Jordkur før plantning af frugttræer

Det er jo en smuk tanke at give et frugttræ i indflytningsgave, men hvad gør man, hvis haven er en pløjemark med traktose? Nu er vi jo som haveejere et utålmodigt folkefærd – især hvis vi lige har bygget hus og endelig skal til at anlægge vores drømmehave. Men for sammenkørt og ødelagt jords vedkommende er det ikke nok bare at køre hen over jorden med en fræser, før man planter. Der skal løsnes i dybden, undertiden endda rigtigt dybt.

Mange tænker, at det ordner planterne selv, men faktisk er det kun få planter, der formår dette, og selv efter 15 og 20 år er der ofte ikke rigtigt noget, der vil trives. Nyeste undersøgelser viser, at kørsel med tungt maskineri, især på våd jord, komprimerer jorden så effektivt, at det aldrig vil gå over af sig selv igen.

Der skal aktivt gøres en indsats for at løsne jorden igen, så vandet kan komme væk og rødderne forankres i en iltrig jord. Så mit råd er, at man skal væbne sig med tålmodighed og lade mindst en vækstsæson gå med en grundig jordkur. Bed om et gavekort på indflyttergaven i stedet, så gaven kan blive til glæde i mange år frem over i stedet for til ærgrelse.

Nyanlagte haver

Er der tale om en helt ny have uden nogen form for beplantning, vil jeg anbefale at få jorden gennemgravet af en rendegraver eller en mindre gravemaskine. Det er bedre end at grubbe. Det gælder især på lerjord. Hvis ikke der grubbes nøjagtigt på det tidspunkt, hvor jorden er tjenlig, dvs. ikke for våd og ikke for tør, gør grubning mere skade end gavn. Det handler måske om få timer, og det er urealistisk at ramme det rigtige tidspunkt. Maskinføreren skal grave sig baglæns ud af haven, så der ikke køres i den jord, der allerede er blevet løsnet.

Det optimale tidspunkt er i perioden april–juni, men det kan nås til udgangen af august. Jorden må ikke være våd den dag, der graves. Det er også vigtigt, at jorden ikke vendes. Mulden skal stadig ligge øverst. Men der skal graves så dybt, at der ikke er flere hårde lag.

Når jorden er løsnet, er det vigtigt, at den ikke får lov til at passe sig selv. Der skal planter til – helst planter, der har et hurtigtvoksende, dybt og velforgrenet rodnet. Når man jordforbedrer, foregår det vigtige nemlig under jorden.

Ældre haver

Har man en ældre have, hvor der er plantet til, men hvor planterne ikke rigtigt vil gro på grund af traktose (komprimeret jord), kan man vælge at rydde hele haven og starte helt forfra. Men man kan også prøve at lappe på fortidens synder, hvilket kan lade sig gøre. Der er nemlig nogle planter, der er i stand til at løsne jorden ned til flere meters dybde.

Valg af jordkur

Inden man starter jordkuren, skal man overveje, hvad man vil plante på sin jord bagefter.

Specielt for frugttræer gælder det, at de ikke må få ret meget gødning. Især kvælstof kan give problemer. Risikoen for angreb af lus og svampesygdomme stiger, og især æbletræerne får kræft. Dette betyder, at kvælstofsamlende grøngødningsplanter såsom vikke, kløver og lupiner kun bør bruges i begrænset omfang der, hvor man siden vil plante frugttræer.

Undgå blomstring – klip den ned

Størst effekt i jorden fås, hvis planterne ikke får lov at gå i blomst, så det er en fordel at klippe planterne cirka en tredjedel ned, når de begynder at sætte knop eller er i begyndende blomstring. Lad bare afklippet ligge.

Redskabet afhænger af arealet; grønthøster til større arealer, le eller hæksaks til mindre. På denne måde undgår man også selvsåning.

Nedmuldning af afgrøden

Når kuren skal afsluttes, klippes/findeles planterne og muldes ned nogle uger før plantning, eller de høstes og bruges til jorddække eller kompost. Findel igen med en grønthøster eller plæneklipper beregnet til at slå højt græs. En le eller hæksaks efterfulgt af en kraftig rotorklipper kan også bruges. Lad afklippet ligge og tørre et par dage. Så er det nemmere at nedmulde. Nedmuldning sker bedst med en harve. En fræser med langsomt roterende knive kan til nød bruges. Kultivator bruges til helt små arealer.

Man kan nøjes med at rive grønmassen (dvs. det, der var oven jorde) sammen og bruge det som jorddække (f.eks. mellem det nyplantede) eller kompostere det. Det er helt fint at bevare rodnettets infiltration af jorden så intakt som muligt – det øger kun effekten. Skal man anlægge en græsplæne bagefter, er der brug for noget jordarbejde.

Har man brugt f.eks. katost, vil den nok gro igen, men bare man fjerner vækstpunktet, eller rettere afbryder forbindelsen mellem vækstpunkt og rod, så dør den. Gennemstik derfor jorden med en spade lidt på skrå, så rødderne skæres over. Er der tale om f.eks. blandingen solsikke, havre og olieræddike, som er sået i maj og har groet hele sommeren, kan man lade frosten klare arbejdet og så vente med at plante til næste forår. Det er dog bedre at plante om efteråret, når jorden er varm.

Husk at det er vigtigt at vedligeholde den løsnede jord. Populært sagt, handler det om at »fodre regnormene«. Jorden må aldrig ligge bar og ubeskyttet hen. Den skal altid være dækket af planter eller organisk materiale.

