Forum

Kommentarer til »Jorddække i køkkenhaven«

På denne side finder du kommentarer til teksten Jorddække i køkkenhaven. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Vangslev, 2. juni 2003 kl. 21.29

Jeg synes det kan være svært med jorddække, når man er meget plaget af "dræber-snegle". Jeg har ihvert fald erfaring med at bar jord mellem grønsagerne gør det nemmere at bekæmpe og indsamle dem.

Men sådan er det vel med naturen. Det er hele tiden en balance gang og der hele tiden dilemmaer at forholde sig til.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lykke, 24. april 2004 kl. 22.29

Jeg har læst, at et middel mod snegle kan være at lægge halm ud mellem planterne. Sneglene kan åbenbart ikke lide at kravle over det, så de holder sig væk... Det er da et forsøg værd.

Man skal vistnok holde sig fra halm med stråforkorter til køkkenhaven, da dette kan hæmme planternes vækst. Jeg har ingen praktisk erfaring med det.

Med venlig hilsen

Lykke

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 25. april 2004 kl. 7.38

Jeg har ingen erfaringer med halm, men en af mine bekendte har med stor succes lagt en bræmme af barkflis omkring sin køkkenhave i et engnært område, hvor den ibiriske skovsnegl stortrives.

Det forunderlige er, at der er set flere eksemplarer af sneglen uden for bræmmen, men ingen eller meget få indenfor.

Da mønstret har været det samme de seneste to år, kan effekten næppe afvises.

I øvrigt tror jeg, at den pågældende snegl er kommet for at blive i det ganske danske land.

En total tilintetgørelse af det mest hadede levende væsen i danske haver er næppe mulig eller sandsynlig.

Hvis antagelsen er korrekt, skal indsatsen tage udgangspunkt i initiativer, som mere begrænser end fjerner det skadelige væsens hærgen.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Meldgaard, 4. juni 2008 kl. 13.34

Jeg bor i Schweiz, hvor vi har mange iberiske skovsnegle, men da det også har det med at være meget tørt i længere perioder, er jorddække nødvendigt.

Efter eksperimentering med forskellige slags dække, mener jeg, at træuld er en meget god løsning. Sneglene synes ikke at bryde sig om det overhovedet.

Så jeg "pakker" de afgrøder, sneglene elsker, f.eks. jordbær og ærter, ind i træulden og spreder græsafklip ud over jorden i resten af bedet og i de bede, hvor der vokser planter, der ikke står på sneglenes menu. Endnu da!

Men det lyder spændende med barkflisen. Er det ligegyldigt hvilken slags flis, man bruger? Her har vi nemlig flis fra forskellige slags træer.

Venlig hilsen

Helle Meldgaard

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Fredrik, 17. september 2008 kl. 21.10

Hvad er det bedste for jorden grøngødning eller jorddække?

M.v.h. Frederik

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 17. september 2008 kl. 21.26

Hej Frederik

Grøngødning er bedst i nogen situationer og jorddække er godt i andre.

For at kunne give et nogenlunde fornuftigt svar på dit spørgsmål er det nødvendigt at vide mere om den jord, du tænker på.

Så her kommer en stribe spørgsmål til dig:

Hvad er det vigtigste indhold i jorden – muldrig, sandet, lerholdig, kalkholdig, sur eller?

Hvad skal der dyrkes – stauder, træer, grøntsager eller?

Er jordstykket placeret på et fugtigt eller et tørt område?

Hvad tænker du på, når du skriver jorddække – flis, halm, hø, husdyrgødning eller?

Med venlig hilsen fra
Lone

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Fredrik, 19. september 2008 kl. 15.30

Hej Lone

Her er mine svar.

1. Min jord er meget sandet (grunden ligger helt ned til vandet så bare et spade stik ned er det gammel hav bund).

2. Grønsager og enårige krydderurter.

3. Om sommeren bliver jorden knas tør ved selv en kort tørke. Men heldig vis har vi egen brønd som vi bruger til have vanding. Om vinteren bliver der aldrig sumpet, lige meget hvor meget det regner.

4. Ifølge af at vi borg så tæt på havet kommer der om vinter en hel del tang op, som vi så bruger når det værste salt er vasket ud. Vi holder også heste. Så vi har også en del halm rig heste møg.

På før hånd mange tak:)

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. september 2008 kl. 12.01

Hej Frederik

Når jorden skal bruges til dyrkning af urter, der udvikles til høst samme år har du rigtig gode muligheder for i løbet af ganske få år at øge indholdet af organisk stof – og du kan udnytte såvel jorddækning som grøngødning til formålet.

