Sådan får du en løs og god jord

Planter vokser bedre, hvis deres rødder har gode arbejdsforhold. De skal have let ved at trænge igennem jorden, og der skal være tilpas med luft og vand i jorden. Man kan forbedre jorden i sin have på forskellige måder:

• Holde jorden dækket med planter eller brunt dække.
• Sørge for gode forhold for regnormene.
• Dyrke planter, som har dybe rødder og løsner.
• Løsne jorden rent fysisk ved at reolgrave.

Jorddække

Her var i efteråret grønt plantedække i form af efterafgrøde. I foråret er der kun et let planteslør tilbage af efterafgrøden, men til gengæld en meget fin dyrkningsjord. Foto: Karna Maj

I naturen er der stort set aldrig er bar jord. Jorden er dækket enten af grønne planter eller brunt jorddække som i skovbunden – som oftest er det en kombination af grønt og brunt jorddække. Jorddækket har mange gode virkninger. Bl.a. beskytter det jordstrukturen og giver gode forhold for regnorme og mikroorganismer, som med deres aktivitet er med til at danne den gode jordstruktur. Jorddækkematerialet nedbrydes ved hjælp af bl.a. regnormenes aktivitet og gøder dermed planterne.

Hvis man sørger for at holde al jord i haven dækket så stor en del af året som det er muligt, får man i løbet af nogle år en rigtig god dyrkningsjord.

Løsning med regnormenes hjælp

Organisk materiale under nedbrydning er regnormemad. Foto: Karna Maj

Regnormene i haven er med til at holde jorden løs og god, så det gælder om at få rigtig mange. En forudsætning for at øge antallet af regnorme, smådyr og mikroorganismer i jorden er, at de har adgang til rigeligt af delvist omsat plantemateriale, som er lagt ud oven på jorden som jorddække og vinterdække.

Især er det vigtigt at skabe gode forhold for stor regnorm, når man vil opnå dræning og løsning af jorden i stor dybde, da den laver lodrette gange ned i flere meters dybde. Man kan faktisk tælle antallet af stor regnorm på et bed, da stor regnorm samler organisk materiale sammen på overfladen og trækker det ned i sit hul. Stor regnorm kan blive op til 30 cm lang. Når man graver med især spade, er der risiko for, at man kommer til at hakke regnormene over. Derfor er det en god ide at bruge gravegreb, når jorden kun skal løsnes og ikke vendes.

Løsning af jorden med planter

Efterafgrøde med honningurt, havre og vintervikke beskytter jorden og efterlader masser af rødder i jorden, når frosten ødelægger den. Foto: Karna Maj

Planternes rødder efterlader luft- og drænkanaler i jorden, når de rådner væk. Disse kanaler bruger planternes rødder som en let måde at komme frem på. Det er derfor en god ide at lade de underjordiske dele af planterne stå og rådne væk i løbet af vinteren, så der i foråret er nye luft og drænkanaler klar. De er ovenikøbet foret med organisk materiale, som er under nedbrydning, så det er et rigtigt godt sted for nye planterødder. Fjerner man i stedet for planterne med rod om efteråret, slemmes hullerne til med jord i løbet af vinteren.

I køkkenhaven kan man så en ikke overvintrende efterafgrøde, der visner ned, når frosten kommer. På den måde kan man efterlade masser af rødder i jorden, som bliver til nye luft- og drænkanaler. Har man ikke fået sået efterafgrøde, kan man opnå samme virkning med rødder fra enårigt ukrudt. Her er det dog vigtigt, at man sikrer sig, at de ikke når at sætte frø, som kan give udkrudtsproblemer fremover. Der er en del ukrudtsarter, som blomstrer og sætter frø sent om efteråret og/eller tidligt om foråret.

De fleste af de planter, vi dyrker i haven, har et ret øverligt rodsystem. Kålrødder kan dog nå ca. 1,5 m ned. Der er en god ide ind imellem at dyrke plantearter, som har rødder under grønsagernes normale roddybde og gerne arter med brede og/eller dybe rødder. Det er godt at dyrke dem sidst på sæsonen, så de holder på jordstrukturen vinteren igennem. Efterafgrøde er således ikke kun vigtig for at opsamle overskydende kvælstof.

Når man vælger planter til jordforbedring er det vigtigt, at der er arter med forskellige slags rødder og især med et dybtgående rodsystem. Enårige arter med dybtvoksende rødder er det arter som lupiner, honningurt, gul sennep, olieræddike og rybs, men også havre og rug har nogenlunde dybe rødder.

Der er en række arter, som betegnes som specielt gode til jordløsning i dybden: Gul og blå lupin, stenkløver, lucerne, gul sennep, olieræddike, rybs, vårraps, farvevajd, fodermarvkål, turnips, vinterraps og cikorie. Ikke alle er dog lige anvendelige i haven. Bl.a. er det svært at få ødelagt cikorie og lucerne, så der ikke kommer genvækst. Dyrker man grønsager af kålfamilien, er det en dårlig ide jævnligt at bruge arter fra netop kålfamilien til jordløsning, da det kan give risiko for opformering af den alvorlige plantesygdom kålbrok.

Det bedste sted at finde detaljeret viden om grøngødningsplanter og deres virkning på jorden er i bogen Grøngødning. Efterafgrøder og dækafgrøder.

Løsning af jorden i to spadestiks dybde

Olieræddike er den optimale plante til efterafgrøde, hvis man ikke dyrker arter fra kålfamilien i køkkenhaven. Den har dybtvoksende rødder, den løsner jorden godt, og den er rigtig god til at optage de næringssalte, som ellers let udvaskes i eftersommeren. Foto: Karna Maj

Ovennævnte metoder er de bedste til at skabe en god jord i haven, men det tager år at få en god jord ad den vej. Har man en dårlig og kompakt jord, f.eks. meget leret, jord, kan man starte med at løsne den rent fysisk i to spadestiks dybde. Det er vigtigt, at man ikke endevender jorden, da mikroorganismerne lever i ganske bestemte jorddybder og dør, hvis de flyttes fra f.eks. øverste jordlag og dybt ned.

Specielt til gulerødder, pastinak og ikke mindst havrerod og skorzonnerrod er det en god ide at så i en dybdebehandlet jord, da det giver bedre mulighed for at få flotte, lange og lige rødder.

Dybdebehandling er ikke et specielt tungt arbejde, da man ikke vender jorden, men kun løsner den. Men det kan kun udføres med succes, hvis jorden er bekvem, dvs. den skal være letsmuldrende og hverken være for tør eller våd. Dette indskrænker dybdebehandling på lerjord til ret få optimale perioder. Men først i maj, inden vintergulerødder og bønner sås, og majs og tomater m.m. udplantes, er der ofte en periode, hvor jorden er optimal. Selv om jorden er bekvem tidligere på året, er det ikke et godt tidspunkt, da der skal hurtig rodvækst til at binde den ny løse jordstruktur, hvis den skal bevares bedst mulig.

Metoden kaldes reolgravning eller hollandsk gravning – se mere herom i artiklen Reolgravning – trin for trin.

Løsning af jorden kombineret med såning af grøngødning

I juli har man afhøstede bede efter løg, ærter, tidlige kartofler, jordbær, m.m. Hvis jorden er tilpas fugtig, er sommeren det optimale tidspunkt at dybdebehandle jorden på, da man her kan kombinere det med at så en grøngødningsblanding, hvis rødder lynhurtigt og effektivt kan gennemvæve den løsnede jord. Man taler om at give jorden en jordforbedringskur.