Gode jordløsnere til meget kompakt jord

Olieræddike

Forsøg i Den Økologiske Have har vist, at olieræddike, Raphanus sativus var. oleiformis, er en af de bedste planter til at løsne en kompakt, sammenkørt lerjord. Planten tilhører korsblomstfamilien, dvs. at den er i familie med kål. Dette betyder, at man skal undlade at dyrke andre planter fra denne familie de første fire år efter. Det betyder også, at jordens pH-værdi bør ligge på 6,5–7,5. Den bør sås i april–maj, så den får en hel vækstsæson til at arbejde i. Den er en lidt langsom starter, så for at undgå for meget ukrudt er det en god idé at så lidt boghvede og honningurt samtidigt. Olieræddike trives ikke på tør, sandet jord. Den er enårig og sår ikke sig selv. Den er nem at bruge, da den fryser væk om vinteren, og jorden umiddelbart er klar til brug næste forår. Den foretrækker fuld sol.

Stenkløver

Ifølge vores forsøg var stenkløver, Melilotus officinalis, den næstbedste plante til at løsne jorden. Den er flerårig med en solid rod og kraftig selvsåning. Den er problematisk, hvis der skal være pattedyr på arealet bagefter, fordi planten kan give indre blødninger med døden til følge hos dyr, som æder af den. Det kan være svært at udrydde planten helt, når man først har haft den i haven, så man bør nok overveje at se på alternativer, inden man vælger stenkløver. Den er god på sandjord og en særdeles god biplante. Den foretrækker fuld sol.

Cikorie

Cikorie, Cichorium intybus, var i vores forsøg næsten lige så god som stenkløver til at gennembryde traktosen. Den er flerårig og kan blive et ukrudtsproblem. Den trives dårligt på sandjord, på våd og kold lerjord og på sur jord. Den sås i maj–juni og er følsom for udtørring under spiringen. Den dækker godt for ukrudtet. Cikorie er spiselig og foretrækker sol til halvskygge.

Almindelig katost

Almindelig katost, Malva sylvestris, er god i den etablerede have som hjælper for allerede plantede træer eller som kur, inden der plantes. Den er to- til flerårig og trives dårligt på meget let og tør eller tung og våd jord. Katost kan sås direkte, men det nemmeste er at forkultivere planter og plante ud enten i maj eller i september. Planten foretrækker sol til halvskygge og er flittig til at så sig selv.

Jorden er løsnet i forvejen og uden sammenkørte lag – det giver mere at vælge mellem

Fodermarvkål

Fodermarvkål, Brassica oleracea var. medullosa, sås i en varm, veldrænet og gerne sandet jord i maj–juli. Den er toårig, så den muldes ned året efter sidst på sommeren, efter at være klippet ned for at forhindre blomstring. Derefter kan der etableres have i løbet af efteråret. Planten tilhører korsblomstfamilien. Den dækker godt for ukrudt.

Vinterraps

Vinterraps, Brassica napus, kan også bruges. Den sås senere, men er ikke lige så nem. Den kræver drænet jord og må samtidig ikke tørre ud. Den kræver et perfekt såbed og kan derfor være svær at etablere. Den sås fra august indtil 1. september og står så grøn hele vinteren og vil blomstre næste forår. Jeg ville vælge at mulde den ned, lige når den begynder blomstring og så så en ny grøngødning eller dækafgrøde, som står sommeren over, inden jeg om efteråret etablerer have. Raps er også i korsblomstfamilien.

Rybs

Rybs, Brassica rapa subsp. oleifera, sås i april–maj, og bør vokse en hel vækstsæson. Den trives ikke på meget våd og kold jord, men er nem og alsidig. Den tilhører korsblomstfamilien, men trives ved pH-værdier fra 5–8. Den er enårig og sår sig selv, hvis den får lov.

Gul sennep

Gul sennep, Sinapis alba, kan også bruges, men rybs er bedre. Gul sennep tåler ikke fugtig jord, men ved tørke bliver den nemt stresset og går i blomst, næsten inden den er spiret. Den vil dermed også hurtigt sætte frø, som sår sig selv. Så har man den de næste mange, mange år. Gul sennep er en kortdagsplante, dvs., at den giver godt med grønt i forsommeren (ved såning i april) og i efteråret (ved såning i juli–september). Men der er som oftest stor risiko for tørke i juli, august og måske september. Den dør ved den første nattefrost. Gul sennep tilhører ligesom rybs, korsblomstfamilien.

Solsikke

Solsikke, Helianthus annuus, er effektiv på en let jord. Brug den som katost. Den skal sås i en varm jord for at spire godt. Den kan sås til hen i august, men når i så fald ikke at blomstre. Pas på udtørring under spiringen. Den er god i blandinger med f.eks. havre, olieræddike og/eller rybs.

Toårig natlys

Toårig natlys, Oenothera biennis, kan bruges som almindelig katost. Den er toårig og sås direkte på voksestedet – gerne allerede i december. Den gror alle vegne, men roden går især dybt på sandet jord. Den sår sig selv.

Mere information

Knud Suhr, Jens Thejsen, Kristian ­Thorup-Kristensen: ­Grøngødning, efterafgrøder og dækafgrøder. Landbrugsforlaget, 2005.

Jens holmegaard: Mærk jorden. Praktisk Økologi nr. 6/2007.

Læs flere artikler om jordforbedring på Havenyt.dk