Brug fræseren med omtanke

Der er i princippet intet i vejen for, at man kan bruge en fræser til at klargøre jorden i køkkenhaven. Men på et punkt er håndredskaber altså bedst: de drives udelukkende af vores energi. Her tænkes ikke mest på forurening fra brændstoffet, selv om det selvfølgelig også er væsentlig.

Pas på krummestrukturen

Så længe man bruger håndredskaber er der ingen fare for, at man ødelægger den gode jordstruktur. Det er der derimod stor fare for, når man får motorkraft. Man kører og kører, og jorden fræses til helt fint »mel«. Dermed slås den krummestruktur itu, som jordens regnorm, smådyr og mikroorganismer har skabt. I stedet skabes en kunstig, meget fin jordstruktur, som falder sammen ved første regnskyl. Har man sået, er der stor fare for, at frøene ikke spirer, da de mangler ilt. En sådan jord har ikke alle de små og store hulrum, som skal indeholde henholdsvis vand og ilt.

Brug fræseren med måde

Det er vigtigt ikke at ødelægge den gode jordstruktur. Foto: Heine Refsing

Hvis man kan styre sit forbrug af fræseren og erstatter fræsning med kultivering, er det ok at bruge en fræser til jordbearbejdningen.

Blot skal man huske, at jorden ikke skal fræses før den er tjenlig. Også på det punkt er fræseren farlig, da det er lettere at fræse i en jord, som ikke er bekvem, end det er med en håndkultivator. Prøv evt. først om jorden »falder godt« for et håndredskab.

Man skal heller ikke fræse kompost dybt ned, selv om det er meget let. Kompost skal tilføres i de øverste 4–5 cm jord.