fremkalder en krogbøjning af skudspidsen, så den ligner en hyrdestav. Angrebet breder sig videre med saftstrømmen ind og ned i planten, og de særligt sårbare arter, hvidtjørn, pære og visse arter af storbladede cotoneaster, dræbes hurtigt. Senere kan der dannes så mange bakterier inde i en angrebet plante, at de presses ud gennem sår og revner og danner slimede klatter, der sætter sig på fugle og insekter.

Her har vi altså én af de få plantesygdomme, som dræber planten i løbet af 1–2 år. Derfor er den ganske alvorlig, og man bør handle straks, den er konstateret. Fjern angrebne skud og grene, og sørg for, at sårfladen er helt frisk overalt, hvor der er beskåret.

Fjern angrebne skud og grene – det er tydeligt, at angrebet allerede er på vej indad i grenen. Foto: Karna Maj

Husk at desinficere værktøjet med denatureret sprit mellem hvert snit. Det afskårne kan smitte og derfor skal det enten brændes eller graves to spadestik ned. Det duer hverken at lægge det i komposten eller i et risgærde eller at hugge det til flis, som spredes på jorden.

Se også artiklen om grå monilia.