Det er nødvendigt for at opretholde en god dyrkningsjord, at du finder ud af at veksle mellem de to former. Grøngødningen kan fastholde de næringsstoffer, du tilfører med jorddækning (og som din urtehøst ikke fjerner allesammen) og grøngødningen kan anvendes (men kun sås cirka mellem forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn) året rundt på ethvert "bart" stykke jord. Flere typer grøngødning er vinterhårdføre og må fjernes med håndkraft om foråret.

Komposteret husdyrgødning er et fremragende gødningsmiddel, men anvender man i mange år husdyrgødning fra en bestemt dyrerace kan man opleve mangel på / overskud af bestemte næringsstoffer -hovedsalig et af de tre store: Kalium, Nitrat (kvælstof) og Phosphor (fosfat).

Så det vil være gavnligt med års mellemrum at tilføre husdyrgødning fra andre dyreracer.

Men der skal tilføres mindre end man umiddelbart kunne tro! Det er vigtigt at være opmærksom på bladfarver, mangelsymptomer og skadedyrs-forekomst.

Men som udgangspunkt vil jeg foreslå, at du i dette efterår starter med følgende:

Beslut om du vil dyrke dine urter i en enkel udgave af højbede eller om du vil dyrke dem i almindeligt rækkesystem. Din jordbund giver mulighed for begge dele, så det er måske mest et spørgsmål om
urtestykkets størrelse og hvilke redskaber du gerne vil bruge.

Til højbedsdyrkning er en skovl, en greb, et hakkejern og to river (en kultivatorrive og en fintandet rive) tilstrækkeligt.

Til rækkedyrkning KAN du anvende en fræser – men du kan også anvende greb, kultivator (jorden skal løsnes noget mere på de mange "stier", der bliver trådt mellem rækkerne, hakkejern og en fintandet rive.

Når beslutningen er taget kan du her i september
A: Markere hvor bedene skal være, skovle en smule jord op i bedet, planere med kultivatorriven og så blodkløver i alle bede – undtagen der, hvor du måske vil have hvidløg(de skal sættes i oktober).

Sæt et par gode kompostdynger med en blanding af 3 dele halmrig hestemøg og 1 del udvasket tang. Giv dig derefter til at holde ferie indtil det bliver forår.

B: Fræs / kultiver hele urtestykket – dæk det med et ca 10 cm tykt lag blandet, ikke komposteret hestemøg og tang (Igen forholdet 3 dele møg og 1 del tang). Inden du vælger denne løsning skal du lige overveje vindudsathed og læ – halmet gødning kan med vindens hjælp havne et andet sted end der, hvor du havde tænkt det...

Sæt et par dynger kompost, som før beskrevet.

Igen kan du holde ferie indtil foråret :-).

Måske kan du bruge lidt tid i vinter til at få gavn af andres erfaringer med at gøde med tang, med forskellige grøngødningsplanter og med kompost?

Gå i søgefeltet på bjælken øverst på siden og skriv: tang – du får straks serveret 25 års erfaring og eksperters råd. Gør det samme, når du er klar til at få mere information om grøngødning og kompost.

Fremefter kan du have som rettesnor, at jorden ikke må ligge uden at være dækket med enten grøngødning eller kompost. Du vil opleve, at vanding bliver mindre nødvendig og dermed er du kommet nærmere til gode dyrkningsforhold for de urter, du gerne vil kunne høste.

Et enkelt forhold er af særlig betydning – kalkindholdet på sandet jord kan være meget lavt og tilførsel af kalk kan i sådan en sammenhæng betyde en voldsom forskel i høstmængden.

Så du kan da ved lejlighed få lavet en jordbundsanalyse (fremgangsmåde og laboratoriekontakt får du i de fleste havecentre eller hos din lokale landboforening).

Jeg håber, at mine kommentarer har været hjælpsomme og ønsker dig god arbejdslyst!

Med venlig hilsen fra
Lone

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lizette Hansen, 21. april 2012 kl. 9.48

Nu det godt nok en gammel tråd det her men jeg forsøger alligevel.
Jeg har en wrap balle som er lige så tør som hø og lugter ikke af wrap, den blev desværre dårlige da den blev sat indendørs i stalden og vi glemte at fjerne plastikken på toppen. Den støver men er ellers stadig frisk at se på. Hestene må ikke få den pga støvet, men kan den bruges i haven til bunddække eller vil svampesporene i den skade i haven?
Mvh Lizette

Nyt svar til emnet »Jorddække i køkkenhaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Jorddække i køkkenhaven«

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider